Danmarks første professor i tobaksforebyggelse vil råbe politikerne op
Foto: Claus Peuckert

Danmarks første professor i tobaksforebyggelse vil råbe politikerne op Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, ser sin nye stilling som en mulighed for at få politikerne op af stolene. For magthaverne skal råbes op, hvis Danmark skal blive et røgfrit land, mener hun. Et af de steder, hun vil sætte ind, er at gøre rygestoptilbud mere tilgængelige for KOL-patienter.

Hun er den første af sin slags i Danmark, men det har ikke fået hende til at skorte på visionerne. Overlæge og ph.d. på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden Charlotta Pisinger er for nylig tiltrådt som den første danske professor i tobaksforebyggelse, og hun har ambitioner om at sætte rygning på den politiske dagsorden.

»Jeg vil meget gerne blive hørt i medierne og af politikerne. Jeg betragter min nye stilling som værende der, hvor jeg kan få et talerør,« siger hun.

Charlotta Pisinger forklarer, at det har været svært at skaffe midler til og at arbejde med tobaksforskning. Flere store fonde støtter af princip ikke tobaksforskning, men fokuserer i stedet på f.eks. fysisk aktivitet og ernæring. Derfor er hendes håb, at den nye stilling gør, at området får mere anerkendelse. Hun råber vagt i gevær over for politikerne, da hun mener, at effektiv tobaksforebyggelse og -afvænning kun er realistisk, hvis det sker gennem lovgivning.

»Jeg kan ikke rykke noget selv. Jeg kan sætte nogle ting i gang og sammen med andre være med til at råbe politikerne op,« siger hun.

Hvis vi vil løse problemet med rygning, nytter det ikke noget kun at fokusere på støtte til rygere. For så bliver vi bare ved med at tørre op rundt om gulvspanden i stedet for at lukke for hanen

Charlotta Pisinger, professor på Forskningscenter for  Forebyggelse og Sundhed i Hovedstaden

Rygeprævalensen stiger

Mens rygeprævalensen i mange andre lande fortsætter med at falde, er den i Danmark stagneret over de sidste syv år. Danmark ligger på en 23. plads ud af 30 lande. Det viser en undersøgelse, som paraplyorganisationen Association of European Cancer Leagues publicerer hvert tredje år. Undersøgelsen sammenligner, hvordan de forskellige europæiske lande klarer sig inden for tobaksforebyggelse.

En del af dem, der får den danske rygeprævalens til at stagnere, er de unge. Den nyeste udgave af den nationale sundhedsprofil, som bygger på svar fra mere end 180.000 danskere, viser, at der i 2017 var en lille stigning blandt unge, som ryger, sammenlignet med de seneste år. Stigningen skyldes ifølge Charlotta Pisinger, at der foregår meget skjult reklame og markedsføring fra tobaksfirmaerne, f.eks. på film, sociale medier og ved kassen i butikkerne. Det sker til trods for, at der i 2002 blev indført et reklameforbud mod tobaksprodukter.

»De unge ser rygning overalt og tror, at det er normalt at ryge nu. Det bliver betragtet som en social norm, og det opfattes som identitetsskabende at ryge,« siger hun.

Charlotta Pisinger påpeger, at det eneste område, hvor vi som land klarer os godt, er i forhold til at udbyde rygestoptilbud. Men mange rygere bider ikke på, og derfor mener hun, at tiden er moden til at sætte alle sejl til mod rygning. Både i forebyggelsesmiljøet og strukturelt.

Social ulighed i rygning 

Forskning viser, at både mediekampagner og rygestoptilbud har været med at øge den sociale ulighed i rygning og sundhed.

»Vi har en kæmpe social ulighed i rygning, og den er stigende. Det er nogle få procent af de højtuddannede, der ryger, mens det er tilfældet for næsten hver fjerde, der ikke har mere end en grundskoleuddannelse,« siger Charlotta Pisinger.

Hun påpeger, at det ofte er de mest ressourcestærke, der opsøger og benytter sig af rygestoptilbud. Derfor er det vigtigt, at læger og vejledere er meget mere opsøgende, hvis de skal have fat i de mindre ressourcestærke. Mange KOL-patienter falder, ifølge Charlotta Pisinger, ind under betegnelsen ‘mindre ressourcestærke’. Hun oplever, at der er en manglende tobaksforebyggelse blandt KOL-patienter, og ser, at det bl.a. skyldes travlhed på hospitalerne.

»Travlheden kan betyde, at lægerne ikke prioriterer at snakke rygestop med KOL-patienterne,« siger hun.

Målrettet hjælp til KOL

KOL er kendetegnet ved en tiltagende symptombyrde og deraf følgende træthed, funktionstab og en gradvis aftagende livskvalitet. Det betyder, at KOL-patienter kan have svært ved at finde overskud til at opsøge de rygestoptilbud, som udbydes i kommunerne. Derfor mener Charlotta Pisinger, at det forebyggende miljø systematisk skal opsøge patienterne og være vedholdende.

Hun mener ikke, at hospitalerne nødvendigvis behøver at tale rygestop med patienterne, da de ofte ikke har tid eller råder over personale, som er uddannet til det. I stedet bør personalet spørge patienterne, om det er i orden, at de giver deres telefonnumre videre til en kommunal rygestoprådgiver, der kan ringe dem op, når de kommer hjem fra hospitalet.

»Det skal være et rygestoptilbud, der kontakter dem og holder fast i dem. Når patienterne ikke dukker op, fordi de har det dårligt, skal rygestoprådgivningen ikke bare give op. Der skal være en kærlig person, der samler dem op og siger ‘du kan godt’,« siger Charlotta Pisinger.

Hun ønsker også at optimere rygestoptilbuddene, så de er skræddersyede til KOL-patienter. Bl.a. har hun gjort sig overvejelser om at gøre tilbuddene mere fleksible. Få fysiske møder og meget skriftligt materiale kan overvælde i forvejen pressede patienter. Derfor ønsker Charlotta Pisinger flere mødegange og mindre skriftligt materiale. Et nyligt projekt målrettet mod meget sårbare rygere, udført i samarbejde med Lungeforeningen, bekræfter dette, fortæller Charlotta Pisinger.

Jeg vil meget gerne blive hørt i medierne og af politikerne

Charlotta Pisinger, professor på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Hovedstaden

Proaktive indgreb

Ifølge Charlotta Pisinger er det afgørende ikke kun at fokusere på dem, der allerede er blevet syge af at ryge. Vi er nødt til at tænke proaktivt, mener hun. Hun nævner, at Stoplinjen tidligere har kørt kampagner, hvor de har ringet til socialt belastede boligområder og spurgt, om der var en ryger i familien, og om han/hun havde lyst til en snak om rygning og rygestop. Erfaringen er, at størstedelen er glade for at blive kontaktet, og ingen bliver irriterede.

»Hvis vi vil løse problemet med rygning, nytter det ikke noget kun at fokusere på støtte til rygere. For så bliver vi bare ved med at tørre op rundt om gulvspanden i stedet for at lukke for hanen,« siger hun.

Hun mener, at det forebyggende miljø bliver nødt til at bevæge sig over på de niveauer, hvor tobaksforebyggelse virker. Det er politiske beslutninger, der skal til, understreger hun. »Det er de strukturelle tiltag, der virker,« lyder det.

Norge som forbillede

Charlotta Pisinger fortæller, at der er solid evidens for, at stramninger, som man f.eks. har set i Norge, England, Irland og Brasilien, virker. Politikerne skal råbes op, så de kan hjælpe med at styrke den præventive indsats.

»Det, der hjælper, er højere tobakspriser, omfattende rygeforbud og markedsføringsforbud, f.eks. at vi gemmer tobakken væk, får neutrale cigaretpakker og slår meget hårdt ned på forhandlere, der sælger tobak til mindreårige,« siger hun.

I dag er det kun tre pct. af Norges unge, der ryger. Det skyldes, ifølge Charlotta Pisinger, strukturelle tiltag fra politisk side. Ud over høje priser, neutrale pakker og at rykke cigaretterne væk fra øjenhøjde, så har nordmændene også indført røgfri skoletid – også uden for matriklerne – for unge under 18 år.

WHO har lavet en rammekonvention, der hedder Framework Convention on Tobacco Control. Det er en vejledning, der beskriver, hvordan rygeprævalensen kan nedsættes. Den indeholder alle de tiltag mod rygning, der har dokumenteret virkning. Charlotta Pisinger påpeger, at Danmark har underskrevet den, men at få tiltag er blevet indført i praksis.

»Vi har forpligtet os politisk ved at underskrive konventionen, og så har vi lagt den i en skuffe. Der er ingen politikere, der aner, at den eksisterer,« siger hun.

Charlotta Pisinger mener, at den manglende handlekraft fra politisk side i høj grad kan forklares ved tobaksindustrilobbyisme. Danmark har i årevis været hovedsæde for tobaksproduktion i Norden, og tobaksproducenterne har lobbyister, der infiltrerer det politiske miljø på lokalpolitisk og folketingsniveau, lyder hendes argumentation.

»Lobbyisterne italesætter retten til fri vilje, hvilket gør det til en værdi at ryge. Dermed bliver politikerne bange for at miste stemmer, hvis de laver indgreb i danskernes frihed. De frygter også tab af arbejdspladser, illegal handel og en eksplosion i grænsehandlen. For det er det,  lobbyisterne fortæller dem, vil ske. Men det er ikke sandt,« siger Charlotta Pisinger.

Hun mener ikke, at der eksisterer en ligeværdig pendant til lobbyisterne på forebyggelsessiden. Hun og hendes kollegaer kan kun nå politikerne ved at invitere til møder eller skrive til dem.

»Vi får ikke lov at rende rundt i Folketinget og snakke med politikerne. Men jeg håber, at det nye professorat i tobaksforebyggelse vil ændre lidt på tingene,« siger Charlotta Pisinger.

Skriv kommentar