Klinikchef: Sådan kommer vi videre efter Svendborgsagen

Klinikchef: Sådan kommer vi videre efter Svendborgsagen Mistilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke svundet, men jeg har nogle konkrete bud på forbedringer, skriver Jan Bonde, klinikchef på Rigshospitalet og tidligere politianmeldt af styrelsen.

Min kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed startede den 14. august 2017, da jeg via en mail fra Københavns Politi blev orienteret om, at styrelsen havde anmeldt mig.

I korthed handlede sagen om, at jeg – som chef for vores intensivafdeling – var ansvarlig for, at en dødsattest ikke var udfyldt korrekt. 

En patient, der var overflyttet fra et andet hospital, afgik ved døden efter et behandlingsforløb på otte timer på vores afdeling, og styrelsen gjorde gældende, at vores læge burde have fået mistanke om, at patienten var død som en følge af fejl og forsømmelse på det andet sygehus. 

Den 28. december 2017 fik jeg så en mail fra Københavns Politi, der forklarede, at efterforskningen standsede, fordi der ikke var rimelig formodning om, at jeg havde begået noget strafbart.

Men min sag er egentlig ikke den mest interessante – det interessante var de 61 andre sager i 2017 og frem for alt Svendborgsagen. Sidstnævnte var noget helt specielt, fordi mere end 5.000 læger udtrykte mistillid til styrelsen for at drive klapjagt på lægerne. 

Det skete under ledelse af min nu afdøde kollega, den højt respekterede og uegennyttige overlæge Kristian Rørbæk Madsen. Kritikken var både berettiget og nødvendig.

Efter strammepakken, der blev indført i 2017, steg antallet af anmeldelser, og resultaterne var mærkbare. Men den bebrejdningskultur, der fulgte samt usikre og utrygge forhold for læger og en forringet retssikkerhed skabte ikke en øget patientsikkerhed – tværtimod.  Defensiv medicin blev en del af vores hverdag. Som klinikere rammer den ‘defensive medicin’ os nok forskelligt. Et eksempel fra min hverdag: Indrapportering af dødsfald til politiet sker hyppigere, uden at det har skabt værdi eller øget retssikkerhed. Det er min opfattelse, at eksemplerne er mangfoldige, men debatten i Dagens Medicin kan forhåbentlig nuancere denne opfattelse.

Accepter at der sker fejl

Vi skal som læger selvfølgelig ikke behandles anderledes end andre borgere og skal stilles til ansvar for de graverende fejl, vi måtte begå. Når kvaliteten i lægearbejde skal vurderes, herunder de beslutninger der træffes, og de skøn vi foretager, er det altafgørende, at STPS har indsigt i vores arbejdsdag og de rammer, vi arbejder under. 

Vores læger træffer mange vanskelige beslutninger, ofte under et betydeligt tidspres. Det kan være et pres at arbejde under disse betingelser, og derfor er det afgørende, at vi har en kultur, hvor vi accepterer, at der sker fejl. 

Vi har brugt mange år på at opbygge en kultur, der er baseret på tillid og læring – den må ikke skylles ud med badevandet.

I kølvandet på Svendborgsagen beskrev daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) otte konkrete punkter, herunder en evaluering af styrelsen, som skulle bidrage til en genopretning af tilliden mellem styrelsen og sundhedspersonalet. Vi afventer nu det kommissorium, som skal danne grundlag for evalueringen. 

Hvor er vi så i dag? Mistilliden til styrelsen er ikke svundet. Reetablering af tilliden tager tid og bolden ligger på styrelsen og ministeriets banehalvdel. 

Forslag til løsninger

Her er nogle konkrete bud på forbedringer af den individuelle tilsynsvirksomhed.

Styrelsen skal kigge indad og være klar på, hvordan den på det operationelle plan kan leve op til ambitionen om at skabe værdi i og udvikling af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen skal være opmærksom på, hvordan de indmeldte sager falder ud og indbygge det i deres praksis for politianmeldelser.

Der skal ikke være et mål om oprettelse af et bestemt antal individsager – antallet skal ikke være et succeskriterium. Sagerne skal være velbegrundede, og beslutningerne skal træffes på et kvalificeret grundlag.  

Styrelsen skal sikre, at deres medarbejdere har en høj faglig indsigt og klinisk ballast. De skal også sikre, at de har en detaljeret og opdateret indsigt i de faktuelle arbejdsforhold og de betingelser og rammer, vores læger og andre sundhedsansatte arbejder under. Og så skal etablering af et ankenævn for tilsynsafgørelser have høj prioritet.

Ikke en bureaukratisk syltekrukke

Jeg er på det rene med, at mange forbedringer kan være svære at måle – det er derfor af afgørende betydning, at standarder udvikles i et tæt samarbejde mellem de involverede parter: Læger med patientkontakt, styrelsen, sygehusejere og interesseorganisationer. Ikke en bureaukratisk syltekrukke, men en målrettet dialogorienteret gruppe, hvor antallet af hensigtserklæringer minimeres, og der fokuseres på konkrete tiltag. Gruppen skal selvfølgelig tage afsæt i det historiske forløb, men også formå at frigøre sig fra en del af den gensidige støj for at kunne fokusere på fremtidige muligheder og løsninger.

For mig er det afgørende, at vi kommer videre. Målet er relativt enkelt – maksimal patientsikkerhed og ordentlige og trygge forhold for vore medarbejdere. Løsningen vil kræve et snævert samarbejde mellem mange instanser – og der er helt sikkert nogle betydelige minefelter. Men klinikerne er klar!

Kommentarer

  1. Der er netop nu afsluttet høring på ændring af Sundhedsloven vedrørende Tillidspakken, som skulle lappe på den oprindelige Strammerpakke, der var grundstenen til hele mistilliden. Desværre når lovforslaget på ingen måde i mål.

    Der indføres godt nok en ankemulighed, men det er kun en ankemulighed for visse tilsynssager og ikke for alle tilsynssager, og der bliver ikke mulighed at anke klagesager. Samtidig er det et underligt ankenævn, som nedsættes. Der er nemlig tale om et ankenævn (kun for visse tilsynssager) som ikke på egen hånd kan omstøde STPS’ afgørelser, men kun sparke en sagen tilbage til STPS, og her bede de samme mennesker se på sagen igen. Hvordan har man tænkt sig at det skal fordre genopbygning af tillid?

    Derudover nedsættes der 2 udvalg, som kan rådgive STPS, men som ikke har lov til at se på de konkrete sager som finder afgørelse hos STPS. Hvordan har man tænkt sig at det skal fordre genopbygning af tillid?
    https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63268

  2. Politianmeldelsen af Jan Bonde er skoleeksemplet på den nye Styrelses forfejlede indsats, hvor den politiske ambition om at vise styrke og konsekvens overfor lægestandens fejltagelser, har været nidkært administreret uden indsigt og forståelse for de praktiske forhold og sammenhænge i virkelighedens kliniske verden.
    Sådan må det gå når man sætter en pedantisk pilletriller i spidsen for det politiske felttog, jfr. panodildebatten.
    Man kan diskutere hvad der har skader sundhedsvæsenet mest, sundhedsplatformen eller den nye Styrelse for Patientsikkerhed.
    Der er sandelig noget for sundhedsministeren at tage fat på efter hjemkomsten fra Paris. God arbejdslyst.

  3. Det er ufatteligt at man ikke kan finde ud af at lave en retfærdig ankeinstans?
    I DK har man over 50 forskellige offentlige ankeinstanser. Det burde også være muligt at lave for sundshedsfaglige.
    Det er afgørende for retablering af tilliden.
    Som læger viser vi hver dag stor tillid til vores patienter og samarbejdspartnere. Det ville være klædeligt at vores bagland på samme måde viser os tillid og ikke kun ‘med en sigtets rettigheder’
    At kunne forsvare sig, er vel en menneskeret.

  4. Det er netop en menneskeret og magtens tredeling er et nødvendigt demokratisk princip.
    Derfor forstår jeg heller ikke, at vores fagforeninger ikke for længst har rejst en sag i Strassbourg.
    Er “gabestokken” dvs, at en påtale ved en klagesag bliver lagt på nettet i 2 år UDEN at den påtalte har en ankemulighed ikke et klokkerent brud på menneskeretten?
    Sundhedsprofessionelles rettigheder i DK er i b edste fald på bananrepublik niveau.

Skriv kommentar