Under halvdelen af pigerne i årgang 2003 har fået en vaccination, der skal beskytte dem mod udviklingen af livmoderhalskræft. Selvom gruppen af piger stadig kan nå at vaccinere sig senere i teenageårene, så er tallet på 42 pct. alarmerende lavt, når man sammenligner med årgang 2002, hvor 78 pct. er blevet vaccineret mod HPV. Det mener Palle Valentiner-Branth, som er afdelingslæge i Statens Serum Instituts afdeling for infektionsepidemiologi, hvor han overvåger tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne. »Vi betragter det som en stor...