Her er de største forskningsnyheder fra 2016

Her er de største forskningsnyheder fra 2016 Videnskabsjournalist Carl-Magnus Hake fra Dagens Medicin i Sverige kommer her med sit bud på de ti største forskningsnyheder i 2016.

Listen er sammensat af Dagens Medicin Sverige efter en samlet bedømmelse af de forskellige studiers medicinske og principielle betydning.

1. Diabetesmiddel beskytter mod hjerte-kar-sygdom

Det har ikke tidligere kunnet bevises, at midler mod forhøjet blodsukker mindsker risikoen for makrovaskulære komplikationer ved type 2-diabetes.

Men så kom der gang i ketchupeffekten, og i løbet af 12 måneder blev der publiceret fire randomiserede studier, som viste en sådan beskyttelseseffekt. Resultaterne ventes at påvirke den kliniske praksis.

Studier:

 


2. Genvandt mobilitet med tankerne

Tidligere studier har vist, at lammede patienter kan lære at styre robothænder med tanken via sensorer, som sættes ind i hjernen. Ny forskning tager det et skridt videre.

En amerikansk mand, som blev lammet efter en dykkerulykke, kunne genvinde nogen mobilitet i sine hænder ved hjælp af en mikrochip i hjernen, og i 2016 kom flere eksempler på, at hvordan forskere er ved at afkode hjernens signaler ved hjælp af avancerede computer algoritmer.

En anden undersøgelse viste, at en lammet ALS-patient kunne lære at styre en markør på en computerskærm med tankerne.

Studier:


3. Hot fra det hotteste

I 2016 fortsatte de positiva resultater med at trille fra det mest hotte medicinske forskningsområde: Immunterapi ved fremskreden kræftsygdom.

Ganske vist viste PD1-hæmmeren nivolumab ikke effekt i førstelinjebehandling ved lungekræft, måske pga. snæver selektion. Men det gik bedre for det konkurrerende lægemiddel pembrolizumab for en defineret undergruppe af lungekræftpatienterne.

Hoved-halskræft og urinblærekræft var to nye kræftformer, hvor randomiserede studier viste øget overlevelse med PD1-hæmmende behandling. Og ved tidlig højrisikomelanom gav CTLA4-hæmmeren ipilimumab også øget overlevelse, givet som understøttende behandling til kirurgi.

Studier:


4. Ny indsigt i menneskers forskellighed

En kortlægning af de proteinkodende sekvenser i arvemassen fra over 60.000 personer gav det hidtil bedste indblik i genetisk variation hos mennesker og viste, at denne var overraskende stor. Forskerne afslørede ca. 3200 gener, som virker særligt vigtige for menneskers overlevelse og dermed er det muligt at finde flere sygdomsfremkaldende varianter.

Studie:

5. Vaginalring beskyttede delvist mod hiv

En forebyggende behandling af hiv er for nyligt blevet lanceret for mænd med høj risiko for smitte. To studier giver nu håb for noget lignende for kvinder.

Forskerne viste, at kvinder i Afrika fik mindsket risiko, hvis de brugte langtidsvirkende vaginalringe med det antivirale middel dapivirin. Der er dog langt igen, før det kan blive standardbehandling.

Studier:


6. Genmab-lægemiddel bremser myelomatose

Til myelomatose er der kommet mange nye lægemiddelbehandlinger de senere år. En af de mest lovende er daratumumab fra danske Genmab, som eksperter tror kan få samme rolle i behandlingen, som rituximab har fået ved lymfom.

Daratumumab har i to fase 3-studier vist en bremsende effekt i tillæg til anden behandling hos patienter, som har fået tilbagefald eller ikke har reageret på primær terapi.

Studier:


7. Ny målrettet terapi ved brystkræft

Selv om meget kræftforskning i dag handler om immunterapi, så sker der også fremskrift indenfor andre områder — som f.eks. mere konventionel, målrettet behandling.

I 2016 har fase 3-studier af to såkaldt CDK 4/6-hæmmare, palbociklib og ribociklib, vist bremsende effekt ved spredt østrogenpositiv brystkræft. Behandlingsprincippet kan blive ny standard for disse patienter. Men man mangler at undersøge, om behandlingen giver øget overlevelse.

I 2016 kom der også overbevisende data for lægemidlet osimertinib for en undergruppe af patienter med EGFR-positiv lungekræft med spredning.

Studier:


8. Nyt kort viser vejen til hjernens sprækker

Med avancerede metoder har forskere udviklet den mest detaljerede inddeling af hjernebarkens forskellige områder. Ifølge det nye kort indeholder hver hjernehalvdel 180 forskellige områder, hvoraf 97 ikke var kendt tidligere.

Kortet – eller snarere udviklingen af det – kan blive til nytte for anden hjerneforskning.

Studie:


9. Færre stivgørende operationer

Et af årets vigtigste studier fra Sverige kom fra det ortopædkirurgiske område. Svenske læger viste, at en større stivgørende operation ikke forbedrede funktionen ved spinal stenose hos ældre, hvilket er en af de almindeligste indikationer for rygkirurgi.

Resultatet har allerede ført til, at indgrebet foretages sjældnere i Sverige.

Studie:


10. Google tager kampen op mod øjenlæger

Indtil videre er det science fiction, at computere og robotter vil overtage diagnostikken fra sundhedsprofessionelle. Men en forsmag på, hvad fremtiden kan bringe, blev publiceret i november, da forksere fra Google viste, at en algoritme med høj træfsikkerhed kan lære at genkende ødem og retinopati ved fundusundersøgelse hos diabetespatienter.

Studie:

Kommentarer

  1. Der er sikkert mange kandidater til listen men savner alt andet lige fremskridtet inden for forståelsen af det gastrointestinal microbioms betydning for udvikling af fedme og arteriosclerose

Skriv kommentar