Hvis man i Region Midtjylland havde håbet, at bølgerne efter de seneste måneders tarmkræftskandale var ved at lægge sig, så må dagens nyhed ramme som en mavepuster. Region Midtjyllands relativt nyankomne lægefaglige koncerndirektør, Helene Bilsted Probst, og regionsdirektør, Pernille Blach Hansen, har tirsdag på LinkedIn meddelt, at de har opsagt deres stillinger. »Jeg er ked af begge opsigelser. Der er tale om to kompetente og vidende ledere,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau i en pressemeddelelse. Helene Bilsted Probst stopper med udgangen...
