Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes Hjerte-kardødeligheden blandt personer med type 2-diabetes er næsten halveret på 18 år, viser stor undersøgelse. Kræft er nu den hyppigste dødsårsag, og det kalder på nye behandlingsstrategier, mener forsker.
Motion beskytter kvinder mod brystkræft inden overgangsalderen Stort internationalt studie med dansk deltagelse har kortlagt effekten af motion i fritiden på risikoen for brystkræft hos kvinder inden overgangsalderen. Det giver en nedsat risiko, og det er værd at bemærke, at jo mere fysisk aktiv man er, des bedre beskyttet er man, fortæller forsker.
Brystkræft: Antibiotikabeskyttelsen er langvarig efter rekonstruktioner Problemet med infektioner omkring brystimplantater i forbindelse med brystrekonstruktioner kan man komme omkring med profylaktisk antibiotika lokalt på implantatet eller i implantatlommen. Ny forskning viser, at den beskyttende effekt af antibiotika i implantatlommen varer ved i op imod en uge. Stort dansk studie undersøger i øjeblikket, om det så også beskytter mod infektioner, hvor der er behov for at tage implantaterne ud igen.
Støtteværktøj hjælper brystkræftpatienter til at føle sig inddraget i beslutninger Forskere har udviklet et beslutningsstøtteværktøj til patienter med brystkræft, så de selv kan blive inddraget i beslutningerne om behandlingen af deres sygdom. Ny dansk forskning viser, at med Beslutningshjælperen føler patienter sig meget mere inddraget i alle vigtige beslutninger, og lægerne føler også, at de med værktøjet i langt højere grad inddrager patienterne.
Cheflæger: Databaser skal have et bredere sigte Lægerne mangler viden om senfølger. Sammen med et bredere fokus i databaserne på hele patientforløbet er det nogle af de elementer, som skal indtænkes i den kommende Kræftplan V, mener cheflægerne Lars Henrik Jensen og Mads Nordahl Svendsen.
Sygeplejersker er nok bedst til at stå for opfølgningsforløb efter brystkræft Livskvaliteten bliver bedre, og frygten for tilbagefald bliver mindre, når man erstatter klassisk opfølgning efter brystkræft bestående af rutinekontroller hos lægen med et sygeplejerskeledet opfølgningsprogram baseret på self-management, opsporing af symptomer med patient-rapporterede oplysninger og sygeplejerske-navigation. Man bør måle et åbent opfølgningsforløb op imod et opfølgningsforløb med sygeplejersker, siger overlæge.
RUBY-studiet på EMSO: analyse peger på effekt dostarlimab til alle molekylære subgrupper ved livmoderkræft RUBY-studiet har allerede tidligere vist den gavnlige effekt af behandling af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab i tillæg til kemoterapi. Nu viser en ny analyse af data fra studiet, at behandlingen gavner patienter i alle molekylære subgrupper af kræftsygdommen.
Praksisændrende forskning på ESMO: Godt nyt for patienter med blærekræft og lungekræft Industrien har travlt med at fremvise resultaterne af deres forskning på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology. Resultater inden for fremskreden blærekræft og lungekræft med hjernemetastaser er så overbevisende, at de entydigt peger i retning af praksisændring og ændring af guidelines på området.
Det giver formentlig mening at screene patienter med svær KOL for lungekræft Ny forskning fra Region Syddanmark viser, at omkring hver 20. patient fulgt i lungeambulatoriet med KOL ender med også at få stillet en diagnose med lungekræft. Disse patienter har ofte moderat til svær KOL, og det giver formentlig mening at screene alle vores patienter med svær KOL for lungekræft for at opdage kræftsygdommen tidligt i sygdomsudviklingen, siger forsker.
Reduktion i behandlingen med CDK4/6-hæmmere ved brystkræft er associeret med dårligere overlevelse Mange kvinder med metastaserende brystkræft oplever, at de ikke så godt tåler behandling med CDK4/6-hæmmere. På den baggrund reducerer lægerne ofte dosis. Et nyt dansk studie på årets ESMO viser dog en sammenhæng mellem dosisreduktion og ringere overlevelse. Vi skal blive klogere på, hvorfor patienter bliver dosisreduceret og ophører behandling, siger forsker.