»Jeg har en styrket tro på, at dødeligheden ender i den lave ende«
Store ændringer i infrastrukturen på Hvidovre Hospital har givet infektionsmedicinsk afdeling ressourcerne til at følge med den markante stigning i antallet af COVID-19 patienter. Om det også vil være nok i de kommende uger, må tiden vise, siger infektionsmediciner Thomas Benfield.

»Jeg har en styrket tro på, at dødeligheden ender i den lave ende« UGENTLIG CORONA-UPDATE: Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital har fået flere patienter, men ikke mere travlt den forgangne uge. Det giver overlæge Thomas Benfield en styrket tro på, at dødeligheden blandt danske COVID-19- patienter ender i den lave ende.

Coronavirussen fortsætter ufortrødent sin spredning herhjemme og har i den forgangne uge sendt en stor stigning af indlæggelseskrævende patienter til behandling i sundhedsvæsenet.

Hvor antallet af indlagte borgere for en uge siden lå på 153, heraf 30 på intensiv, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut, at 386 patienter nu er hospitalsindlagt, heraf de 94 på intensive afdelinger.

Men trods den kraftige stigning i patientantal er landets største infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital ikke blevet et travlere sted at arbejde.

»Vi har ikke mere travlt, end vi havde for en uge siden. Patienterne kommer fortsat ind i et roligt tempo, hvor vi kan følge med og samtidig lære af forløbene,« siger Thomas Benfield, professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling, der overfor Dagens Medicin har indvilliget i hver fredag at fortælle om, hvilke udfordringer det nye virus stiller ham og hans kolleger overfor.

Hvidovre Hospital er som forandret

Ligesom de øvrige ansatte på Hvidovre Hospital har Thomas Benfield de seneste uger været vidne til en bemærkelsesværdig og på mange måder historisk forandring af hospitalet.

Ortopædkirurgisk afdeling samt lunge- og endokrinologien er flyttet for at gøre plads til en ny COVID-19-akutmodtagelse, mens hospitalets medicinske patienter er rykket til Glostrup og Amager Hospital. Sidstnævnte har også overtaget skade- og sygdomssporet fra 1813. Tiltag der har banet vej for en ny intensiv enhed og et isolationsafsnit. 

»Det kan blive svært at vænne sig til tiden efter COVID-19. Så er vi tilbage der, hvor tingene ikke kan lade sig gøre i samme tempo. At flytte en afdeling på et døgn ville under normale omstændigheder kræve 10-20 møder og underudvalg, der skal tage stilling til farverne på væggen. Det er befriende og giver et kæmpe boost, der gør, at jeg i øjbelikket kan arbejde fra jeg står op, til jeg går i seng,« siger Thomas Benfield.

Og så har manøvren frigivet en masse tiltrængt bemanding. 

»Hele nordsiden af hospitalet er nu coronasiden. Vi har fordoblet lægevagterne på infektionsmedicinsk afdeling den seneste uge. Så hvor jeg sidste gang nævnte manglende hænder, som en af vores største udfordringer, er vi nu oppe i tempo,« siger Thomas Benfield, der i samme ombæring roser sine kolleger for at være enormt omstillingsparate, selvom det for nogens vedkommende er 10-20 år siden, de sidst har sat deres ben på et sengeafsnit.  

Den start, vi har fået på epidemien herhjemme, giver mig en styrket tro på, at dødeligheden ender i den lave ende sammenlignet med andre lande

Forsigtig optimisme

Og kombinationen af et håndterbart patientflow og gode ressourcer fylder Thomas Benfield med en forsigtig optimisme for ugerne forude. 

»Den start, vi har fået på epidemien herhjemme, giver mig en styrket tro på, at dødeligheden ender i den lave ende sammenlignet med andre lande,« siger Thomas Benfield.

»En italiensk professor fra et hospital fra Bergamo var med på en telefonkonference i forgårs, og da vi snakkede om inklusionskriterier til et konkret studie, fortalte han, hvordan de er nødsaget til at sende folk hjem med iltmætningsværdier, vi her i landet ville indlægge med på stedet. Det er jo næsten ikke til at bære, når vi ved, at en stor del af de patienter forværres hjemme og jo “bare” skal have ilt i en uges tid, indtil deres lunger er helet nok til, at de kan klare sig,« siger Thomas Benfield.

Ifølge nye tal fra italienske medier skyldes ni ud af ti COVID-19-relaterede dødsfald i Lombardiet, at patienterne aldrig når at få intensiv hospitalsbehandling

Hvad har I lært om COVID-19 på afdelingen den forgangne uge?

»Vi har fået bredt erfaringen mere ud, fordi flere af vores læger nu har mødt COVID-19- patienterne. Og så har vi fået et endnu bedre grundlag at konkludere ud fra. Der er markant flere indlagt i Danmark sammenlignet med for en uge siden. Dengang havde vi nogle patienter i slutfyrrene, og det undrede os lidt. Sidenhen er der kommet en del ældre til og fordelingen ligner nu den, vi kender fra de udenlandske rapporter og lignende epidemier,« siger Thomas Benfield. 

Hvad er den største udfordring I står overfor lige nu?

»Den største udfordring lige nu er, om vi har beregnet korrekt i forhold til, hvornår epidemien  topper og hvilke strategier, vi som afdeling skal have på plads, hvis beregningen viser sig at ramme ved siden af.«

»Lige nu regner vi med, at bølgen varer 12 uger og den topper halvvejs. Men vi ved det ikke. Udbruddet har næsten ramt de europæiske lande simultant, så vi kan ikke på den måde høste erfaringer fra andre lande. Selvom vi har god kapacitet på Hvidovre, ved vi ikke, om det vil være nok. Og nu har vi mobiliseret de respiratorer og anæstesiapparater, der er på markedet. Personligt tror jeg dog ikke, at vi får brugt halvdelen af kapaciteten. Men jeg ved det af gode grunde ikke,« siger Thomas Benfield.

Den spanske syge i 1918 kom først i en mildere bølge om foråret, for så at komme igen i en mere dødelig form i efteråret. Er det en frygt, du har?

»Den erfaring har lært os, at det kan ske. Så det er vi forberedt på. Men derfor er det vigtigt, at vi monitorerer intensivt fremadrettet – og på den måde er det fint, at vi nu skal teste mere. Vi skal have etableret et fremskudt overvågningssystem med pålidelige tal uge for uge. Aktiviteten vil givetvis falde hen over sommeren for så at stige lidt igen.Og der er det vigtigt, at vi kan tage vores forholdsregler,« siger Thomas Benfield.

Flere test kræver flere mennesker til at analysere

Nu nævner du tests. Et emne der har skabt uenigheder mellem regeringen og sundhedsmyndighederne på det seneste. Hvad er din holdning, og lader du dig påvirke af de skiftende udmeldinger?

»Jeg lader mig ikke påvirke, men jeg synes, at det er en ærgerlig diskussion at bruge så mange kræfter på. Folketinget har også fået en ridse i lakken. Nu ender det alligevel med samråd. Vi burde hellere lave en liste og så tager vi det om tre måneder, medmindre det er meget alvorlige ting,« siger Thomas Benfield, der ikke nødvendigvis er tilhænger af at teste så mange som muligt. 

»I forhold til tests er der skabt en forestilling om, at vi blot kan teste ved at stikke en podning i halsen på patienterne og så har vi svaret kort efter. Men der er både et laboratorium, der skal analysere prøverne og en masse svar, der skal ringes ud. Ressourcerne handler ofte ikke om reagenser og maskiner, men mennesker,« siger Thomas Benfield.

Klorokin har givet 20 mediehenvendelser – dagligt

Hans stemme er ved at være hæs. De seneste dage har Thomas Benfield fået over 20 mediehenvendelser dagligt. En af årsagerne har været Hvidovre Hospitals udmelding om, at man nu går i gang med at teste malariamedicinen klorokin som kur mod coronavirus.

Op mod 400 danske patienter vil efter planen få tilbudt behandlingen, der bliver givet som tabletter over en periode på 28 dage. 

»Faktisk er vi ikke helt first movers. En af mine kolleger Jens Ulrik Jensen, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte, har allerede skrevet en protokol, søgt og fået penge. Så de er nogle uger foran os. Men det er utrolig spændende, og jeg håber, vi har godkendelsen på plads om tre uger med al den opmærksomhed, det har fået i medierne,« siger Thomas Benfield.

Skriv kommentar