På et pressemøde i maj 2023 offentliggjorde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at der i 2024 skal gennemføres et pilotprojekt for screening for lungekræft. Et pilotprojekt, der skal afdække organisatoriske, ressourcemæssige og teknologiske muligheder for et nationalt screeningsprogram. 

Det er en god nyhed. Der er brug for et initiativ, der kan afprøve, hvordan screening for lungekræft kan gennemføres i virkeligheden. 

I et interview i Dagens Medicin 26. maj i år foreslår formanden for screeningsgruppen i Dansk Lunge Cancer Gruppe, Zaigham Saghir, at udformningen af pilotprojektet kan inspireres af erfaringer fra Storbritannien, hvor målgruppen identificeres baseret på praktiserende lægers oplysninger om rygerstatus, og hvor rygerne gives mulighed for at blive screenet i lokale mobile enheder. 

Det foreslås, at pilotprojektet udføres i et geografisk område, hvor screeningen forventes at få størst effekt.  

Baseret på viden og erfaring fra nuværende kræftscreeningsprogrammer i Danmark vil vi hermed bidrage med vores vurdering af, hvordan et pilotprojekt i en dansk kontekst også kan udformes.

Vi vil argumentere for, at målgruppen som udgangspunkt identificeres bedst uden lægekontakt, og at udsatte grupper samtidigt identificeres mere proaktivt. 

Vi mener desuden, at det bør genovervejes om mobile screeningsenheder er en god langsigtet løsning, og endelig vil vi pointere vigtigheden af, at målgruppen i pilotprojektet bliver repræsentativ for screeningsprogrammets fremtidige målgruppe. 

En differentieret indsats for at identificere målgruppen

I de nuværende kræftscreeningsprogrammer i Danmark er det simpelt at identificere målgruppen, da den er baseret på køn og alder alene. 

Det er anderledes ved screening for lungekræft, hvor målgruppen er nuværende og tidligere rygere. Det nationale pilotprojekt bør derfor – som det allerførste – afdække, hvordan vi effektivt og med så få ressourcer som muligt kan identificere den målgruppe. Her foreslår vi, at pilotprojektet afprøver en differentieret indsats.  

Mange borgere vil umiddelbart kunne give oplysninger om egne rygevaner i et spørgeskema sendt til deres digitale postkasse. Hvis spørgeskemaet er velafprøvet, vil det være en præcis og ressourcebesparende måde at identificere en stor del af målgruppen på, og det vil give borgere med ingen eller minimal kontakt til sundhedsvæsenet en mulighed for at deltage. 

Hvis vi går i gang med at screene, må det derfor afklares og besluttes på forhånd, hvordan sådanne bi-fund skal håndteres.

Det betyder samtidig at flere ressourcer kan samles om de borgere, der har brug for forskellige grader af støtte for at kunne tage imod tilbuddet om screening for lungekræft. 

Fra de nuværende kræftscreeningsprogrammer ved vi, at der er social ulighed i deltagelse i screening. Da rygning kan være associeret med at tilhøre en udsat gruppe, kan der være en særlig forpligtigelse til at sikre indsatsen for dem.

Det kan f.eks. være ved, at egen læge eller andre sundhedsprofessionelle kan henvise direkte til screeningsprogrammet, når de vurderer, at borgeren opfylder kriterierne i forhold til rygerstatus. 

Vi mener, at en differentieret indsats for at identificere og inkludere målgruppen er en forudsætning for et robust screeningsprogram, og derfor også bør være central i pilotprojektet.

Mobile enheder til screening for lungekræft?

Da screeningsprogrammet for brystkræft blev implementeret, var det i nogle regioner med anvendelse af mobile enheder. De havde til formål at komme tættere på borgerne, som så ikke skulle transportere sig så langt for at deltage. 

Ulemper viste sig dog, f.eks. i form af udfordringer med at overholde de besluttede screeningsintervaller, hvis borgerne ikke var i nabolaget, når screeningsbussen kom forbi, og i form af problemer med adgang for handicappede.

Så selvom forskning også har vist, at afstand til en brystkræftscreeningsenhed generelt kan have betydning for borgernes deltagelse, så anvendes der nu i stigende grad stationære brystkræftscreeningsenheder. 

Hvis de mobile enheder skal anvendes til screening for lungekræft i en dansk kontekst, så bør det også af andre grunde overvejes nøje. 

Vi skal således på den lange bane have et screeningsprogram for lungekræft, der som andre kræftscreeningsprogrammer i Danmark ikke kræver forudgående kontakt til sundhedsvæsenet.

Forskning i Region Midtjylland har peget på, at barriererne for deltagelse i kræftscreening blandt f.eks. indvandrere er nogle helt andre end dem, vi som sundhedsprofessionelle havde overvejet. 

Selvom vi havde forestillet os, at transport til en screeningsenhed for borgere i et udsat boligområde kunne være en god idé, så var afstanden til screeningsenheden ikke en relevant barriere, når vi spurgte målgruppen. 

Det er således vigtigt, at vi ikke begår den fejl – selvom det er med de bedste intentioner – at vi tror, vi ved, hvad målgruppen har behov for, når vi beslutter, hvordan et screeningsprogram for lungekræft skal organiseres.  

Screening for lungekræft i et presset sundhedsvæsen

Flere har givet udtryk for bekymringer om at indføre screening for lungekræft i et allerede presset sundhedsvæsen. 

For det første er de billeddiagnostiske afdelinger allerede i dag pressede, blandt andet på grund af personalemangel. I det treårige pilotprojekt kan det med fordel afprøves, om kunstig intelligens kan være en del af løsningen.   

Bekymringerne går også på, at der vil blive flere, der skal behandles for lungekræft, hvor der allerede i dag er pres på for at overholde kræftpakkerne. 

Rigshospitalet er som det foreløbigt eneste sted i Danmark begyndt med en ny operation, hvor kirurgen guides af kontraststof, så en større del af lungevævet kan bevares. Ud over at være mere skånsom for patienten, så har to store undersøgelser fra USA og Japan vist, at metoden giver højere overlevelse. 

I dag tilbydes operationen imidlertid kun til 50 patienter om året, fordi den kun kan tilbydes til de patienter, der får diagnosen i et tidligt stadie. 

Screening for lungekræft vil kunne øge dette antal væsentligt, hvilket giver endnu større potentiale for effekten af screening for lungekræft. 

Det skal også nævnes, at ved lavdosis-CT af thorax scannes kroppen fra nedre halsregion til øvre abdomen. Der er således risiko for bi-fund uden for lungerne, som kan være klinisk betydende og kræve yderligere udredning eller kontrol. I nogle tilfælde uden at det er helt klart, hvad der præcist bør sættes i værk. 

Det såkaldte NELSON studie fra Holland/Belgien har vist, at hver femte screenede havde et betydende bi-fund. 

Hvis vi går i gang med at screene, må det derfor afklares og besluttes på forhånd, hvordan sådanne bi-fund skal håndteres. Et pilotprojekt bør tage vigtige skridt for også at belyse denne del.   

Endelig er det vigtigt, at almen praksis belastes mindst muligt i forhold til det administrative, men samtidigt at almen praksis får mulighed for at udfylde en vigtig rolle med at ‘holde hånden under’ nogle af de (udsatte) borgere, som ikke reagerer på en invitation i den digitale postkasse. 

Fra forskning i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft ved vi, at almen praksis kan spille en vigtig rolle for netop dem.   

Et pilotprojekt om screening for lungekræft er det helt rigtige

Afslutningsvis skal det understreges, at selvom kliniske forsøg viser, at dødeligheden af lungekræft kan reduceres med 25 pct. ved screening, så er det velkendt, at samme effekt ikke nødvendigvis kan forventes, når det implementeres i virkeligheden. 

Derfor vil det være optimalt, hvis et pilotprojekt kan skaleres, så der kan måles på effekten. 

Derudover er det helt afgørende, at pilotprojektet fokuserer på at afprøve, hvordan et screeningsprogram kan implementeres på den lange bane, frem for i første omgang at fokusere på at opnå størst mulig effekt på den korte bane. 

Vi skal således på den lange bane have et screeningsprogram for lungekræft, der som andre kræftscreeningsprogrammer i Danmark ikke kræver forudgående kontakt til sundhedsvæsenet. Og så skal vi arbejde intensivt på at samle dem op, som faktisk ønsker at tage imod et tilbud om screening for lungekræft, men som har behov for hjælp hertil. 

For at nå i mål vil vi opfordre til at samle alle kræfter – tværregionalt, tværsektorielt og tværfagligt – så pilotprojektet kan danne grundlag for et screeningsprogram, der på den lange bane er enkelt, robust og effektfuldt.