Tiden på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital er den forgangne uge blevet mere knap. Afdelingen har aktuelt meget travlt med at iværksætte nye randomiserede forsøg – studier, der skal undersøge, om en stribe lægemidler godkendt til andre indikationer har en gavnlig effekt på COVID-19 ved enten at lindre symptomer, reducere antallet af sygedage eller måske helt forebygge virusset i overhovedet at føre til et decideret sygdomsudbrud hos den smittede.

Det fortæller professor og overlæge Thomas Benfield, der har indvilliget i at give Dagens Medicins læsere en ugentlig update på, hvilke udfordringer han og hans kolleger har mødt under COVID-19-pandemien.

»Vi har travlt. Siden sidste uge har jeg investeret en del tid og kræfter på dels at søge penge til sådanne kliniske forsøg, dels at flytte hele min forskningsgruppe på i alt 15 medarbejdere over til at kunne tage hånd om disse opgaver,« siger Thomas Benfield, der løfter sløret for, hvilke lægemidler, det drejer sig om.

• Hydroxyklorokin. Godkendt  til gigtsygdomme.
• Rekonvalescent plasma: Blodplasma fra mennesker, som har været syge og dermed har antistoffer mod virus til stede i blodet, som kan neutralisere virus.
• Sarilumab. Godkendt til leddegigt.
• JAK-hæmmer. Produktnavnet holdes foreløbig hemmeligt af hensyn til igangværende forhandlinger med firmaet om at stille medicinen gratis til rådighed for forsøget.
• Favipiravir, som Thomas Benfield vil importere fra Japan via den japanske ambassade.
• Lægemidlet remdesivir ville Thomas Benfield og hans kolleger også gerne ville have haft med i afdelingens studie-portefølje. Producenten Gilead har dog besluttet, at det vil prioritere sine egne igangværende forskningsprojekter med det produkt – projekter, som fire af afdelingens patienter aktuelt deltager i. Remdesivir forsøget er ledet af professor Jens Lundgren. Studiegruppen arbejder på at få endnu flere studiepladser til Danmark.

Hvor det normalt tager tre måneder at lave en studieprotokol og to måneder at få etisk komité til at se på den, er det lykkedes at nedfælde protokollen på fem dage ved at dedikere 10 medarbejdere til opgaven. Etisk komité har lovet at behandle protokollen i løbet af en uge.

Samtlige af de studier, der vil blive iværksat, forventer Thomas Benfield vil blive iværksat som randomiserede forsøg, der kommer til at køre parallelt. Nogle af studierne vil dele den samme kontrolgruppe.

»Vi har fire stoffer og to placebo-kontrolgrupper. Favipiravir bliver den syvende studiearm, hvis det altså lykkes at få de japanske lægemiddelmyndigheder til at give os en eksporttilladelse. De japanske hospitaler bruger lægemidlet, men der ikke så meget epidemi i Japan, så de bruger ikke det hele,« siger han.

Ingen midler ser lovende ud

For at kunne gennemføre studierne så hurtigt og fleksibelt som muligt har afdelingen valgt at gennemføre dem parallelt og oven i købet via en såkaldt adaptiv platform-strategi, der gør det muligt løbende at tilpasse designet til den nyeste viden på feltet.

Hvor de trængte lande må bruge al deres krudt på at redde liv nu og her, har vi tid til at gøre begge dele, nemlig at redde liv og undersøge effekten af udvalgte lægemidler

»For at udnytte tiden bedst muligt er det vigtigt, at vi hele tiden tager bestik af, hvilke resultater og erfaringer andre forskergrupper gør sig. Kan en anden forskergruppe f.eks. dokumentere at et af de lægemidler, vi tester, ikke har nogen effekt, er der ingen grund til at vi fortsætter forsøget. Så er det bedre at samle kræfterne om de øvrige studier,« siger han.

»Hvis en forskergruppe f.eks. når frem til, at et specifikt lægemiddel ser ud til at kunne hjælpe de ældste patienter eller de helt små spædbørn, vil vi forsøge at underbygge de resultater ved løbende at tilpasse vores kliniske studier,« siger Thomas Benfield.

Hvilke af de lægemidler tror du mest på – er der nogle, der ser lovende ud? 

»Ingen af dem ser lovende ud, for vi har ikke nogen data på det. COVID-19 var der jo ikke for tre måneder siden. Så vi har kun nogle teoretiske overvejelser og hypoteser. De lande, der bruger lægemidlerne direkte i klinikkerne, er dem, der er mest på hælene. De har ikke tiden og ressourcerne til at undersøge, om der reelt er en effekt, sådan som vi gør nu. Hvor de trængte lande må bruge al deres krudt på at redde liv nu og her, har vi tid til at gøre begge dele, nemlig at redde liv og undersøge effekten af udvalgte lægemidler.«

Stadig god plads

På sengeafsnittet er der den forgangne uge også blevet væsentlig mere at se til. For selv om antallet af nye indlagte COVID-19-patienter er stagneret, så er de hver især indlagt i lang tid.

»Antallet af COVID-19-patienter bliver jo akkumuleret over tid. For hvor patienter på min afdeling typisk har et indlæggelsesforløb på tre døgn, ligger COVID-19-patienterne der et sted mellem syv og fjorten dage,« siger Thomas Benfield. Selv om det har øget presset på afdelingen, er den aktuelle belastning dog lavere end forventet.

»Vi havde planlagt at åbne fire ekstra afdelinger ud over vores egne, så vi har stadig to i reserve. Derudover forbereder vi os på at kunne åbne en femte,« siger han.

At der skulle kunne opstå en mangelsituation på værnemidler, sådan som flere intensivlæger fra andre hospitaler har udtrykt bekymring for, synes han ikke ligger i kortene. Det samme gælder medicin, hvor Thomas Benfield fortæller, at regionernes indkøbscentral, AMGROS, har sørget for at fylde lagrene til tre måneders ekstra forbrug ud over den lagerkapacitet, der plejer at være. Det betyder at Danmark efter hans vurdering burde være dækket godt ind på medicinfronten det næste halve år.

Den forvirring, der indledningsvist var omkring myndighedernes retningslinjer om brugen af værnemidler, er også ved at falde til ro, fortæller han.

»Problemet er, at der har cirkuleret forskellige retningslinjer som en følge af, at de forskellige lægefaglige selskaber har kørt hver deres retningslinjer ud uden at koordinere dem indbyrdes. Det har betydet, at retningslinjerne ikke altid stemmer overens. Det har f.eks. skabt forvirring om, i hvilke situationer, man skal bære maske og hvilken slags maske det i så fald skal være. I takt med, at retningslinjerne er blevet afstemt indbyrdes, og personalet fra f.eks. gynækologisk afdeling har fundet rutinen, er det ikke længere et problem.«