Stephanie Lose
Det er en broget butik, Stephanie Lose (V) overtager, når hun trækker i den regionale chefkittel og dermed bliver danmarkshistoriens kun anden formand for Danske Regioner.Foto: Robert Attermann

Det går o.k., men pulsen er høj Det er en broget butik, som Stephanie Lose arver, når hun bliver formand for Danske Regioner. Vi har bedt fire erfarne observatører – to læger og to økonomer – om at vurdere 14 udvalgte dele af sundhedsvæsenet. De tegner et billede af gode præstationer, når det gælder produktivitet, det faglige niveau, akutområdet og kræftindsatsen. Derimod halter forebyggelse, sammenhæng og især psykiatrien.

Sundhedsvæsenet har det godt, men pulsen er høj, og sjælekvaler og psykiske sygdomme bliver fortsat prioriteret alt for lavt i forhold til somatiske skavanker.

Det er konklusionen på det helbredstjek af det danske sundhedsvæsen, som Dagens Medicin har foretaget i anledning af det igangværende generationsskifte i regionernes top.

To af de fem regioner har netop skiftet formand, og om et par uger bliver der skiftet ud på en række topposter i Danske Regioner. Vigtigst af alt overgiver Bent Hansen (S) den regionale chefkittel til Stephanie Lose (V), der dermed bliver danmarkshistoriens kun anden formand for Danske Regioner.

Dagens Medicin har derfor sendt to læger og to sundhedsøkonomer på en virtuel stuegang i Sundhedsdanmark for at undersøge, hvilket væsen den gamle generation af sundhedspolitikere overdrager til den nye.

Konklusionen ved vores lille, imaginære konference er… broget. Med pil op.

Vores panel giver således tårnhøje karakterer på en række af de områder, der har nydt stor politisk bevågenhed de senere år.
Det gælder kræftområdet, hvor rettigheder og kræftpakker har banket overlevelsen op, produktiviteten, der har været underlagt et hårdt strukturelt pres, akutberedskabet og det generelle faglige niveau.

Til gengæld er paneldeltagerne benhårde i deres bedømmelse af forebyggelsesindsatsen og psykiatrien, der har skreget på flere ressourcer lige så længe, nogen kan huske.

Kræftpakker har haft effekt

Henrik Ullum, formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, har ligesom flere af de øvrige deltagere i stuegangen giver kræftindsatsen karakteren 9.

»Vores satsning på kræftpakker, strategiske mål og hurtig og god udredning har båret frugt,« siger han om kræftområdet.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er enig i, at kræftpakkerne har haft stor effekt på behandlingen.

»Hvis man endelig skal sige noget negativt, så kan man overveje, om der har været for meget fokus på kræft,« supplerer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Sundhedsøkonomen har næsten valgt at sprænge skalaen på kriteriet produktivitet.

»Produktiviteten på sygehusene er høj,« siger Kjeld Møller Pedersen, der har givet produktiviteten 10 ud af 10.

Produktiviteten er faktisk højere end i det berømte private erhvervsliv, hvor de selv tror, at de har en høj produktivitet

Professor Kjeld Møller Pedersen, SDU

»Ja, faktisk er den højere end i det berømte private erhvervsliv, hvor de selv tror, at de har en høj produktivitet,« fortsætter han.

Spørgsmålet er dog, om pulsen begynder at blive så høj, at det er et problem.

»Produktiviteten er høj. Nogle gange måske for høj, hvilket formodentlig har medført overbehandling i et vist omfang,« siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Vive.

Højt niveau i de enkelte ydelser

Akutområdet er de senere år blevet reformeret med oprettelsen af de fælles akutmodtagelser og en styrkelse af den præhospitale indsats, og området bliver da også fornemt bedømt af vores professionelle respondenter.

Mest positiv er Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt og forhenværende formand for Lægeforeningen, der tildeler sundhedsvæsenets akutindsats karakteren 9.

»Akutberedskabet er generelt rigtig godt. Især for de akut svært syge,« siger Mads Koch Hansen.

Det fjerde og sidste kriterium, hvor panelet giver en samlet faglig bedømmelse på over 8, er det faglige niveau.

»Der er et generelt højt fagligt niveau i de enkelte ydelser,« siger Jakob Kjellberg, der giver det faglige niveau karakteren 9. »Udfordringen er på den samlede ydelse. På tværs.«

Grund til bekymring

Mens vores helbredstjek af sundhedsvæsenet på de fleste parametre giver sig udslag i gode eller halvgode karakterer, er der også områder, som bør give Stephanie Lose & co. grund til bekymring.

Efter endt stuegang har vores eksperter og iagttagere således blot givet forebyggelsesindsatsen karakteren 3 i snit.

Allerhårdest er Mads Koch Hansen, der leverer dagens laveste bedømmelse og tildeler området et 1-tal ud af 10.

»Der er ingen sammenhængende forebyggelsesindsats,« konstaterer den lægelige direktør, der får opbakning fra Henrik Ullum.

»Det er for mig uforståeligt, at vi bruger så mange penge på at behandle uden at gøre helt oplagte ting for at forbedre forebyggelsen. Det kunne for eksempel være højere afgifter og neutrale cigaretpakker,« siger Ullum, der giver karakteren 3.

Det er dog i udgangspunktet ikke regionernes skyld, pointerer Kjeld Møller Pedersen.

»Den primære forebyggelse er ikke en regional opgave, så man kan godt diskutere, hvor store forventninger man skal have til regionerne,« siger sundhedsøkonomen.

Stadig en bermudatrekant

Noget, der er en regional opgave, er sammenhæng. Til dels. Og det er netop det, der er humlen. Det delte ansvar mellem kommuner og regioner, den ene og den anden afdeling, og sygehuse og alment praktiserende læger.

Derfor er sammenhæng også et af de parametre, hvor panelet er mest kritisk.

»Der er stadig en bermudatrekant mellem sygehuse, almen praksis og kommuner, som er svær at navigere i for multisyge og socialt udsatte patienter. Hver af de tre instanser gør meget, men det rækker ikke altid,« siger Henrik Ullum, der giver sammenhængen i sundhedsvæsenet karakteren 5.

Der, hvor skoen trykker mest

Også på psykiatrien er vores observatører overvejende negative.

»Der har været investeret for lidt i psykiatrien,« siger Henrik Ullum, der giver psykiatrien karakteren 4.

Marginalt mere positiv er Jakob Kjellberg, der deler et 5-tal ud.

»Visse ting fungerer bedre – for eksempel omkring ventetid – men grundlæggende er det svært at se, at der er en gunstig udvikling inden for området,« siger Jakob Kjellberg.

»Psykiatrien er der, hvor skoen trykker mest i det danske sundhedsvæsen,« fortsætter han.

Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret for væsenets mentale ve og vel.

»Psykiatrien har måske lidt lidt under, at man har satset så meget på kræft. Men man skal være forsigtig med at tale psykiatrien helt ned i kulkælderen, for der er faktisk sket rigtig meget,« siger han.

Læs også

Sådan har har eksperterne vurderet sundhedsvæsenets helbred

Lad os sende et signal til generalforsamlingen

Skriv kommentar