»Jeg er stadig overbevist om, at vi undgår italienske tilstande«

»Jeg er stadig overbevist om, at vi undgår italienske tilstande« Den største udfordring for Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital den forgangne uge har ifølge infektionsmediciner Thomas Benfield været at finde nok personale til at kunne tage hånd om de mange ekstra patienter mistænkt for COVID-19.

Uge 2 i pandemien herhjemme har på Hvidovre Hospital stået i ombygningens tegn.

Det fortæller Thomas Benfield, der som professor og overlæge ved infektionsmedicinsk Afdeling har måttet løbe stærkt. Ud over at skulle tage sig af det stigende antal danskere, der er blevet henvist til afdelingen under mistanke for at være syge af COVID-19, har han og afdelingen også haft travlt med at optimere alle relevante arbejdsgange. Det har krævet en hel del flytten rundt på afdelinger, personale og udstyr.

»Ugen har på alle måder været ualmindelig. Det, staben gør på én måde lige nu, kan være nødvendigt at ændre om en time. Det gælder om hele tiden at tilpasse hospitalet til en ny situation,« siger Thomas

Benfield, der overfor Dagens Medicin har indvilliget i hver fredag at løfte sløret for, hvilke udfordringer det nye virus stiller ham og hans kolleger overfor den forgangne uge. Han fortæller, at afdelingen allerede torsdag i sidste uge ændrede sin måde at organisere sig på, så den så hurtigt og sikkert som muligt kunne vurdere de mulige syge patienter og få dem undersøgt. 

»I løbet af fredagen i sidste uge fik vi tildelt halvdelen af skadestuen, så vi havde kapacitet til at modtage dem, der var henvist fra 1813 eller egen læge,« siger han og nævner, at afdelingen dagligt modtog 100 -150 patienter henvisninger over weekenden og kaldte halvdelen ind til vurdering. 

»For langt hovedparten kunne vi straks vurdere, at de ikke var syge nok til at kunne blive indlagt, hvorfor de blev sendt hjem. Det var alle parter trygge ved, da vi løbende fulgte telefonisk op på dem,« siger han.

I løbet af weekenden blev belastningen så stor, at teamet måtte inddrage mere og mere plads for at være sikre på at have undersøgelsesstuer nok. 

»Vi er utroligt heldige at det kunne lade sig gøre. Det er takket være et særdeles hjælpsomt personale i skadestuen og i akutafdelingen, som fik tingene til at glide.« 

Hver patient sit rum

Risikerer I så ikke at smitte dem, som reelt ikke var smittet, da de ankom? 

»Risikoen for, at patienter bliver smittet er meget lille, da de hver især får tildelt store rum på hver 20 kvadratmeter,« siger han og pointerer, at teamet passer på patienterne fra det øjeblik, de ankommer. Dem med egen bil bliver bedt om at ankomme alene ude på parkeringspladsen, hvorfra de bliver hentet og straks udstyret med en maske af personalet. Så den del anser han for at være forsvarlig.

»Problemet er snarere pludselig at skaffe den ekstra bemanding. Der skal 6-8 mennesker til at bemande det område af skadestuen fra kl. 8 til kl. 22, som jo er en funktion, vi skal stampe op ad jorden blandt vores personale. Men det har vi vist godt kan godt lade sig gøre,« siger han.

For at sikre, at afdelingen kun modtog de patienter, der reelt havde brug for indlæggelse, har han og hans kolleger også brugt tid på at etablere en COVID-19-klinik et andet sted på hospitalet – en klinik, hvis fornemste funktion er at screene de henviste patienter og kun sende dem, der reelt er syge, videre til afdelingen. Den opgave varetages dygtigt af andre medicinere.

»Screenings-klinikken blev banket op tirsdag og virker fantastisk. Den har vist sig så effektiv, at vi allerede nu overvejer at lukke skadestuesporet ned igen. Behovet for ekstra kapacitet er skrumpet ind i takt med, at vi har lært hvordan COVID-19-patienterne skal håndteres,« siger han og fortsætter: 

»Udfordringen var at spore os ind på, hvilke patienter der har behov for at være indlagt. Og det er vi blevet bedre og bedre til. Erfaringen har gjort, at vi har kunnet frigøre de ressourcer, vi i starten af ugen bandt i skadestuen.«

Jeg er stadig overbevist om at vi undgår italienske tilstande. Det italienske forløb tegnede helt fra begyndelsen til at blive slemt – få dage efter den første indlæggelse havde Italien flere patienter, end vi har nu.

Stadig rigelig kapacitet

Hvor stor er belastningen på Hvidovre lige nu? 

»Vi kan godt mærke den stigende belastning, men vi har stadig rigeligt med kapacitet. Af de 15 indlagte patienter er få på intensiv – resten ligger på en almindelig sengeafdeling.« 

Hvor slem bliver belastningen på landsplan? 

»Det er umuligt at sige – det, man kan glæde sig over, er, at vi ikke har travlt endnu. Belastningen er indtil videre steget jævnt, hvorfor alle kan nå at følge med. Aktuelt er der 160 indlagte og 30 indlagt på intensiv i det ganske land. Og det er ikke mere end hvad vi nemt kan absorbere. Så jeg er stadig overbevist om at vi undgår italienske tilstande. Det italienske forløb tegnede helt fra begyndelsen til at blive slemt – få dage efter den første indlæggelse havde Italien flere patienter, end vi har nu.«

Ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke omtaler ellers belastningen for at være stor?

»Det er rigtigt at patientbelastningen er stor, men mest fordi vi bruger tid på at vurdere patienter, som normalt ikke vil henvende sig – normalt ville de konstatere, at de havde influenza og så kravle i seng. Derudover er vi belastet af at skulle lukke ned for al laboratorievirksomhed og planlagt kirurgi som et led i at øge hospitalets kapacitet så meget som muligt. Endelig har vi måttet bruge tid og kræfter på at flytte en hel afdeling over på en anden etage på linje med hvad andre hospitaler gør.« 

Dagens Medicin har for nylig skrevet om, at patienter, der ligger i respirator, risikerer at blive skadet af for høj iltmætning. Hvordan ser du på det? 

»Ja, vi ved, at ilt desværre også er giftigt i store mængder. Men uden ilt kan patienten ikke opretholde livet, så det er en balance. Nogle gange må vi give mere end hvad godt er velvidende, at det kan skade lungerne og i værste fald også medføre blivende skader. Men det er bedre at få blivende lungeskader end at dø,« siger han. 

Flere midaldrende på intensiv

Studier fra virussets udbredelse Kina og Italien viser en overvægt af patienter med forhøjet blodtryk og diabetes – KOL-patienter kommer først i tredje række. Svarer det til, hvad I ser? 

»Dem, der ifølge den hidtidige forskning er særligt er udsat, er de patienter, der både er ældre og som har andre kroniske sygdomme at slås med. Vi har endnu ikke så mange patienter til at danne os et klart billede af det. Men mit umiddelbare indtryk er, at patientpopulationen på mange måder ser ud, som du beskriver,« siger han og tilføjer, at de indlagte på intensivafdelingerne ikke alle er gamle. Der er også midaldrende iblandt.

Kroniske sygdomme kan være et skridt på vejen til at dø – men langt hovedparten kommer levende ud af respiratoren igen.

»Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem alvorlig kronisk sygdom og så det at dø af COVID-19. Kroniske sygdomme kan være et skridt på vejen til at dø – men langt hovedparten kommer levende ud af respiratoren igen. De intensivpatienter, der ud over at være ramt af COVID-19 også lider af kroniske sygdom, kan være i alle aldre. De kommer jo netop til os for, at vi kan hjælpe dem igennem den fase.«

Har I tilstrækkeligt med åndedrætsværn til personalet?

»Ja, vi har stadig nok masker. Vi er i en situation hvor vi ikke rationerer endnu, men vi er omhyggelige med at bruge udstyret korrekt, da vi ikke ved, hvor meget vi skal bruge og om leveringerne fortsætter.« 

Hospitalerne er så vidt jeg ved udstyret med to forskellige slags åndedrætsværn, P2 og P3, hvoraf kun det sidste skulle kunne beskytte tilstrækkeligt effektivt mod virus?  

»På Hvidovre bruger vi P3, som er den type, der yder den bedste beskyttelse. Vi er meget bevidste om at bruge netop det værn, når vi skal lave noget med patienten, som giver øget smittefare, f.eks. skal suge i lungerne. Da alle andre opgaver kan løses med afstand, kan de løses med P2, som er en almindelig kirurgisk maske, der er god nok så længe, der er tilstrækkelig afstand mellem sundhedsperson og patient. Men det, man skal være opmærksom på er, at der er disse niveauforskelle.« 

»Brugen af P3-værnet er vigtig, når man skal tage prøver af luftvejene hos en patient, der er ramt af lungebetændelse udløst af coronavirus. I sådan en situation kan det ikke lade sig gøre at øge afstanden. Men i alle andre situationer er der ikke noget problem fordi vi alle sammen tager de forholdsregler, vi skal. Det er vi trænet til at kunne navigere i.«

Skriv kommentar