Foto: Lars Andersen

Gad vide, hvilke argumenter Socialdemokratiet vil bruge for ikke at fjerne udskældt tolkegebyr? Folketingets sundhedsordførere skal torsdag diskutere om tolkegebyret i sundhedsvæsenet skal afskaffes. Socialdemokratiet sidder med de afgørende mandater, så det kan godt gå hen og blive både grinagtigt, tåkrummende og en smule absurd.

Torsdag 16. maj tager Folketinget hul på førstebehandlingen af et forslag, der vil afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet.

Beslutningsforslaget er fremsat af Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre, der alle ønsker at fjerne det forkætrede gebyr, der siden 1. juli 2018 har betydet, at borgere, der efter tre års ophold i Danmark har brug for professionel tolkebistand ved besøg hos egen læge eller på hospitalet, selv skal betale for det.

Debatten mellem sundhedsordførerne i folketingssalen bliver langt fra nogen gyser – dertil er positionerne for fastlåste. Men hvis ellers forslagsstillerne undervejs i debatten forstår at spidde og udstille den argumentation, der hidtil er blevet fremført fra gebyrtilhængerne i de to regeringspartier Socialdemokratiet og Venstre, kan det godt gå hen og blive både grinagtigt, tåkrummende og en smule absurd.

Den ganske store ta’-selv-buffet af sundhedsfaglige, juridiske og økonomiske kritikpunkter, som efterhånden har hobet sig op, bør gøre det til en formssag for gebyrmodstanderne at udstille hulheden i argumenterne hos S og V.

Tolkegebyret har været genstand for massiv kritik fra læger og stort set samtlige lægefaglige organisationer, fra Lægeforeningen, over Yngre Læger, til Lægevidenskabelige Selskaber m.fl., fordi det har medført en lang række negative sundhedsmæssige konsekvenser for patienterne samt etiske og retslige dilemmaer for lægerne.

Handler ikke om sundhed

Alle argumenterne er velkendte: Gebyret går ud over patientsikkerheden, fører til over- og underdiagnosticering, pålægger sundhedssystemet administrative byrder, er en økonomisk underskudsforretning og vigtigst af alt, så er tolkegebyret med til at øge uligheden i sundhed for en del af samfundets mest udsatte borgere.

Dertil kan lægges de mindre velkendte retslige og etiske problemer, som gebyret medfører for læger og andre sundhedsfolk med ansvar for patientkontakten.

Det udfordrer lægernes retsstilling, tvinger lægefaglige værdier til side til fordel for et rigidt opkrævningsregime, hvor det altid er lægens ansvar at sikre sig, at patienten – tolk eller ej – har forstået det, der bliver talt om, og eroderer fundamentet for et godt og tillidsfuldt læge-patientforhold.

Kort sagt, mener kritikerne, er der intet sundhedsfagligt belæg for et tolkegebyr – hvilket man ikke kan være uenig i – fordi det udelukkende handler om, at en række politiske partier ønsker at bruge sundhedsvæsenet som (endnu) en arena, hvor man kan gøre livet surt for udlændinge og etniske minoritetspatienter.

I forhold til folketingsdebatten i morgen er Venstre og sundhedsminister Sophie Løhde ligesom det tredje regeringsparti, Moderaterne, parlamentarisk set sekundære. Det er alene Socialdemokratiet, der med sine 50 mandater bestemmer, om det forkætrede tolkegebyr skal bevares eller ej.

Som Dagens Medicins rundspørge i januar viste, så er der fraregnet de 4 nordatlantiske mandater og de 5 medlemmer uden for partierne, aktuelt 119 mandater for at bevare tolkegebyret, og blot 51 mandater imod. Så i den sammenhæng gør hverken Venstres 22 mandater eller Moderaternes 14 mandater nogen forskel.

Løhde gambler med sin kapital

Til gengæld skylder sundhedsministeren som sundhedsfolkets politiske chef at forklare sig i forhold til den årelange faglige kritik af tolkegebyret, som bl.a. Dagens Medicins afdækning gennem de seneste måneder har afsløret.

Derfor bliver det mest interessante i debatten i morgen selvfølgelig, hvilke toner der lyder fra Socialdemokratiets sundhedsordfører

Seneste pip fra Løhde om sagen var en skriftlig kommentar til Politiken for en uges tid siden, hvor hun blankt afviste regeringens støtte til beslutningsforslaget. Her kaldte sundhedsministeren det for ‘rimeligt, at man efter tre år her i landet som udgangspunkt selv skal betale for tolkning, hvis ens danske sprog er så dårligt, at man har brug for det’.

Rimeligt i forhold til hvad? I forhold til, at patientsikkerheden er truet for en stor gruppe borgere? I forhold til al den spildtid og under- og overbehandling i et i forvejen presset sundhedsvæsen, som gebyret fører med sig? I forhold til, at man ønsker at straffe etniske minoritetspatienter økonomisk, når det handler om noget så fundamentalt som deres fysiske og mentale helbred? I forhold til, at tolkegebyret har været en økonomisk underskudsforretning for skatteborgerne gennem alle snart seks år? I forhold til, at tolkebistand i sundhedsvæsenet i Norge og Sverige, som vi ynder at sammenligne os med, er gratis? I forhold til …?

Selvom tolkegebyret kun handler om et lille bitte hjørne af sundhedsvæsenet, er der alligevel meget på spil for sundhedsministeren og Venstre. Med den massive sundhedsfaglige modstand, der er imod gebyret, ikke kun blandt klinikere, frontpersonale og de faglige organisationer, men også i toppen af sundhedsvæsenet, fordi der netop ikke er noget som helst godt at sige om gebyret, spiller Sophie Løhde hasard med sin egen politiske kapital.

Samtidig har Venstre med kun 6,5 pct.’s opbakning i de seneste 25 år aldrig ligget lavere i meningsmålingerne. Med den byge af relevante kritikpunkter, som sundhedsministeren er blevet konfronteret, er det uden politisk format bare at afvise dem med et diffust argument om ‘rimelighed’.

Hvad Moderaterne og Folketingets eneste læge i denne valgperiode, sundhedsordfører Monika Rubin, der jo gik til valg på bl.a. at afskaffe tolkegebyret, angår, bliver det interessant at se, om partiet har integritet og rygrad nok til at stemme for en afskaffelse af gebyret.

Men det er udelukkende kosmetik i forhold til sagens kerne. Det er stadig Socialdemokratiet, der ene og alene afgør tolkegebyrets videre skæbne.

Mener S stadig, at det handler om integration?

Derfor bliver det mest interessante i debatten i morgen selvfølgelig, hvilke toner der lyder fra Socialdemokratiets sundhedsordfører.

Flemming Møller Mortensen, der er uddannet anæstesisygeplejerske og i to år fra 2020 til 2022 var minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde, ruttede på ingen måde med argumenterne, da Dagens Medicin fik ham i tale via e-mail tilbage i januar:

‘Der er ingen forandring i den socialdemokratiske holdning til tolkegebyr. Sundhedsministeren har også været i samråd i sundhedsudvalget og forklaret regeringens holdning’, lød det skriftlige svar.

Hvis holdningen er uændret, må man antage, at argumenterne også er de samme, som da Socialdemokratiet sammen med den daværende VLAK-regering og DF i april 2018 vedtog gebyret. Dengang erkendte Flemming Møller Mortensen, at der ingen sundhedsfaglige argumenter var for et gebyr – i stedet blev partiets opbakning pakket ind i floskler om en styrket integrationsindsats:

‘Vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd; vi bliver nødt til at skabe nogle incitamenter; vi bliver nødt til at sikre, at når borgere (udlændinge, red.) kommer her, bliver de sproglige forudsætninger et område, hvor der stilles krav, for ellers får vi ikke den omtalte samhørighed i vores samfund (…) Derfor ønsker vi at stille krav om en egenbetaling, et gebyr, hvis man har været i landet i mere end tre år’, sagde han fra Folketingets talerstol.

Derfor bør socialdemokraterne besinde sig og omsider anerkende den saglige og faglige kritik af tolkegebyret og dets mange negative konsekvenser

Okay, fair nok, så tolkegebyret i sundhedsvæsenet handler om en styrket integrationsindsats. Så lad os sige det.

Om end logikken om, at hvis man bare pisker ptsd-ramte flygtninge og ældre indvandrere, hvis mulighed for at lære dansk for længst er forpasset, økonomisk, når de bliver syge, så suser de nok ned på det nærmeste sprogcenter for at lære dansk, i sig selv er bizar, så ville det da være interessant, hvis en af de sundhedsordførere, der er imod gebyret, i morgen vil spørge Flemming Møller Mortensen, som jo ikke har ændret holdning, hvordan det så er gået med tolkegebyret som katalysator for en styrket integrationsindsats?

Og det ville være endnu mere interessant, hvis man samtidig ville bede S-ordføreren forklare, i hvilken grad resultaterne af den integrationsindsats, gode såvel som mindre gode, har haft indflydelse på Socialdemokratiets nuværende holdning til tolkegebyret.

How low can you go?

For modstanderne af tolkegebyret ser det desværre dystert ud, ikke mindst set i lyset af den aktuelle opblussen af integrations- og udlændingedebatten, hvor især Socialdemokratiet har sat turbo på.

Det gælder f.eks. udlændingeordfører Frederik Vads ‘nye erkendelser’, der bl.a. går ud på, at selv om en person med indvandrerbaggrund tilsyneladende virker velintegreret og på papiret er veluddannet, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke kan være i gang med at udnytte sin position til at undergrave danske værdier indefra.

Den debat er først lige begyndt, og uanset hvor man selv står holdningsmæssigt, så er den trods alt mere samfundsrelevant i sammenligning med det gemene, sundhedsundergravende benspænd over for en i forvejen marginaliseret gruppe af etniske borgere, som tolkegebyret er udtryk for.

Her kan man godt frygte, at det i morgen i folketingssalen, hvor højrefløjen jo også får taletid, bliver endnu en opvisning i how low you can go.

Derfor bør socialdemokraterne besinde sig og omsider anerkende den saglige og faglige kritik af tolkegebyret og dets mange negative konsekvenser, så sundhedsvæsenet og borgernes helbred ikke længere er en arena, hvor diverse hardlinere mener, at de skal udkæmpe deres proxy-krig i udlændingedebatten.

Selv i politik må der være en nedre grænse for, hvor lavt man vil lade sig synke.

Læs også:

7. maj 2024: Folketinget skal stemme om tolkegebyret igen

23. februar 2024: LVS og PLO tilslutter sig kritik af Christiansborg: Afskaf tolkegebyret nu

13. februar 2024: Debat: Kan man tale om lighed i sundhed, så længe man bevarer tolkegebyret?

2. februar 2024: Rundspørge på Christiansborg: Det mener partierne om tolkegebyret

2. februar 2024: Læger er forargede og frustrerede over, at politikere vil bevare tolkegebyr

18. december 2023: I Norge har alle patienter ret til gratis tolk

7. december 2023: Regionsmedlem: Tolkegebyret hænger slet ikke sammen. Det er fuldstændig bimmelim

24. november: Leder: Fjern den diskriminerende anakronisme nu

15. november 2023: Tolkegebyr er en økonomisk fiasko

2. november 2023: Frustreret læge: »Tolkegebyret udfordrer lægeløftet og skaber urimelige retlige rammer«

20. oktober: Fem år med tolkegebyr: Det er en af de alvorligste trusler mod patientsikkerheden i dag

20. oktober 2023: Udskældt tolkegebyr skaber stadig utryghed hos patienter og læger

Skriv kommentar