Medlemmer af Dansk Psykiatrisk Selskab har siddet med i arbejdsgrupper og i følgegruppen omkring Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, og formand Gitte Ahle er overordnet tilfreds med ambitionerne i oplægget.

»Især er vi glade for, at kapacitetsproblemerne bliver så tydeligt italesat. Vi mangler tværfagligt, veluddannet personale og står over for en stor opgave med at rekruttere nye medarbejdere og genrekruttere dem, der har forladt psykiatrien på grund af forholdene,« siger Gitte Ahle.

Netop kapacitet er blandt de hovedudfordringer, som ifølge oplægget skal løses som en del af et samlet, fagligt løft af psykiatrien.

Personer med svær psykisk lidelse er blandt de fem indsatser, Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sættes ind over for allerførst. Det bliver med tilfredshed noteret i Dansk Psykiatrisk Selskab, men historien med pletvise politiske indsatser har sat sine spor.

»Vi frygter, at oplægget under den politiske behandling vil blive opfattet som et katalog over 37 indsatser, som man kan vælge imellem, og ikke som den samlede, prioriterede plan, det er tænkt som,« siger Gitte Ahle.

Oplæg kræver helstøbt plan

I mange år har psykiatrien været finansieret af satspuljemidler, og indsatserne har nok nået rundt i alle hjørner, men det har været usammenhængende og uden systematik. Det håber mange fagfolk, at det nye oplæg vil ændre på. Men formanden har før set faglige oplæg, der blev skyllet ud med badevandet, når de nåede Christiansborg.

»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et idékatalog, hvor den enkelte politiker kan plukke sin mærkesag ud. Det har vi set mange gange før, og det må for alt i verden ikke ske denne her gang. Vi beder til, at politikerne ser den samlede helhed og følger Sundhedsstyrelsen prioriterede anbefalinger,« siger Gitte Ahle.

Find hele det faglige oplæg til 10-årsplanen her

Fagfolk har længe talt om, at der er opstået et fælles fodslag, der sjældent er set før i psykiatrien og blandt dens interessenter, og den lange proces, der er blevet forsinket af corona, har givet god tid til debat undervejs.

Men trods gryende optimisme holder Gitte Ahle alligevel vejret, mens hun venter på det politiske udspil.

»Et langsigtet løft kræver økonomiske ressourcer, og det er politikerne nødt til at forstå. Det kommer til at koste, men det gør det også, hvis vi ikke handler nu. Og der er meget at vinde,« siger Gitte Ahle og fortsætter:

»Hvis vi lykkes med en øget kapacitet og kvalitet af behandlingen af de patienter med de sværeste psykiatriske lidelser, så er der mange sidegevinster: længere levetid, mindre tvang, færre retspsykiatriske patienter, flere i arbejde, for bare at nævne nogle.«

Og det er ikke et urealistisk mål, siger Gitte Ahle. Hvis altså politikerne følger planen.

Mål for patienternes skyld

Det faglige oplæg indeholder også ti mål for det samlede, faglige løft af psykiatrien. Og den slags mål er psykiatrien ikke ubekendt med efter mange års fokus på eksempelvis at nedbringe tvangen.

»Vi synes, at det er fine mål, men vi bekymrer os for, hvordan målene kommer til at påvirke de mennesker, der er syge. Det har vi set tidligere. Man kan sagtens sætte mål som f.eks. at nedbringe antallet af bæltefikseringer, men hvis der ikke følger ressourcer og kapacitet med, så går det ud over patienterne,« siger Gitte Ahle.

I hendes optik handler det om, hvordan målene bliver opfyldt, og om de patienter, der betaler prisen.

»Vi har set, at mål om, at flere mennesker med psykisk lidelse skal i arbejde, har medført, at mennesker, der stadig er svært syge, bliver sendt i arbejde af jobcentrene uden at være klar til det. Man kan sagtens sætte mål på papir og opfylde dem ved skubbe mennesker rundt uden at hjælpe dem med det egentlige problem, men det skal altså gøres på en anstændig måde. Det kan vi kun gøre ved at øge kvaliteten og kapaciteten.«