Foto: Joachim Rode

Mens vi venter – Tja, på hvad? Mange politikeres svar i debatten om sygehusvæsenet er: Der kommer en god løsning i – tja hvornår. Vi har fået en akutpakke, som ikke mange tror vil indebære betydende forbedringer. Pakken vil næppe støve mange, specielt sygeplejersker, frem fra mørket. Hvad venter vi så på? De fleste vil nok svare strukturkommissionen. Men den vil helt sikkert ikke komme med løsninger på den korte bane. Tværtimod vil rigtig meget gå på hold.

Sundhedsvæsenet, eller skal jeg mere præcist sige sygehusvæsenet, er til hidsig debat.

Så godt som dagligt hører vi dårlige historier. Ventetider på kræftbehandling, supersygehuse, der er forsinket med gigantiske budgetoverskridelser, eller om manglende arbejdskraft.

Sidstnævnte debat har raset i flere år, uden der er kommet en løsning. Derimod er der mange, der er uforstående over for problematikken, når tal viser, at der bliver flere og flere ansatte.

Mange politikeres svar i debatten om sygehusvæsenet er: Der kommer en god løsning i – tja hvornår.

Vi skal blive hjemme, og hvis vi er syge, skal vi behandles i hjemmet

Vi har fået en akutpakke, som ikke mange tror vil indebære betydende forbedringer. Pakken vil næppe støve mange, specielt sygeplejersker, frem fra mørket.

Hvad venter vi så på?

De fleste vil nok svare strukturkommissionen.

Men den vil helt sikkert ikke komme med løsninger på den korte bane. Tværtimod vil rigtig meget gå på hold.

Vi har allerede set, at udviklingen af nærhospitaler er sat i bero.

Som det lyder fra Christiansborg, så afventer vi strukturkommissionen. Det er med garanti ikke sidste gang, vi hører det argument.

At opgaven, eller kommissoriet, som det hedder i fagsproget, for kommissionen er afgørende, er alle enige om.

Vil man fokusere på regionerne eller kommunerne?

Det mest sikre rygte på rygtebørsen er enten en nedlæggelse eller reduktion af antallet af regioner.

Det virker, som om regionsformændene tror på rygterne.

Formanden i Region Sjælland, som har de fleste problemer og derfor er midt i sigtekornet for nedlæggelse, har besluttet at blive folketingskandidat.

Det betyder reelt, at hans indflydelse på regionspolitik nu er meget begrænset. Regionsforkvinden i Region Syd er pludselig dukket op som minister. Angiveligt kun i et vikariat, men den slags vikariater kan let blive til fast ansættelse.

Men jeg krydser fingre og håber, at kommissionens hovedvægt kommer til at ligge på kommunerne, eller ‘det nære sundhedsvæsen’, som det hedder i debatten.

At kommunerne i mange øjne ses som den gyldne løsning på problemerne, høres igen og igen i diskussionerne, så håbet må være realistisk.

Vi skal blive hjemme, og hvis vi er syge, skal vi behandles i hjemmet. En spændende idé, som er rigtig.

Som tidligere ambulancelæge ved jeg, at mange patienter kan blive hjemme efter endt behandling.

For at det skal lykkes, skal der flyttes penge fra sygehusene til kommunerne, men at tro, det bliver uden kamp, er naivt.

Sygehusene vil selvfølgelig argumentere for, at når man flytter opgaver, kan man netop løse de tilbagevendende opgaver med de ressourcer, man har.

Som ansat i det hedengangne Hovedstadens Sygehusfællesskab ved jeg af erfaringer, at den, der skal afgive opgaver, ser helt anderledes på ressourceforbruget end dem, der modtager opgaverne.

Vi går spændende tider i møde. Ingen tror vel på en stor bunke nye penge til somatikken.

Mens vi venter – har nogen hørt fra lønkommissionen?

Skriv kommentar