Kønsroller præger stadig specialevalg Læger, der er født med henholdsvis et eller to X-kromosomer, har tendens til at gå traditionelle veje, når de vælger speciale. Groft sagt går mænd efter status, mens kvinderne vil udøve omsorg. Hvad betyder det?

Kvinderne kommer – eller gør de nu også det? Hjerternes speciale har længe været domineret af mandlige læger, også selv om flere og flere nyuddannede læger er af det modsatte biologiske køn. ‘De er på vej’, har det heddet om kvinderne i årevis. Måske passer det snart.

13 år gammel vejledning er håbløs som lægefagligt redskab KRONIK: DSAM har sammen med to sagkyndige fra Styrelsen for Patientklager (STPK) set på vejledningen om atypiske brystsmerter i forbindelse med dens brug i patientklager. Vejledningen er upræcis og risikerer at vælte sundhedsvæsenet, hvis lægerne bruger den ordret.

4 kommentarer

Risikoen for at udvikle myelomatose kan være afhængig af bopæl Der er en uensartet geografisk fordeling af myelomatosetilfælde i Danmark og et potentielt ‘hotspot’ i fire kommuner. Det viser en undersøgelse, som en forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital står bag.

Skønlitteratur er ilten i Anne-Mette Hvas’ liv Litteraturen har altid været en indgangsbillet til at forstå verden og udfordre holdninger for Anne-Mette Hvas, læge og dekan på Health ved Aarhus Universitet.

Ny undersøgelse skal klarlægge mulige risikofaktorer for myelomatose Hæmatologer og arbejds- og miljømedicinere forbereder undersøgelse, som skal forsøge at finde forklaringer på høj forekomst af myelomatose i enkelte danske kommuner.

Mange spørgsmål, men kun få svar Hvorfor er forekomsten af myelomatose betydeligt højere i fire danske kommuner end i landets øvrige kommuner, spørger forskerne bag en ny undersøgelse. I landsbyen Ødis i det sydlige Jylland spørger tre af byens indbyggere også sig selv om, hvorfor der er tre tilfælde af en sjælden kræftsygdom som myelomatose blandt byens kun 428 indbyggere.

Har du tænkt over, hvordan du kan spille andre sundheds­aktører bedre? Hvis vi skal blive bedre til at håndtere arbejdet på tværs af sektorer og afdelinger, så kræver det, at man også tænker på de andre aktører i samarbejdet. Hvad har de brug for? Og hvordan skal jeg formulere mig og agere, så de andre har lyst til at hjælpe mig?

Skriv en kommentar

Mens vi venter – Tja, på hvad? Mange politikeres svar i debatten om sygehusvæsenet er: Der kommer en god løsning i – tja hvornår. Vi har fået en akutpakke, som ikke mange tror vil indebære betydende forbedringer. Pakken vil næppe støve mange, specielt sygeplejersker, frem fra mørket. Hvad venter vi så på? De fleste vil nok svare strukturkommissionen. Men den vil helt sikkert ikke komme med løsninger på den korte bane. Tværtimod vil rigtig meget gå på hold.

Skriv en kommentar

Et sygt parallelsamfund Meningen med, at der skal indberettes overskridelser, er for at kunne sikre, at man kan gøre noget, hvis ventetiderne ikke overholdes. I stedet har diverse afdelings-, sygehus- og regionsledelser bag om ryggen på myndigheder, politikere og borgere tilsyneladende skabt deres eget parallelsamfund, hvor de ud fra en alternativ fortolkning, der i hvert fald i denne sag hverken kommer nuværende eller kommende mave-tarmkræftpatienter til gode, har lavet deres helt egne regler.

Skriv en kommentar