Infektionsmediciner Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital oplever, at situationen på hans afdeling er under kontrol. Personalet på tilstødende afdelinger står i kø for at hjælpe. Foto: Hvidovre Hospital.

»Jeg har mindre travlt i dag end i går« UGENTLIG CORONA-UPDATE: Mens corona-epidemien røg ud af kontrol i Kina vil den ifølge infektionsmediciner Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital med stor sandsynlighed blive afbødet herhjemme. Han har allerede fået mindre at lave efter statsministeren lukkede Danmark ned. 

»Vi har faktisk fået mindre at se til efter at myndighederne har droppet inddæmningsstrategien til fordel for en afbødningsstrategi og har lukket Danmark ned.«

Sådan lyder det fra Thomas Benfield, der som professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital de seneste uger ellers har haft susende travlt med at teste danskere for COVID-19. 

Som én af de infektionsmedicinere, der står midt i orkanens øje i forhold til at takle corona-udbruddet herhjemme vil han gennem krisen løbende give Dagens Medicins læsere et indblik i, hvad det helt konkret er for udfordringer, det nye virus stiller ham og hans kolleger overfor i hverdagen. 

»At der er kommet mere ro på er en afspejlning af, at myndighederne har droppet inddæmningsstrategien, hvor alt blev sat ind på at identificere og isolere de smittede til fordel for en afbødningsstrategi, der koncentrerer sig om at beskytte de mest udsatte,« siger Thomas Benfield. 

Når han ser tilbage på de seneste måneder, har hans arbejde unægteligt ændret karakter. Hvor han og hans kolleger i begyndelsen af den danske epidemi kun testede 10-30 danskere om dagen, voksede opgaven til at begynde med i alle retninger. Inden han og hans kolleger fik set sig om, var den daglige frekvens af patienter ca. 100. For at kunne følge med etablerede afdelingen et testcenter med otte båse, der strategisk var placeret sådan, at man kunne komme og parkere lige udenfor.

Erfaringerne fra de seneste uger har vist os, at kun en meget lille brøkdel af de testede er så dårlige, at de har behov for at blive indlagt.  

»Erfaringerne fra de seneste uger har vist os, at kun en meget lille brøkdel af de testede er så dårlige, at de har behov for at blive indlagt. Da vi etablerede testcentret, vidste vi derfor, at vi umiddelbart efter testen roligt kunne sende langt størstedelen hjem og afvente svaret.« 

Stor logistisk udfordring

At skulle tage hånd om så mange mennesker var en meget stor logistisk opgave.

»Det er klart, at jo flere podninger, vi laver, des flere svar skal der gives, både positive og negative. De smittede skal vi dagligt kontakte for at høre, hvordan de har det. Så det kræver flere ansatte til at lave alle de opgaver,« siger han og fortsætter:

»Det ejendommelige er, at vi som hospital plejer at tage os af de syge. Pludselig er vi alle sammen på arbejde, nu udstyret med telefoner og lister, som skal skabe os det nødvendige overblik,« siger han og slår fast, at afdelingen efter myndighedernes ændrede strategi har fået mere luft. 

»Mens vi har fået mere ro på, har rigtigt mange andre afdelinger fået mere at lave, fordi alle hospitaler og akutmodtageafsnit pludselig skal kunne tage imod patienterne. Og det var de ikke lige gearet til – men det er de ved at blive,« siger han. 

Hvor mange COVID-19-patienter har I pt indlagt? 

»Næsten ingen, et par stykker vil jeg tro – vi har en blanding af syge og patienter, der reelt ikke behøver at være indlagt, men som af forskellige årsager ikke kan være derhjemme. Og vi er lige ved at vende os til de nye retningslinjer, som har ret stor betydning for, hvornår man skal opfatte folk som henholdsvis smittede og raske,« siger Thomas Benfield, der pointerer, at myndighedernes eskalering af sikkerhedsforanstaltninger er sat ind, ikke fordi virus er meget farlig, men fordi den kan smitte og dermed øge belastningen af hospitalerne.

Så epidemien herhjemme udfolder sig slet ikke som i Kina, hvor f.eks. skjulte optagelser har vist overfyldte venteværelser og lig, der ligger og flyder på gulvet?

»Langt fra, vi er et helt andet sted. Smitten havde jo kørt i måneder i Wuhan, før den blev opdaget. Så de optagelser, du henviser til på DR og som jeg også selv har set, viser konsekvenserne af en epidemi, der har fået lov til at vokse over lang tid. Det har ført til et meget stort antal smittede og derfor også et betydeligt antal svært syge, der søger ind på hospitalet. Forskellen på den danske og den kinesiske epidemi er altså, at de kinesiske myndigheder først blev opmærksomme på epidemien mange måneder efter, at den var brudt ud. De første udmeldinger fra Kina lød i januar på 80.000 smittede mens det reelle tal sandsynligvis har været mio. af mennesker,« siger han. 

Virus voksede sig stor

Thomas Benfield pointerer, at de kinesiske myndigheder ikke har vidst, hvad de kiggede efter. 

»Myndighederne har nok undret sig over, at der var så mange, der havde lungebetændelse, som var sværere at behandle end normalt. Det har givet virusset tid til at sprede sig i befolkningen med det voldsomme scenarie til følge,« siger han.

»Herhjemme har vi været meget mere på forkant ved, at vi allerede to måneder før virusset kom til Danmark har været klar over dets eksistens, har holdt øje med det og med det samme har kunnet sætte en test i værk. Så derfor er det to meget forskellige scenarier.« 

Vil epidemien ryge ud af kontrol som i Kina – eller får vi det afbødet?  

»Vi får det afbødet. Og det baserer jeg på, at vi er to-tre måneder forud for dem. Både med at teste folk, men også med de her foranstaltninger. Det er meget effektivt især at lukke institutioner og skoler, da de er grobund for samfundets luftvejsinfektioner. Så det er meget fornuftigt at tage det skridt,« siger han.

Smitte på natklub var øjenåbner

Tidspunktet for nedlukningen af hele Danmark umiddelbart kom dog bag på Thomas Benfield.

»Jeg havde forventet, at man ville gøre det på et tidspunkt, men ikke så hurtigt. For de smittede, som man har set i Danmark, kunne indtil for få dage siden knyttes tilbage til Italien og andre steder. At myndighederne valgte det skyldes, at der havde været flere episoder med smitte fra dansker til dansker, bl.a. på den københavnske natklub Søpavillionen og på Panum Instituttet ved Københavns Universitet,« siger han.  

Skete nedlukningen på det rigtige tidspunkt? 

»Ja, det er min umiddelbare vurdering selvom jeg selvfølgelig ikke kan vide mig sikker. At vælge det rette tidspunkt er rigtigt svært, da virus på den ene side ikke må få muligheder for at brede sig, og samfundet på den anden side nødigt skal gå i stå. Den form for sanktion er jo meget indgribende i rigtig mange menneskers liv. Og det skal jo også nødigt være sådan, at folk opfatter tiltaget som falsk alarm og begynder at slække på forholdsreglerne. Men det ser heldigvis ikke ud til at være tilfældet, da jeg kan konstatere, at der er færre biler på vejene,« siger han.  

Hvor syge er de folk, der bliver indlagt hos jer? 

»De omkring 10 i Danmark, der er indlagt, har behov for det. Nogle af dem er ældre og svækkede, så der skal ikke meget til at slå dem ud af kurs,« siger han.  

Hvordan udarter sygdommen sig hos de patienter, I har indlagt?  

»Det ligner en viruslungebetændelse som vi kender. Så der er ikke noget mystisk over det. Det er ikke nogen ny sygdom men et nyt virus,« siger han.  

Send kun dem, der har behov

De praksislæger, der henviser patienter til dig, hvad skal de være opmærksomme på?

»Det bedste, de kan gøre for at hjælpe hospitalerne er, at forsøge at undgå at henvise for mange patienter, der reelt ikke har behov for at blive indlagt – men jeg vil skynde mig at sige, at det trods alt er bedre at indlægge for mange end for få. Vi skal alle bruge nogle dage for at finde ud af, hvad der er det rette niveau.« 

Har I kapacitet nok? 

»Som det ser ud i dag har vi rigelig kapacitet, men det er svært at spå om, hvad der sker i morgen. Jo mere COVID-19 kommer til at fylde hos os, jo mere plads tager det fra andre funktioner, som vi så skal lukke ned. Så mange andre af de behandlinger, der er på sygehusene, skal gradvist sættes i bero. Hvordan det skal ske, ligger der jo planer for i forvejen.

Som det ser ud i dag har vi rigelig kapacitet, men det er svært at spå om, hvad der sker i morgen.

Og de planer bliver finpudset lige nu af direktionerne på de forskellige hospitaler, så de er sikre på, at de ved, hvad de har at gøre godt med. Også de infektionsmedicinske afdelinger ruster sig til at kunne tage flere patienter med virus-smitte end normalt. Så alle steder har vi i en overgangsfase brug for flere enestuer til patienter, som er svært syge og er under mistanke for at være smittet. Først, når vi ved, om de er smittede eller ej, kan vi flytte dem det rette sted hen i huset. Så det svære er at omstille sig til den aktuelle situation.«

Spar på kræfterne

Hvad er den største udfordring hos jer lige nu? 

»Den største udfordring er, at vi ikke må brænde ud for tidligt. Vi skal afpasse ressourcerne til, hvad behovet er, og det kræver forudsigelser og planlægning. Vi skal undgå at have for mange på arbejde, hvor der endnu ikke er så meget at lave.«

»Det glædelige er, at der lige nu er rigtig mange ressourcer at trække på, da der er mange ansatte fra andre afdelinger, der tilbyder deres hjælp og gerne vil arbejde ekstra. Alle fra vores forskningsstab, som jo også er læger og sygeplejersker, kan i en overgang overgå i en mere klinisk funktion. Vi har en fantastisk ressource af utrolig kompetente medarbejdere. Stor, stor ros til alle.«

Det glædelige er, at der lige nu er rigtig mange ressourcer at trække på, da der er mange ansatte fra andre afdelinger, der tilbyder deres hjælp og gerne vil arbejde ekstra. 

Hvor mange COVID-19-patienter forventer I? 

»Der er forskel på at være smittet og syg. De tal, vi har i Danmark, tyder på, at 95 pct. af de smittede ikke har behov for at være på et hospital – de kan være derhjemme. Indtil videre har kun to pct. af de diagnosticerede haft behov for at blive indlagt. Og da vi endnu har under 1000 diagnosticerede, er det 10-20, der hidtil har været så syge, at de er blevet indlagt. Det er jo et lille tal – og da de indlagte er fordelt ud over det ganske land, er den egentlige belastning af hospitalsvæsenet meget lille.

Lungebetændelses-epidemi kommer oveni

Det, der reelt bliver belastningen, er de patienter, der bliver indlagt med luftvejsproblemer med mistanke om coronavirus. Og her vil der være en del, da det jo er lungebetændelse-sæson. Alene på Hvidovre bliver der indlagt 3-5 med lungebetændelse hver eneste dag året rundt.

Den største udfordring er, at vi ikke må brænde ud for tidligt. Så man skal afpasse ressourcerne til, hvad behovet er, og det kræver forudsigelser og planlægning.

Og de bliver sådan set bare indlagt i en seng uden forholdsregler. Nu skal vi tage de ekstra forholdsregler med de sædvanlige fem plus de 10-30 ekstra hver dag på grund af COVID-19, så på den måde vil sygdommen belaste os.« 

Hvor lang tid kommer epidemien til at køre herhjemme? 

»Det ved jeg ikke. Jeg håber på, at det kun varer i uger – et mere realistisk bud er måneder. Hvor længe Danmark er lukket ned tør jeg ikke spå om. Jeg håber to uger er nok. Men det er noget, der må vurderes løbende.«

Mindes tidligere epidemier

Hvordan slem er COVID-19 i forhold til tidligere epidemier?

»Jeg har både oplevet SARS, svineinfluenza og den berygtede influenza i 2009. SARS var en helt anderledes end COVID-19, fordi det var en meget mindre målestok. Dengang undersøgte vi 30 mennesker med SARS – det svarer til det antal personer, vi testede for COVID-19 på en time i går. Hvorfor der er så stor forskel ved jeg ikke, men mit gæt er, at SARS var mindre smitsom og blev konstateret, inden den nåede at få fat. Både i Hongkong og Kina greb myndighederne dengang håndfast ind,« siger han og fortsætter:

»Og hvor SARS dengang aldrig nåede til Danmark, har COVID-19 sneget sig ind gennem bagdøren via Italien midt i en skisæson, hvor utroligt mange danskere tager på skiferie. De danske myndigheder havde fokus på, hvorvidt virus ville hoppe direkte fra Kina til Danmark og havde således paraderne nede i forhold til bagholdsangrebet. Myndighederne har vel troet, at det italienske sundhedsvæsen havde tjek på det. Man havde ikke lige regnet med, at de første 1000 danskere skulle blive smittet i Italien og Østrig,« siger han, der finder flere ligheder mellem COVID-19 og influenzaen i 2009.
»Folk i Mexico døde som fluer. Dødeligheden dér var 20-30 pct. Men da epidemien nåede frem til os, oplevede vi en dødelighed på 0,3 pct. Det er lidt det samme, som vi så i Wuhan, hvor COVID-19 først blev opdaget, da den havde fået godt fat. De patienter, der i Mexico opsøgte hospitalerne, var dem, der var meget syge med en dårlig prognose. Men når man først kender sygdommen og er opmærksom på den, så har man en mulighed for at sætte ind langt tidligere – og så bliver forløbet mindre voldsomt. Da de danske myndigheder er på forkant med COVID-19 forventer jeg ikke, at vi bliver lagt ned herhjemme.«

Skriv kommentar