Tre former for medicinsk cannabis er allerede taget i brug på det danske marked. Midlet Sativex er godkendt i Danmark, men må kun ordineres af neurologer, og der er også givet udleveringstilladelser til midlerne Marinol og Nabilone, som er godkendt i USA. Indikationerne for brug af medicinsk cannabis er især multipel sklerose, rygmarvsskade, neuropatiske smerter, og som kvalmestillende middel efter kemoterapi. Men ifølge overlæge i Lægemiddelstyrelsen Jens Ersbøll, er dokumentationen for effekten af de allerede kendte former for medicinsk cannabis...