Danmarks Statistik viser en bekymrende tendens: Fødselsraten falder, og vi bliver flere og flere ældre.
Der er behov for mere effektiv udredning og behandling inden for fertilitetsområdet
I 2023 havde Danmark en fødselsrate på kun 1,55 børn per kvinde, hvilket er langt under det nødvendige gennemsnit på 2,1 for at opretholde befolkningsstørrelsen. Dette resulterede i et nettotab på 915 personer sidste år alene. Uden fertilitetsbehandling ville antallet være reduceret yderligere med over 11 pct.
Infertilitet påvirker ikke kun det enkelte individ, men har vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. Statsminister Mette Frederiksen støtter kampen mod barnløshed ved at tilbyde seks behandlinger i stedet for de tidligere tre, og med nytårstalen præsenterede hun regeringens forslag om gratis hjælp til barn to. Det har stor værdi.
Det er på tide at intensivere indsatsen for at hjælpe kvinder og par med at få det eller de børn, de ønsker. Der er behov for mere effektiv udredning og behandling inden for fertilitetsområdet for at imødekomme både individuelle og samfundsmæssige behov.
Patientforløbet kan optimeres
Par, der ønsker at få børn, skal som udgangspunkt forsøge at opnå graviditet naturligt i et år, før de kontakter egen læge for udredning og henvisning til yderligere behandling.
Denne tilgang følger WHO’s retningslinjer, der dog også gør det klart, at det ikke giver mening at prøve et år naturligt, hvis der er en kendt årsag til infertilitet. Hvis parret ikke har en identificeret årsag til deres barnløshed, bør parret altid gennemgå undersøgelser. Derefter kan det vurderes, om det er hensigtsmæssigt for parret at fortsætte med at forsøge at opnå graviditet naturligt i et år eller ej.
At forsøge at opnå en graviditet naturligt er dog kun relevant, hvis kvinden er under 35 år, da alder er en afgørende faktor for at opnå graviditet og minimere risikoen for spontane aborter.
Her er tre faktorer, som kan forhindre naturlig graviditet:
- Anovulering (manglende ægløsning)
- Okklusion af tubae/æggelederne (lukkede æggeledere)
- Mandlig faktor (nedsat sædkvalitet)
For at gøre patientforløbet lettere, behandlingens succesrate højere og for at bruge sundhedsressourcerne bedst muligt mener jeg, at vi bør standardisere udredningsforløbet i denne rækkefølge:
Hvis kvinden har uregelmæssige blødninger (mangler ægløsning), bør egen læge henvise parret videre uden at tage blodprøver.
Hvis den gennemsnitlige ventetid på de offentlige klinikker er cirka fem måneder, og patienterne skal hjælpes med seks behandlinger og barn nummer to, skal kapaciteten på klinikkerne fordobles
Har kvinden regelmæssig menstruation, bør det første skridt være at undersøge mandens sædkvalitet.
Hvis sædkvaliteten viser sig at være nedsat, bør parret henvises til behandling uden yderligere behov for blodprøver.
Er sædkvaliteten derimod normal, bør næste skridt være en undersøgelse af kvindens æggeledere.
Hvis resultatet af denne undersøgelse er normalt, kan parret forsøge at opnå graviditet naturligt i et år, forudsat at kvinden er under 35 år.
Denne tilgang sparer skattekroner ved at reducere antallet af blodprøver, samtidig med at behandlingens succesrate forbliver den samme eller endda højere, da patienten hurtigt kommer i behandling. Ved henvisning til fertilitetsklinikker vurderes det under samtalen, hvilken behandling der er bedst for kvinden eller parret.
Private klinikker har flere og andre ydelser
Debatten om, hvordan midler til fertilitetsbehandlinger bedst anvendes, er vigtig. I den seneste tid har der været en stigende debat om, hvorvidt puljen af midler til fertilitetsbehandlinger skal anvendes af offentlige klinikker, eller om der skal være garantibehandlinger til patienter i private klinikker.
Først og fremmest deler både offentlige og private fertilitetsklinikker det fælles mål om at assistere så mange patienter som muligt i at opnå forældreskab. Dette er afgørende både for patienterne og befolkningstallet, der er essentielt for at bevare det danske samfunds velstand.
Ifølge de fleste offentlige klinikker er ventetiden i øjeblikket mellem fire og seks måneder. Nogle patienter undlader at benytte sig af offentlige klinikker, da de har opdaget, at ventetiden her kan være op til et år, og vælger derfor den private klinik.
Hvis den gennemsnitlige ventetid på de offentlige klinikker er cirka fem måneder, og patienterne skal hjælpes med seks behandlinger og barn nummer to, skal kapaciteten på klinikkerne fordobles. Dette indebærer behov for dobbelt så mange faciliteter og kvalificeret personale. I den ligning virker det for mig uacceptabelt, at man ikke bruger den ekspertise og kapacitet, som allerede er opbygget i det private. Private fertilitetsklinikker besidder betydelig kapacitet til at bistå kvinder og par allerede nu, og de er parate til at udføre alle former for behandlinger med meget korte ventetider.
De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder ikke det fulde spektrum af behandlinger, som private klinikker gør. For eksempel tilbydes ægdonationsbehandling kun i begrænset omfang på nogle offentlige klinikker, mens andre slet ikke tilbyder denne service. Ingen af de offentlige klinikker tilbyder nedfrysning af ubefrugtede æg. Private klinikker er altså ikke kun et supplement på kapacitet, men også et tilbud om flere og andre ydelser. De har gennem mange år opbygget en stor viden og leverer flotte resultater af høj kvalitet.
Private klinikker tilbyder topmoderne faciliteter og beskæftiger erfarne, kompetente medarbejdere, som er forpligtede til samarbejde og vidensdeling med offentlige klinikker. Et eksempel på det er Dansk Fertilitetsselskab, hvor både offentlige og private klinikker i fællesskab udvikler retningslinjer og samarbejder om forskning og udveksling af erfaringer
Private fertilitetsklinikker kan tilbyde behandlinger til alle kvinder, indtil de fylder 46 år, herunder ægdonationsbehandlinger, nedfrysning af ubefrugtede æg, fertilitetsrådgivning med mere.
Generelt har fertilitetsklinikkerne en udfordring med mangel på ægdonationer Det er et anerkendt problem, men der findes potentielle løsninger for at imødekomme denne udfordring.
Loven skal ændres
Danmark er kendt for sin progressive fertilitetslov, men på nogle punkter er der brug for at positionere lovgivningen som en global model og dermed bidrage til, at flere kvinder kan opnå graviditet. Det gælder for eksempel tilladelse af embryodonation, som er helt essentielt for fremtiden.
Både offentlige og private klinikker destruerer ofte de befrugtede æg (blastocyster), som kvinder/par ikke længere ønsker at bruge, når de har opnået det ønskede antal børn.
Disse blastocyster kunne imidlertid gavne mange andre kvinder/par, der står over for lange ventetider på ægdonationsbehandlinger. For at muliggøre dette er det afgørende at vedtage en lov, der sikrer klare og tydelige samtykkeerklæringer for både dem, der ønsker at donere deres blastocyster, og dem, der håber på at modtage dem.
Behov for en behandlingsgaranti
Høj kvalitet, effektivitet, produktivitet og en høj succesrate vil kunne opnås ved implementering af en behandlingsgaranti for fertilitetsbehandling. Fra det øjeblik, hvor den praktiserende læge henviser patienten til de offentlige klinikker, og der er gået mere end en måned uden indkaldelse og gennemførelse af den indledende samtale, skal kvinden/parret henvises til private klinikker.
Flere fertilitetsforsøg og gratis hjælp til barn nummer to udgør et yderst velkomment initiativ først og fremmest til gavn for patienter og det danske samfund. Som både offentlige og private klinikker bør vi glæde os over muligheden for at hjælpe flere patienter med at realisere deres drømme om børn.
Det er essentielt, at midlerne anvendes præcist og effektivt, da de private klinikker har potentiale til at bistå adskillige tusinde patienter. Dette vil i sidste ende styrke de fordele, som Danmark nyder, og fremme det danske samfunds perspektiver.
