Mens vi venter på en psykiatriplan: »Det er et spændende felt at være i, både nu og i de kommende år«
Foto: Kåre Viemose

Mens vi venter på en psykiatriplan: »Det er et spændende felt at være i, både nu og i de kommende år« I årevis har psykiatrien været underprioriteret, men med udsigt til en 10-årsplan håber mange, at det nu er fortid. Den 33-årige læge Jesper Nørgaard Kjær er en af dem, der skal få psykiatrien til at fungere, både nu og her og i det langsigtede løft, som planen lægger op til. I en ny serie følger Dagens Medicin ham i hans hverdag i psykiatrien.

I sidste uge landede Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien langt om længe. Og hvis politikerne vælger at lytte til fagfolkene, er det 208 sider med stort potentiale til at ændre livet for mange mennesker i en storstilet plan, der handler om alt fra børn i mistrivsel til retspsykiatriske patienter.

Et af de mennesker er Jesper Nørgaard Kjær. Han er læge, arbejder i psykiatrien, og om godt et år tager han hul på sin karriere som speciallæge i psykiatri.

For ham er det ikke bare en 10-årsplan: Det faglige oplæg handler om patienternes liv og fremtid, om hans og kollegernes konkrete arbejdsforhold – det er en hverdag, der skal hænge sammen og give mening.

Lige nu arbejder han på Retspsykiatrisk Afdeling på AUH, og det sidste år af hans hoveduddannelse kommer til at foregå i Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Undervejs vil Dagens Medicin løbende interviewe Jesper Nørgaard Kjær om hverdagen i psykiatrien, hans og kollegernes arbejdsforhold, patienterne, forskning, fremtiden og de politiske ambitioner for området.

Kompleks hverdag

For Jesper Nørgaard Kjær er den kliniske hverdag fyldt med komplekse patientbilleder, der går langt ud over den psykiatriske diagnose. Ofte er hele patientens liv påvirket af deres sygdom.

»I psykiatrien får jeg den nære kontakt med patienterne, når jeg skal prøve at finde ud af, hvad de fejler, og hvilken hjælp de har brug for. Det handler jo ikke bare om, at patienterne er sindssyge. Ofte er der også et misbrug, dårligt fysisk helbred og nogle gange manglende sygdomserkendelse, og jeg er nødt til at se på hele patientens liv og ikke kun selve sygdommen,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Det er den primære grund til, at det var psykiatrien, der trak i ham, da han skulle vælge speciale. Også selvom det var med udsigt til et arbejdsliv i et nedslidt hjørne af sundhedsvæsenet.

»Der er selvfølgelig specialer, der har bedre økonomi og er mere politisk populære, men jeg synes, at det er ved at vende. Der er mere åbenhed, når det kommer til psykiatriske lidelser, synes jeg, og politikerne virker også til at være ved at få øjnene op for, at det er et område, der skal prioriteres. Dermed ikke sagt, at der ikke er lang vej igen, men det er et spændende felt at være i, både nu og i de kommende år,« siger han.

Fremtiden skal være alsidig

Det lå aldrig rigtig i kortene for Jesper Nørgaard Kjær, at han skulle operere knæ en hel dag, eller vælge et meget smalt subspeciale, for det er alsidigheden, der skal holde ham i gang de næste mange år.

»Jeg kan ret godt lide, at min hverdag er meget alsidig og giver mig mange forskellige input. I øjeblikket er jeg på et sengeafsnit i retspsykiatrien, hvor jeg også indgår i vagter, er i et team for mentalundersøgelser og bl.a. forsker i selvskadende adfærd. På den måde får jeg hele bredden i specialet med,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

I teamet for mentalundersøgelser bliver personer, der er sigtet for en forbrydelse, og som er under mistanke for at have en psykiatrisk lidelse, mentalundersøgt for at afgøre, om de er egnede til straf eller i stedet skal have en behandlingsdom. Det er arbejdsdage, der er tilrettelagt og planlagt, uden akut opståede situationer, der ændrer hele skemaet. Det er en stor kontrast til, når han har døgnvagt.

»Det er hårdt for nattesøvnen at have vagter, men jeg kan alligevel godt lide det, fordi jeg får set de akutte patienter og får holdt den del af min faglighed ved lige, når jeg hurtigt skal have taget de rigtige skridt for at hjælpe patienten nu og her.«

Drømmen om en normering

Drømmescenariet for fremtiden på det personlige plan er et job, hvor han tre dage om ugen er på et sengeafsnit, har en-to dage til forskning og så supplerer med et par vagter om måneden.

Jesper Nørgaard Kjær skal bruge de næste mange år af sit arbejdsliv i psykiatrien, I en ny serie følger Dagens Medicin ham et stykke ad vejen.Foto: Kåre Viemose

»Det er sådan et sted, jeg er på udkig efter. Der skal være nok læger til, at min dag ikke kommer til kun at handle om at få den kliniske hverdag til at hænge sammen,« siger Jesper Nørgaard Kjær og fortsætter:

»Udfordringen bliver at finde et sted, hvor der er så god en dækning af speciallæger, at man kan dække ind for hinanden og give sparring. Det er jo paradokset, for det bliver hurtigt en ond cirkel, når travlhed og mangel på kapacitet betyder, at man mister ansatte og derfor får svært ved at rekruttere. På den ene side vil jeg jo gerne være et sted, hvor der er behov for mig, men hvis jeg som helt nyuddannet speciallæge skal være alene på et sengeafsnit og være den, der skal bygge en kultur op … Det er et stort ansvar, og det tror jeg ikke, vil være en god start på min speciallægekarriere,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Han ved godt, at han her sætter fingeren på et rigtig ømt punkt i psykiatrien, for han har som en del af Foreningen af Yngre Psykiatere været med i arbejdet omkring det faglige oplæg til Sundhedsstyrelsens 10-årsplan, der bl.a. peger på manglende kapacitet som én af hovedudfordringerne.

»Jeg håber, at vi ser en 10-årsplan, der indeholder et stort løft af normeringen i personale, for mængden af patienter er så stor, at vi simpelthen ikke kan følge med.«

Frygter manglende fokus

I sidste uge landede det faglige oplæg, som fagfolk inden for alle felter af psykiatri og mental sundhed har været med til at udarbejde. Det betyder, at oplægget beskæftiger sig med alt fra mistrivsel til alvorlig psykisk lidelse.

»De har fået beskrevet mange af de problemer, jeg kender fra min hverdag, særligt i forhold til en øget indsats omkring de sværest psykisk syge. Det er der virkelig brug for,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Han frygter bare, at det drukner i oplæggets mange, mange ideer.

»Jeg har det lidt svært med, at man har forsøgt at favne så bredt og beskæftige sig med alt fra mental sundhedsfremme til svær psykisk sygdom. Der er så meget at tage fat på, at jeg frygter, at politikerne farer vild,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Selvom det faglige oplæg indeholder en liste over fem prioriterede indsatser, som der bør tages fat på med det samme, frygter han, at spredningen simpelthen er blevet for stor.

»Når jeg dykker ned i oplægget, tænker jeg, at det er ambitiøst, men måske vil man for meget på én gang. Hvert af de ni temaer er så store, at de nærmest kræver særskilt politisk behandling, og jeg frygter, at det betyder, at økonomien bliver smurt for tyndt ud.«

Vil være med til at udvikle

Sideløbende med sin lægeuddannelse har Jesper Nørgaard Kjær i flere år været involveret i fagpolitik, så han har allerede ærmerne på kitlen smøget op og er klar til at deltage i udviklingsarbejdet. Én af de ting, oplægget lægger op til er indførsel af nationale forløbsbeskrivelser, der med med klare aftaler om visitation, ansvarsfordeling, samarbejde og tværfaglighed skal løfte kvaliteten.

»Forløbsbeskrivelser er rigtig lovende i forhold til at sikre en ensartet standard, men der er det bare vigtigt, at vi ude i klinikken insisterer på, at det ikke bliver minimum, der bliver ophøjet til standard. Vi er nødt til at diskutere, hvordan det skal se ud, så patienterne får det, de har behov for,« siger Jesper Kjær Nørgaard.

‘En god start’ kalder han oplægget, og hans hverdag betyder, at han har øjnene stift rettet mod højere standarder og kortere ventetider på essentiel behandling som psykoterapi eller bostøtte efter udskrivelse.

»Mange af indsatserne i oplægget er ikke så konkrete, fordi der er meget, der stadig skal udvikles, men visionerne er rigtig gode. Jeg glæder mig til at blive en del af det arbejde, der stadig ligger forude.«

Skriv kommentar