Slæk på kravene
Foto: Lars Andersen

Slæk på kravene Kravet om effektiviseringer til supersygehusene rammer ansatte og patienter lige nu og trænger derfor til et serviceeftersyn. Slæk på kravene, skriver Nicolai Döllner, chefredaktør på Dagens Medicin.

På papiret ser det rimelig tjekket og måske endda rimeligt ud. De nye strømlinede hospitaler, som i disse år skyder op som efterårssvampe over det ganske land, bliver selvfølgelig mere effektive end de gamle, slidte, knopskudte, som de erstatter. Logik for perlehøns, og selvfølgelig ligger der et stort, nærmest videnskabeligt arbejde bag kravene om at blive mere effektiv. Bag kravet om, at Aarhus Universitetshospital skal stramme ballerne med netop 8 pct., mens Sct. Hans skal oppe sig med præcis 5,5 pct., og de fjorten andre nybyggerier skal stramme sig an med alt mellem nul og otte pct., alt afhængigt af, om de er bygget fra bunden på en bar mark eller er en tilbygning til noget eksisterende.

Nej.

Der ligger reelt ingen analyse bag de effektiviseringskrav, som de enkelte hospitalsbyggerier er pålagt af staten. Procentsatserne blev stanget ud for et årti siden, da staten bevilgede sin del af pengene til nybyggeri, og de er fastsat af en lille gruppe rådgivere, som i dag ikke kan fremvise rationalet bag kravene til de enkelte hospitaler. Gruppen kiggede ganske vist på et nyt norsk hospital, som man havde hørt var overordentlig effektivt, og på en ny fløj på Aalborg Hospital, som kunne fremvise effektivitet på den tocifrede skala. Problemet ved den analyse er, at det norske hospital ikke eksisterer, og at direktøren for sygehuset i Aalborg ikke kan genkende de flotte tal.

Rådgivergruppen bestod af en svensk læge, en norsk arkitekt, en dansk industrimand og så to af dansk sundhedsvæsens tungeste drenge. Den navnkundige overlæge og professor Erik Juhl, som med stor behændighed havde styret Hovedstadens Sygehusfællesskab. Og den moderne sundhedsøkonomis nestor, professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU.

Det er en potentiel bombe i milliardklassen, hvis der skal slækkes på kravene, men finansministeren tog allerede hul på demonteringen under årets økonomiforhandlinger, hvor der var øremærket 100 mio. kr. til de aktuelle problemer på AUH, og regeringen bør komme de næste nødlidte hospitaler i møde ved at slække på kravene.

Den fem viise mænd og kvinder gjorde absolut en brav indsats for at sætte gang i en forvandling af det danske sundhedsvæsen i rationaliseringens tegn. 25 af statens og 15 af regionernes milliarder kroner var afsættet for at nedlægge små hospitaler og koncentrere indsatsen på færre, større og nye eller fornyede enheder helt i tidens ånd: Jo mere centraliseret, jo mere specialiseret, jo højere kvalitet. Det kostede blod, sved og ballade, ikke mindst for de regionale politikere, og overalt blev der lagt arm med klinikere og borgere, og overalt blev der filet et storkøkken og hugget en sterilcentral for at få byggesummen til at passe med ambitionerne.

Støvet fra al den ballade har forlængst lagt sig, og nu bør alle vel så kunne glæde sig over at tage de nye byggerier i brug triptraptræsko frem til 2024. Nej, ikke rigtig, for tilbage står Erik Juhl-udvalgets ti år gamle krav om effektivisering, og det rammer hårdt på hospitaler som AUH og vil med statsgaranti også ramme det kommende supersygehus i Odense og andre.

Jo, men er det ikke bare dårlig planlægning ude i regionerne? De har jo kendt til kravene hele tiden, og hvorfor tog de ikke kampen om dette i sin tid?

Dybest set handler det – både eksperternes oprindelige procentsatser og regionernes venden det blinde øje til – om offentlig underfinansiering af den helt klassiske slags. Vi sætter sgu gang i det nye byggeri, selvom alle ved, at der kommer forsinkelser og ekstraregninger. Det må de næste politikere og embedsmænd tage sig af. Og vi opsætter nogle effektiviseringskrav, som ser rimelige ud på papiret.

Det kan man så trække på skuldrene af, for er alt dette ikke blot talgymnastik af arkæologisk tilsnit?

Nej, kravet om effektivisering rammer ansatte og patienter lige nu og trænger derfor til et serviceeftersyn, der tager højde for udviklingen i patientsammensætningen, sygdomsudviklingen og andre forhold, som har ændret sig markant, siden Erik Juhl-udvalget traf sin beslutning på vurderinger frem for videnskab. Det er en potentiel bombe i milliardklassen, hvis der skal slækkes på kravene, men finansministeren tog allerede hul på demonteringen under årets økonomiforhandlinger, hvor der var øremærket 100 mio. kr. til de aktuelle problemer på AUH, og regeringen bør komme de næste nødlidte hospitaler i møde ved at slække på kravene.

Skriv kommentar