Jeg kan kun anbefale at se den gamle film ‘Den tredje mand’ af Orson Welles fra 1949. Da ikke alle kender handlingen, vil jeg blot fortælle, at et vigtigt element i handlingen er en hemmelig tredje mand.
Men hvad har det med nutiden at gøre? Jo, vi leder efter den hemmelige fjerde løsning på sundhedsvæsenets fremtidige struktur.
Vi har endelig fået rapporten fra sundhedsstrukturkommissionen. Lad mig sige det med det samme: Det er et fremragende stykke arbejde kommissionen er kommet med. Mere end 400 sider, antallet afhænger, om man læser den trykte udgave eller som pdf-fil, grundige analyser, med tre forslag til struktur og seks områder, der behøver at blive håndteret.
Jeg håber ikke, at kommissionens anbefalinger bliver en and
Jeg vil ikke beskrive alle løsninger og udfordringer her, blot nævne et par nedslagspunkter.
Det første er at sikre patienterne en lige rejse gennem sundhedsvæsenet uden overgange, hvor patienterne falder mellem to stole. Jeg vil blot henvise til min seneste stikpille, hvor et godt eksempel er beskrevet. Det skulle ske ved at flytte opgaver fra kommunerne til regioner.
Det tog ifølge journalist Lars Igum Rasmussen fra Politiken 7 minutter og 22 sekunder at skyde den model ned på pressemødet, hvor rapporten blev præsenteret. På folkemødet går der rygter om, at det mente sundhedsministeren ikke. At det var en overfortolkning fra journalistens side. Jeg må dog indrømme, at mine tanker var fuldstændig de samme som Lars Igum Rasmussens, da jeg så pressemødet. Respekt for sundhedsministeren, hvis hun er kommet på bedre tanker.
En anden model er et statsligt sundhedsvæsen, som man kender det fra NHS i England og Norge. Ikke modeller jeg synes kalder på beundring. Det tog heller ikke mere end 24 timer, før den model blev skudt ned af sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) i Berlingske. Det var måske lidt overraskende, det gik så hurtigt, for Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har promoveret modellen gennem lang tid, men godt det blev gjort.
Nu kommer vi så til den hemmelige fjerde model. Hemmelig fordi ingen kender den, men Lars Løkke Rasmussen brugte netop udtrykket ‘en fjerde model’ på Folkemødet. Så det bliver spændende at følge, hvor udviklingen går hen.
Alle vil have forandringer, men få vil ændre noget. Det er der ikke noget nyt i. At kommissionsrapporter kan lide en stille død, er bestemt heller ikke ukendt. Tværtimod. Men man må inderligt håbe, at der sker noget denne gang. Om ikke andet så vi kan stoppe diskussionen om struktur de næste 20 år. Men det er nok et lønligt håb. Patienterne har et legitimt krav på, at vi koncentrerer os om dem og ikke vores egne forhold.
På Folkemødet var der flere debatter om den fremtidige struktur, men det var sundhedsfolk der deltog. Det er godt, at teltene, hvor der debatteres, er forholdsvis små, for et fuldt telt og mange udenfor syner som stor interesse. Men jeg hørte ikke toppolitikerne, bortset fra Lars Løkke Rasmussen, nævne sundhedsstruktur på Folkemødet.
Jeg hørte ikke opråb, eller så demonstrationer af borgere, der ønskede ændringer af sundhedsvæsnets struktur. Jeg tillader mig at tolke, at de er ligeglade med strukturen, men har en berettiget forventning om, at man ikke falder ned mellem forskellige offentlige myndigheder, som har ansvar i forskellige led af kæden.
I patientforeningerne kalder vi det kædeansvar. Formålet må ikke blive at holde patienterne ude af hospitaler, men at give så god behandling i det nære sundhedsvæsen, at indlæggelse ikke bliver nødvendig. Jeg håber ikke, at kommissionens anbefalinger bliver en and.
