»Hej læge. Jeg har skadet mit venstre knæ under sport, og vil gerne have en henvisning til MR-scanning, så jeg kan få aktiveret min sundhedsforsikring.«
Ofte møder praktiserende læger patienter, som har forventning om henvisning til MR-scanninger, fordi deres private sundhedsforsikring fortæller dem, at de ‘bare skal have en henvisning fra deres læge’.
Egentlig skal egen læge vurdere, om patienten kan blive henvist under sygesikringens regler, men mange tror, at en privat sundhedsforsikring giver dem ret til at få henvisninger til scanninger, og at kontakten til egen læge blot er en formalitet for at få aktiveret sundhedsforsikringen.
Kunne man overveje at sætte en stopper for, at almen praksis kan henvise til MR-scanning af knæ via sygesikringen?
MR-scanninger påviser ofte tilfældige fund, som ikke er årsag til patientens symptomer, og det kan få vidtrækkende konsekvenser for patientens brug af det offentlige sundhedsvæsen, hvis de får foretaget scanninger på for løs indikation.
Fire radiologiske diagnoser
I vores praksis fik en ung patient med en privat sundhedsforsikring overtalt lægen til at give en henvisning til en MR-scanning af knæet på baggrund af en sportsskade ugen forinden. Det affødte ikke færre end fire radiologiske diagnoser, herunder meniskpatologi og en lille revne i tibia.
Det medførte så stor forskrækkelse hos patienten, at vedkommende opsøgte skadestuen uden for praksis’ lukketid, fik involveret forvagten, som fik involveret bagvagten, som fik involveret hospitalets radiolog, som måtte rekvirere billeder, så hospitalet også kunne se dem. Endvidere blev patienten anbefalet osteoporoseudredning på grund af revnen i tibia.
Det medførte 15 kontakter til almen praksis inklusiv blodprøver med måling af testosteron, da analysen indgik i ‘osteoporosepakken’. Derudover kom der også en ambulant henvisning til ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor vedkommende blev afsluttet uden yderligere tiltag, da patienten var symptomfri ved den ambulante kontrol efter to uger.
Hvordan kan man undgå dén slags absurde forløb? Kunne man overveje at sætte en stopper for, at almen praksis kan henvise til MR-scanning af knæ via sygesikringen? Vi kan jo heller ikke henvise til MR-scanning af skuldre eller CT-scanninger af hjerner – dét er forbeholdt speciallægen i de respektive specialer.
Gatekeeperfunktionen udfordres
I Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinje om meniskpatologi er det anført, at MR-scanning ikke skal anvendes rutinemæssigt med mindre, resultatet af scanningen vil have betydning for det videre behandlingsforløb. Og det kan selvfølgelig kun ortopædkirurgen vurdere, og ikke den praktiserende læge. Derfor skal patienten ikke sendes på dyre omveje i sundhedssystemet.
Tiden er inde til at VÆLGE KLOGT
I sundhedsfagligt råd inden for både ortopædkirurgi og radiologi i Region Hovedstaden har man indstillet til, at almen praksis ikke skal kunne henvise til MR-scanning af knæ på hospitalet. Men det løser ikke problemet med de private sundhedsforsikringer, som kan benyttes på privathospitaler og i visse speciallægeregi.
På esundhed.dk kan man se, at antallet af MR-scanninger af knæ på private sygehuse er steget fra 19.000 i 2020 til 27.000 i 2022. Er det kvalitetsløft eller overdiagnostik?
Robusthedskommisionen nævner i sin rapport over uhensigtsmæssig behandling i sundhedsvæsenet, at ‘den praktiserende læges gatekeeper-funktion er udfordret af stor efterspørgsel på henvisninger fra bl.a. private sundhedsforsikringer samt defensiv adfærd som følge af oplevet pres fra patienter og pårørende, hvilket kan føre til behandling med for lav værdi på grund af henvisninger med tvivlsom faglig indikation’.
Kommissionen skriver videre, at ‘for at styrke praktiserende lægers mulighed for at varetage gatekeeper-rollen er det væsentligt, at politiske og administrative beslutningstagere og repræsentanter for private sundhedsforsikringer samarbejder med almen praksis om at afklare, hvilke opgaver praktiserende læger skal varetage’.
Vi har sværere ved at udføre vores gatekeeperfunktion over for patienter med private sundhedsforsikringer i baghånden. Det er en problemstilling, vi er bevidste om. Men for at kunne stå fast på fagligheden, må vi også forvente opbakning fra politikerne, som meget gerne må overveje, om alle disse MR-scanninger af knæ i privat regi (samt afledte ydelser i det offentlige sundhedsvæsen) skal dækkes af sygesikringen.
Tiden er inde til at VÆLGE KLOGT.
TAK for at tage et meget stort problem op.
Personer med en sundhedsforsikring har netop en forventning om at egen læge blot skal lave en henvisning til dette eller hint.
Det oplyses de om fra forsikringsselskabet.
Tænk hvis man fra forsikringsselskabets side oplyse om at de skulle få en tid til vurdering hos egen læge, og så kunne egen læge vurdere om sundhedsforsikringen skulle aktiveres.
Det er kommunikation det handler om.
Man kunne også overveje om ALLE forsikringsselskaber burde sende en FP710 attest anmodning til egen læge mhp vurdering og aktivering af sundhedsforsikringen.
Det ville måske mindske behovet lidt?
“Der er indgået aftale om dette med Forsikring & Pension fra 1. juni 2014. Følgende vejledning er en del af aftalen: Arbejdsgang ved brug af Sundhedsforsikringsattest FP 710: Det er lægen, der vurderer, om der er lægelig indikation for, at en patient bør have udstedt en lægehenvisning. Det gælder uanset, om patienten har en sundhedsforsikring eller ej. Hvis lægen vurderer, at der er indikation for at henvise til et offentligt behandlingstilbud, udstedes henvisningen – uanset om patienten ønsker at bruge den i det offentlige system eller til brug i en sundhedsforsikring.
Udstedelse af en lægehenvisning udløser ikke særskilt honorar, men er omfattet af det almindelige konsulta-tionshonorar. Tilkendegiver patienten under konsultationen, at en privat sundhedsforsikring ønskes bragt i anvendelse, medgives patienten en kopi af henvisningen, og der opkræves ikke særskilt honorar fra patienten. Henvender patienten sig efter konsultationen og efter udstedt henvisning og oplyser, at han vil bruge sin private sundhedsforsikring udskrives henvisningen. Denne kontakt er sygesikringen uvedkom-mende. Hvis der ikke er udstedt henvisning eller forsikringsselskabet ønsker yderligere dokumentation bruges Sundhedsforsikringsattest FP 710.
Anvendelsen af FP 710 kan kun ske på forsikringsselskabets anmodning. Honoraret betales af forsikringsselskabet “
Vigtigt emne, som kunne bredes ud til forholdet mellem almen praksis og forsikringerne generelt.
Jeg har svært ved at forstå hvorfor sundhedsforsikringerne ikke selv skal visitere deres kunder? Og hvorfor forsikringerne ikke selv bærer omkostningerne af de undersøgelser de sætter igang? Muligheden for en “smutvej” ind i vores fælles sundhedsvæsen, undergraver systemets mulighed for at prioritere. Hvis der skal være tillid til et offentligt sundhedsvæsen må prioriteringer nødvendigvis være transparente og rammerne i store træk være ens for alle. Er tilbuddet ikke dækkende for den enkeltes behov, skal der naturligvis være mulighed for at gå til et privat tilbud og man kan kontakte sit forsikringselskab, som så må vurdere om det kan tage den økonomiske risiko ved at tilbyde udvidet udredning og behandling.
Der kommer om ikke så forfærdelig længe et debatindlæg på Ugeskriftet hvor jeg påtaler paradokset i at der er stigende søgning på private tilbud via vores henvisningshånd, men samtidigt strengere og mere uhensigtsmæssige nøglehulsløsninger i visitationen på sygehusets side, som giver samme problem = langvarige og urimelige udredninger.
Det unødige forbrug af scanninger og andet koster også penge for forsikringsselskaberne, som derfor heller ikke har en interesse i ubegrundet brug. Men i nogle tilfælde har deres callcentre desværre meget mere fokus på patienttilfredshed end sundhed for pengene (ligesom en del politikere).
Jeg tror med fordel de praktiserende lægers organisationer kunne gå i dialog med sundhedsforsikringerne – der burde være en fælles interesse i at instruere call-centrenes medarbejdere til netop at omtale det som en vurdering ved egen læge – ikke en henvisningsautomat