Gebyr tvinger læge til at droppe ulønnet hjælp til ishockeyklub Frivillige sportslæger skal betale 4.000 kroner årligt for at stå til rådighed under sportsstævner i fritiden. Anæstesiolog fra Odense må opgive tjans som kamplæge i ishockeyliga.

Er man som læge på frivillig basis tilknyttet for eksempel en ishockeyklub, skal man nu punge ud med helt præcis 3.975 kroner om året for at kunne bistå skadede spillere under kampe i sin fritid. Det er konsekvensen af det nye årlige gebyr, Styrelsen for Patientsikkerhed har indført, for at finansiere det nye risikobaserede tilsyn med alle landets behandlingssteder.

Søren Mikkelsen, der til daglig arbejder som læge på anæstesiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, er i sin fritid frivillig sportslæge under ishockeykampe. Men med udsigten til at betale det nye gebyr vil han, ligesom en række kolleger, han har talt med, trække sig fra det frivillige hverv, fordi han ikke vil lægge de knap 4.000 kroner årligt udover sit ulønnede engagement.

»Det her betyder, at jeg ikke kan være kamplæge. Jeg ved ikke, hvordan klubberne får løst det her problem,« siger han og fortsætter:

»Så sent som mellem jul og nytår var jeg kamplæge, og der var en spiller, som jeg skulle ned og tilse på isen, fordi han var bevidstløs efter et slag mod hovedet. Der skal jo være en læge tilstede i den slags situationer,« siger han.

Gebyr rammer bredt

Dansk Ishockey Union har vedtaget regler om, at der skal være en læge tilstede under kampene pga. den store risiko for alvorlige skader, men det nye årlige gebyr vil ifølge Søren Mikkelsen formentlig få mange til at stoppe med arbejdet i idrætslivet. Det er en problemstilling, som Dansk Idrætsmedicinsk Selskab også peger på. I en pressemeddelelse vurderer selskabet, at ‘et forsigtigt estimat lyder på, at der i dag er cirka 500 læger og 1.000 fysioterapeuter, der arbejder med idrætten’ og dermed ventes at blive ramt af lovændringen.

De frivillige sportslæger står med samme problem som bl.a. landets vagtlæger, der i stor stil har sagt deres job op i især Region Syddanmark. Vagtlægerne er nemlig også, ligesom alle andre læger med et bijob, blevet opkrævet et gebyr, der skal finansiere det nye risikobaserede tilsyn, som blev vedtaget i Folketinget i 2016 for at styrke patientsikkerheden. Men hvor den kritiske situation omkring vagtlægeordningen har fået sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve, at Styrelsen for Patientsikkerhed skrider til handling, oplever Søren Mikkelsen, at de frivillige sportslægers situation er overset.

»Ishockey er i princippet en professionel sport, men afviklingen af de her kampe kan ikke finde sted uden de frivillige. Så til hver eneste kamp i Metal Ligaen (bedste danske ishockeyliga for mænd, red.) er der mellem 60 og 70, der stiller op uden betaling, herunder lægerne, fordi vi godt kan lide sporten,« siger han.

Fritag frivillige

Søren Mikkelsen anslår, at mellem 25 og 40 læger er knyttet til danske ishockeyklubber i landets bedste liga på frivillig basis. Og klubberne har ikke råd til at betale de nye gebyrer, der er blevet pålagt sportslægerne, forklarer han.

»Det er der simpelthen ikke penge til. De her klubber går som regel i nul, og nogle gange går de i underskud,« siger han og understreger:

»Jeg synes, man skal gentænke, hvad meningen med det risikobaserede tilsyn er, og så prøve at se at læger agerer i mange andre sammenhænge end i de strengt professionelle. Der er jo masser af os, der agerer i civilsamfundet som frivillige hjælpere, og det synes jeg da, at vi skal have lov til.« siger Søren Mikkelsen.

Dyrt gebyr

Det er ikke kun dansk ishockey, der står med et alvorligt problem. Sådan lyder reaktionen fra Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

»Vi har 62 specialforbund i Danmarks Idrætsforbund, og det her kommer til at ramme praktisk talt dem alle sammen. Det er fuldstændig urealistisk for de små forbund at betale for gebyrerne i forhold til den økonomi og aktivitet, de har i idrætsforeningerne. Så det vil være totalt ødelæggende, hvis det her bliver implementeret i fuldt omfang,« siger han og peger på, at sportsgrene som judo, jiu jitsu, ishockey, og bordtennis sandsynligvis vil blive ramt hårdt.

DIF håber, at der politisk vil blive taget hånd om den ‘urimelige’ konsekvens, det nye gebyr har for frivillige sportslæger. Bl.a. peger Niels Nygaard på, at forbundet i skrivende stund er ved at få et overblik over muligheden for at blive fritaget for gebyret. Den mulighed ser dog ringe ud, hvis man spørger Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, der i en pressemeddelelse skriver, at ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks har søgt om at blive fritaget for gebyret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men at ansøgningen blev afvist. Det giver ifølge forbundet et fingerpeg om, at det formentlig også bliver svært for andre klubber, idrætslæger og fysioterapeuter at få dispensation.

Hvis ikke de frivillige bliver fritaget for gebyret, ser Niels Nygaard to konsekvenser for sig.

»Det ene er, at idrætsaktiviteten risikerer at gå ned, fordi der simpelthen ikke er råd til at gennemføre omfanget af de idrætsaktiviteter, man har på nuværende tidspunkt. Den anden konsekvens er, at vagtlæger og skadestuer osv. får meget mere at lave, fordi folk ryger afsted i en ambulance, hvis der ikke er frivillige læger og andre, der kan tage sig af dem. Så det kommer til at koste rigtig meget i andre dele af sundhedsvæsenet, hvis ikke der frivilligt bliver lavet den indsats,« siger han.

Ifølge Dansk Idrætsmedicinsk Selskab har ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks søgt om at blive fritaget for gebyret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men ansøgningen blev afvist, og selskabet mener på den baggrund, at det bliver svært for andre klubber, idrætslæger og fysioterapeuter at få dispensation.

Skriv kommentar