Valgkampen, og ikke mindst folketingsvalget, er overstået. Sundhedsvæsenet har været øverst på dagsordenen – alle har talt om mangel på sygeplejersker, lange ventelister og det snarlige sammenbrud.

Men uanset hvem der kommer til at danne regering, og hvad der bliver sendt af penge, skal der ske noget, og det skal snart i gang. Hvis vi som læger skulle prøve at vende blikket indad, kan vi så i fællesskab bidrage til at forbedre forholdene for os selv, for kollegerne og ikke mindst for patienterne?

Vi har et kæmpe ansvar for at være med til at gennemføre denne ‘hverdagsrevolution’

Jeg tror på, at vi som den store og centrale faggruppe, vi er en del af, har mulighed for at gøre rigtig meget, som vil forbedre forholdene. Men det vil kræve, at vi tager os selv som faggruppe alvorligt og begynder at handle anderledes.

Der bliver stort set ikke stillet en diagnose, lavet en behandlingsplan eller givet en pille, uden at det er ordineret af en læge. Vi sidder som gruppe med i ledelsen på alle niveauer i systemet og har ansvaret for langt de fleste nationale og lokale retningslinjer. Vores fælles indflydelse må ikke undervurderes.

Derfor har vi som faggruppe også muligheden for at ændre og forbedre, og – frem for alt – gøre det rigtige. Der er initiativer i gang, og de har nok bred opbakning i organisationerne, men mangler det store gennembrud i dagligdagen. Jeg tænker på Vælg Klogt. Kunne vi ikke give hinanden håndslag på sammen at rulle dette initiativ ud og sikre, at vores ressourcer bruges rigtigt og målrettet. Vi har et kæmpe ansvar for at være med til at gennemføre denne ‘hverdagsrevolution’.

Hver gang vi som læger starter et udredningsforløb, ordinerer en ekstra scanning eller starter endnu en medicinsk behandling, skal vi huske at overveje, om vi gør det, fordi det er det nemmeste, eller fordi det er det rigtige for den konkrete patient. Jeg har talrige gange oplevet, hvordan et forløb næsten får sit eget liv og fortsætter i lang tid udover det punkt, hvor det giver mening.

Skal en dement plejehjemsbeboer på 75 år have forebyggende behandling i form af vaccinationer mod COVID-19, influenza og pneumokokker? Vi er blevet dygtige til effektive og velorganiserede operationsforløb for patienter med brok, slidgigt og ondt i ryggen. Men læser vi på evidensen, vil vi også vide, at en meget stor andel af de patienter, som opereres pga. af smerter, et år efter operationen fortsat lider af smerter. Så gør vi det rigtige, eller burde vi i højere grad holde os tilbage for operationer og i stedet afpasse aktivitet, træning og livsstil til, at kroppen er slidt? Naturligvis ikke i alle tilfælde, men i langt flere end i dag?

Vi har som læger en vigtig rolle at spille, og langt hen ad vejen kunne vi gøre det bedre for patienter, os selv og systemet, hvis vi oftere turde afstå fra handling, men huske altid at lytte, trøste og lindre. I sidste ende er det vores beslutning og dermed også vores ansvar.