I et indlæg i Dagens Medicin advokerer Negjyp Sopa for indførelse af ventetidsgaranti til fertilitetsbehandling og argumenterer med, at på de offentlige fertilitetsklinikker er ventetiden lang, og at ikke alle behandlingstyper tilbydes. Begge påstande er forkerte.
Vi er derimod helt enige med Negjyp Sopa´s debatindlæg om det glædelige i at udvide det gratis behandlingstilbud til kvinder og mænd fra tre til seks fertilitetsbehandlinger og til gratis behandling til barn nummer to.
Men det er faktuelt forkert, at patienter oplyses om, at ventetiden i de offentlige klinikker er op til et år. Den gennemsnitlige ventetid på de offentlige klinikker er heller ikke fem måneder, men maksimalt fire til fem måneder og på mange klinikker kun to måneder.
De offentlige klinikker skal altså ikke fordoble deres kapacitet, men der skal naturligvis tilføres ressourcer, for at den nuværende ventetid skal kunne opretholdes. Således forventer vi, at de offentlige klinikker vil kunne formå at fastholde en hensigtsmæssig ventetid, samtidig med at de varetager stort set al forskning inden for området samt uddannelse af bioanalytikere, sygeplejersker og læger inden for reproduktionsmedicin. Til trods herfor kan de offentlige klinikker levere behandlinger til en markant lavere pris end den, der annonceres på det private marked.
Ventetid bruges til forberedelse
Det er heller ikke faktuelt sandt, at der er behandlingstyper, som ikke tilbydes på de offentlige klinikker. I alle fem regioner i Danmark findes offentlige klinikker, som tilbyder ægdonation. Derimod er der regioner, hvor der ikke udbydes behandling på privatklinik, f.eks. i Region Sjælland og i Region Nordjylland.
Det skal understreges, at en række behandlingstyper slet ikke udføres i de private klinikker, det gælder f.eks. behandling af patienter med svær endometriose, ægsortering og fertilitetsbevaring til patienter, som skal i kemoterapi-behandling.
Ventetid i det offentlige bruges f.eks. til forberedelse af behandling, det vil sige blodprøvetagning, undersøgelse af æggeledere, patientinformation. Mænd med svært nedsat sædkvalitet skal igennem flere undersøgelser. Det kan slet ikke nås inden for en måned.
Mange patienter henvises efter meget kort periode med forsøg på at opnå graviditet ad naturlig vej, og de vil blive overbehandlet, da de ofte statistisk har en god chance for spontan graviditet.
Grotesk behandlingsgaranti
En behandlingsgaranti på en måned er grotesk, da kvinden først kan starte behandling, når hun får sin menstruation. Alene det vil betyde, at det ikke kan lade sig gøre at nå at opstarte behandlingen inden for en så kort ventetid. Derudover vil udredningen af patienterne skulle ‘jappes’ igennem. Der skal tages blodprøver og i nogle tilfælde suppleres med flere undersøgelser.
Internationale konsortier har i vid udstrækning de senere år opkøbt danske fertilitetsklinikker, fordi der er store finansielle interesser i området, og de selvsamme konsortier har selvfølgelig enorm interesse i en behandlingsgaranti, som bliver så kort som mulig.
I de lande, hvor fertilitetsbehandlingen overvejende foregår på privatklinikker, opleves det, at indtjeningsincitamentet fordyrer behandlingerne og f.eks. er det ikke ualmindeligt, at der tilbydes en række ‘add-ons’, som det europæiske reproduktionsselskab for nylig i en guideline har dømt ikke-evidensbaserede.
Dette kan blive en del af det scenarie, vi ser ind i, hvis der laves behandlingsgaranti på en måned.
Læs også:
19. april 2024: Barnløshed skal være omfattet af behandlingsgarantien
Jeg ved ikke en brik om fertilitetsbehandling. Men jeg se, at det er ganske hyppigt at en kvinde opnår graviditet i ventetiden på fertilitetsbehandling. Jeg plejer at sige til dem, at det nok er fordi de i ventetiden er begyndt at slappe af ift. deres samvær (selvfølgelig helt uden noget videnskabeligt grundlag). Men på den baggrund er det måske ikke så tosset med en ventetid på 4-5 måneder. 🙂