Ny læge i almen praksis vil pessimismen til livs
Eventyrlyst. Thilde Sangild Villemann har netop skrevet under på en lejeaftale. Hun overtager 410 kvadratmeter kontorlokaler på Poulsgade i Herning, som fra august i år skal danne ramme om hendes praksis.Foto: Jesper Balleby

Ny læge i almen praksis vil pessimismen til livs Praktiserende læge Thilde Sangild Villemann har købt to 0-ydernumre af Region Midtjylland og slår til august dørene op til sin praksis i Herning. Flere kolleger har advaret hende mod den store arbejdsbyrde, men det har ikke fået den unge læge til at miste modet – tværtimod. Pessimisme kommer man ingen steder med, lyder det.

»Der er mange, der har sagt til mig, at det er umuligt – at jeg kommer til at arbejde mig selv halvt ihjel. Jeg må indrømme, at jo flere gange jeg hører den slags, jo mere får jeg lyst og styrke til at vise, at jeg godt kan!«

Thilde Sangild Villemann går rundt i de store kontorlokaler på Poulsgade i Herning, mens hun skiftevis taler og griner højt. Bortset fra de tre stole, hun har hentet op til lejligheden, er der tomt. Kun det rød- og hvidstribede afspærringsbånd, som afmærker omridset af syv konsultationslokaler, afslører, at lokalerne fra 15. august i år kommer til at huse en praksis med plads til 3.200 patienter.

Tilbage i februar i år – kort tid inden hun kunne kalde sig speciallæge i almen medicin – valgte Thilde Sangild Villemann at købe to 0-ydernumre af Region Midtjylland. 0-ydernumre har ikke en tilknyttet patientkreds, hvilket betyder, at hun begynder helt uden patienter. Det er den beslutning, flere af Thilde Sangild Villemanns kolleger har refereret til som ‘umulig’ og forbundet med store familiemæssige og personlige omkostninger.

Thilde Sangild Villemann deler ikke bekymringerne.

»For mig føles det helt rigtigt at starte op som selvstændig. Jeg ved, at jeg trives, når jeg er i udvikling og kan få lov til at udleve mine mange ideer. Omvendt trives jeg slet ikke steder, hvor rammerne er rigide og arbejdsgangene konservative. Det dræner mig meget mere, end det vil gøre at arbejde ti timer ekstra om ugen,« siger hun.

Der er mange, der har sagt til mig, at det er umuligt – at jeg kommer til at arbejde mig selv halvt ihjel.

Thilde Sangild Villemann, praktiserende læge i Herning

Forme en praksis fra bunden

De to 0-ydernumre var egentlig ikke den 38-årige læges første prioritet. Hun havde oprindeligt planer om sammen med to kolleger at købe en lægeklinik i den lille by Sunds nord for Herning – en klinik, som Falck tidligere drev for regionen. Planen gik imidlertid i vasken, da de blev overbudt af en anden læge. Lige da Thilde Sangild Villemann fik den besked, var hun ærgerlig, men i dag kan hun ikke lade være med at tænke, at der var en mening med det hele. Jeg tror, at det er min styrke, at jeg har modet til at starte op alene, lyder det.

»Det her er en unik chance for, at jeg kan forme min egen praksis helt fra bunden og skabe de rammer, jeg synes er de helt rigtige for mig, mit kommende personale og patienterne. Jeg kan mærke, at processen allerede nu fylder mig med god energi,« siger hun.

Siden andet år på medicinstudiet i Aarhus har det at ‘nyde processen’ været et mantra for Thilde Sangild Villemann. Den første tid på studiet sad hun på læsesal 16 timer både på hverdagene og i weekenderne og aflyste bryllupper og familiefødselsdage for at kunne dedikere tid til bøgerne. Men efter et år måtte hun erkende, at det ikke fungerede for hende.

»Jeg lavede en aftale med mig selv om højst at læse fra kl. 8 til 16 hver dag og holde weekenderne fri. Jeg har aldrig været i nærheden af at være en 12-tals pige, men jeg bestod alle eksaminer – og vigtigst af alt: Jeg havde det godt og sjovt! Siden da har jeg haft en livsfilosofi om, at jeg skal nyde at være på vej mod de mål, jeg sætter mig,« siger hun.

Livsfilosofien har Thilde Sangild Villemann med sig i alt, hvad hun gør. Den er et pejlemærke, der guider hende i den rigtige retning. Det var f.eks. den, der fortalte hende, at hun ikke skulle være anæstesilæge, fordi de ugentlige nattevagter gav hende ondt i maven. Og det var den, der fortalte hende, at hun skulle væk fra hospitalet og ud i almen praksis, hvor kassetænkningen er mindre dominerende, og de menneskelige relationer er i centrum. Endelig er det også den, der danner ramme om Thilde Sangild Villemanns nuværende proces med at etablere og drive en selvstændig praksis. Fokusset på processen har betydet, at hun har valgt at leje sig ind i lokaler, som kan opsiges efter fem år.

»Jeg har i sinde at give den en skalle og mobilisere al den gejst og positivitet, jeg rummer, i den tid kontrakten binder mig. Hvis jeg så efter fem år – mod forventning – føler mig ulykkelig, ked af det og udbrændt, kan jeg søge et andet sted hen, hvor processen gør noget bedre for mig. Det ville ikke være et nederlag for mig, men et tegn på, at jeg lytter til mig selv,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg er så optimistisk om projektet, at jeg forventer, at jeg er i gang med at skabe et job, jeg kan blive i, til jeg går på pension.«

Det er lidt Hjallerup Marked at navigere rundt i, det her. Derfor begynder jeg også forsigtigt med at ansætte personale

Thilde Sangild Villemann, praktiserende læge i Herning

Pessimisme spænder ben

De senere år har tilflytningen til Herning Kommune været stor. I 2017 alene steg indbyggertallet med 900 personer. En praksis har lov til at lukke for patienttilgangen ved 1.600 patienter pr. læge, men tilflytningen har resulteret i regionale særaftaler, som har bundet de praktiserende læger i Herning til først at lukke for tilgangen ved 1.725 patienter. Det har således længe været et ønske fra regionens side at afsætte de 0-ydernumre, som Thilde Sangild Villemann nu har købt.

»Det er gået op for mig, at der ikke er særlig mange af mine kollegaer, der har lyst til at gøre det samme som mig. Jeg tror, at de er skræmte, fordi vi hele tiden taler om alt det, der er svært, og alt det, som kan gå galt. Det tegner et pessimistisk billede af, hvordan det er at arbejde i almen praksis,« siger Thilde Sangild Villemann.

Hun oplever, at frygten for at begå fejl fylder mere og mere blandt hendes kollegaer. Især i kølvandet på Svendborg-sagen har frygten fået luft under vingerne. Det ærgrer hende, at fejlkulturen er blevet så dominerende et element i så mange lægers hverdag – og at den tilsyneladende afholder nogen fra at prøve tilværelsen som selvstændig af.

»Jeg håber virkelig aldrig, at jeg kommer til at gøre noget, der betyder, at jeg forvolder et andet menneske skade eller bliver hængt ud på forsiden af BT. Men i en travl hverdag med masser af uventede problemer kan jeg ikke undgå at lave fejl. Det er en erhvervsrisiko. Og hvis jeg bruger al min tid på at frygte at begå fejl, så har jeg jo slet ikke tid til at være en god læge,« siger Thilde Sangild Villemann og fortsætter:

»Jeg har fået muligheden for at starte egen virksomhed, som potentielt kommer til at give overskud allerede første år. Det er super privilegeret og ikke noget, som kan lade sig gøre i ret mange andre fag,« siger Thilde Sangild Villemann.

Landlig idyl. Efter flere år i Aarhus har Thilde Sangild Villemann rykket familien retur til Herning, hvor hun selv er vokset op på en gård lidt uden for byen. Det liv vil hun gerne give videre til sine børn.Foto: Jesper Balleby

Familien på sidelinjen

Der er meget plads i lokalerne på Poulsgade. 410 kvadratmeter, som tidligere har været lejet ud til kontorvirksomhed. Det er helt bevidst, at Thilde Sangild Villemann har sat sig stort.

»Jeg håber, at jeg om et år kan sælge det ene ydernummer fra til én, som har lyst til at drive praksis sammen med mig. Jeg kan lide, at der er mennesker omkring mig, men jeg må samtidig indrømme, at det passer mig fint, at jeg er alene om at træffe beslutninger her i opstartsfasen – det er lidt lettere at blive enig med sig selv,« siger hun med et grin.

Helt alene er Thilde Sangild Villemann imidlertid ikke. Familien er med på sidelinjen og støtter hende. Hun har ikke tal på, hvor mange timer hendes mand med stor velvillighed har lagt ører til og hjulpet hende med at navigere i ejendomsmæglere, banklån og håndværkertilbud. Støtten har været afgørende for Thilde Sangild Villemanns motivation.

F.eks. har det været vigtigt for Thilde Sangild Villemann, at hendes praksis kom til at ligge tæt på børnenes skole, så de kan løbe over til hende, når de har fri, og hjælpe med praktiske opgaver. Sådan er hun selv opdraget: Fra hun var 10 år, kørte hun sin fars traktor, og hver søndag var dedikeret til at vaske vinduer i stalden og klippe hæk. At være en del af familien indebar, at man hjalp til med pligterne på gården. Den familiestruktur har hun værdsat og videreført i sit eget voksenliv.

»Min datter på 12 år har tilbudt at hjælpe med hjemmesiden, og min søn på ni år har brugt timevis på finde gamle legesager på loftet til venteværelset. Det er så skønt at opleve det engagement – at opleve, at vi skaber noget sammen. Og det er et privilegium at have friheden og fleksibiliteten til at inddrage familien på den måde,« siger Thilde Sangild Villemann.

Grin i frokostpausen

Thilde Sangild Villemann venter disse dage på at få sit lokationsnummer tildelt. Når det er på plads, åbner regionen for tilmeldingen af patienter. For at undgå at blive overbebyrdet den første tid har hun ansøgt regionens samarbejdsudvalg om at begynde med 1.200 patienter for herefter maksimalt at få 70 nye patienter om måneden og lukke for tilmelding ved 2.000. Ansøgningen får hun svar på til juni.

»Jeg ved jo ikke, om jeg kommer til at have 100 eller 1.200 patienter, når jeg begynder. Og jeg ved ikke, om det kommer til at tage et halvt år eller fem år at blive fyldt op. Det er lidt Hjallerup Marked at navigere rundt i, det her. Derfor begynder jeg også forsigtigt med at ansætte personale,« siger Thilde Sangild Villemann.

Når den unge læge slår dørene op til august, har hun haft udgifter for ca. 1,6 mio. kr. Det er ofte lidt billigere at investere i et 0-ydernummer end i en etableret praksis. Til gengæld skal udgifter til lokaler, inventar, håndværkere osv. lægges oveni. Så nogen økonomisk fidus er det nok ikke, konstaterer Thilde Sangild Villemann.

Hun har endnu ikke gjort noget for at gøre opmærksom på sig selv. Alligevel vokser bunken af uopfordrede ansøgninger fra laboranter, sygeplejersker og sekretærer dag for dag. I skrivende stund er den oppe på 150.

»Rumour has it,« smiler Thilde Sangild Villemann. Hun har ansat en sygeplejerske. Om et år håber hun at have opgraderet medarbejderstaben til at inkludere to sygeplejersker, halvanden sekretær – og hvis alt går vel, også en dygtig uddannelseslæge.

»Og så håber jeg, at jeg er glad, har byens bedste kaffemaskine, det fedeste venteværelse, har holdt den sjoveste julefrokost og griner hver dag i frokostpausen. Jeg kører så langt på et godt grin. For når jeg kan grine og tjatte til mit personale i frokostpausen, så ved jeg, at alt det basale er på plads,« siger Thilde Sangild Villemann.

 

Skriv kommentar