Vi nærmer os et valg, og der er risiko for, at sundhedsvæsenet bliver et hovedtema. Det vil næppe være til gavn for nogen, hverken patienter, pårørende eller personale. Mange løfter vil komme fra politikerne, og mange krav, camoufleret som løsninger, vil komme fra personaleorganisationerne.

Da jeg endnu var vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, var en af de bedste opgaver at sige velkommen til det nyansatte personale ved første arbejdsdag. Et af mine faste punkter i de 13 år var at komme med et gæt på fremtiden. Og min advarsel var klar: Tro ikke på alle de løfter, der kommer fra politisk hold. Specielt i valgår flyver løfterne frit rundt i luften. Løfter, der sjældent bliver indfriet. Det gør det helt umuligt at have en ordentlig og seriøs intern debat om f.eks. besparelser, hvis alle tror, at pengene ligger og venter lige om hjørnet.

Sundhedsvæsenets problemer er mangfoldige, i hvert fald når man læser dagspressen. Personalemangel, stress, arbejdspres og ventelister. Problemer, som mange inden for sektoren har interesse i at tale op, selvom de selvfølgelig benægter det. Ingen nævnt, ingen glemt. Løsningen ligger lige for. Flere ansatte. Men er det en mulighed? Ikke på den korte bane og næppe på lang sigt. Antallet af unge, der skal ind på arbejdsmarked, betyder, at alle brancher kommer i klemme. Både offentlige og private.

Tro ikke på alle de løfter, der kommer fra politisk hold

Og nu er det, at man skal til at lukke ørerne for valgløfter. De konservative lover 244 flere jordemødre, men siger intet om, hvor de skal komme fra. Og pengene skal komme fra det berømte luftkastel, det såkaldte finanspolitiske råderum. Men hvordan har de konservative tænkt sig, at man på afdelingerne skal løse problemerne med den type indblanding?

Overlægeforeningen peger konstant på speciallægemangel. Dette på trods af en gigantisk stigning i antallet af speciallæger. Og Dansk Sygeplejeråd kan ikke deltage i debatten uden at sige løn, og ikke så meget andet. Jo valgkampen skal nok blive spændende.

Vi har problemer i sundhedsvæsenet, men samtidig får mange hundrede tusinde medborgere en fantastisk behandling hvert år. Hvis jeg skulle prioritere, er der to områder, der står først, nemlig psykiatrien og almen praksis.

Men der mangler analyser af, hvor problemerne ligger, og hvad de reelt består af. De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har foreslået, at det undersøges, hvor reel sygeplejerske manglen er. Det kan uden problemer udvides til andre personalegrupper.

Man skal huske, at alle personalegrupper, fra rengøringsassistenten til overlægen, er vigtige og nødvendige, hvis man skal give en ordentlig patientbehandling. Man kan let, af uvidenhed måske, detonere en håndgranat ved at prioritere en gruppe frem for andre. Hvad tror man, der vil ske, hvis man ensidigt giver en personalegruppe en generel lønforhøjelse?

Den eneste måde, man kan løse problemerne, er at give sundhedsvæsenet fred. Folketinget kan kun lave ulykker. Men det er vist naivt at tro, at det sker. Derfor husk: Stol ikke på valgløfter, der med et snuptag påstår at løse problemerne.