Jeg har læst indlægget i Dagens Medicin fra næstformanden i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Mikkel Rasmussen, hvori han udtrykker skuffelse over, at finanslovsaftalen for i år angiveligt skulle sætte arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien på pause.

Jeg deler til fulde hans ønske om, at vi hurtigst muligt skal have styrket psykiatrien, og ligesom ham er jeg også utålmodig på patienternes, de pårørende og personalets vegne.

Til gengæld deler jeg ikke oplevelsen af, at der ikke sker noget i øjeblikket inden for psykiatrien, og at de lovede investeringer i psykiatrien på nogen måde skulle være sat på pause.

Tværtimod er vi i fuld gang med at føre de konkrete tiltag i 10-årsplanen for psykiatrien ud i livet. Og regeringen har med regeringsgrundlaget tilkendegivet, at vi vil tilføre ekstra tre mia. kr. til psykiatrien om året oven i den tidligere aftale.

Det betyder, at bevillingen på psykiatriområdet vil være øget med fire mia. kr. om året om ti år. Og at vi leverer på det grundige, faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbejdet.

Ikke kun ’håndører’

Som led i finanslovsaftalen for 2023 har vi netop afsat midler til den her-og-nu-kapacitetspakke, som skal lette presset på behandlingspsykiatrien ved at sikre flere medarbejdere med patientrettede funktioner.

De 40 mio. kr., som Mikkel Rasmussen nævner, kommer oven i de allerede afsatte 77,2 mio.kr til her-og nu-pakken, så vi samlet når et beløb på 117,2 mio. kr.

Vi har samtidig fremrykket og mere end fordoblet midlerne til pårørendeindsatsen. Og så har vi sikret 100 mio. kr. mere til forskning målrettet forebyggelse og behandling i psykiatrien.

Med denne finanslov er der altså samlet afsat en halv milliard til psykiatriområdet, hvilket jeg ikke synes kan betegnes som hverken en ’investeringspause’ eller ’håndører uden reel betydning’.

Derimod er det nogle af de første og vigtige skridt i den samlede plan for psykiatrien. Og som jo langt fra står alene.

I gang på mange fronter

Vi er også i fuld gang med at få de afsatte penge ud at arbejde. Helt konkret er vi lige nu ved at etablere et let tilgængeligt tilbud i kommunerne for børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.

Sundhedsstyrelsen og andre relevante styrelser skal på baggrund af en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejde de faglige rammer for tilbuddet, og vi har afsat 100 mio. kr. i 2023, og 250 mio. kr. årligt fra 2024 til at sikre en landsdækkende implementering.

Det nye tilbud skal bl.a. være med til at sikre, at vores børn og unge gribes langt tidligere end i dag, så de ikke bliver så dårlige og syge, at de skal henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

Med inddragelse af bl.a. DPS er Sundhedsstyrelsen også ved at udarbejde to kommende forløbsbeskrivelser på både voksen- og børne- og ungeområdet, som med inspiration fra kræftområdet skal sikre ensartet, relevant og effektiv behandling på tværs af sektorerne.

Det er samtidig min klare ambition, at vi inden sommerferien lander en aftale med KL og Danske Regioner om at løse udfordringerne med tilbuddet til dobbeltdiagnosticerede og dette med afsæt i en faglig visitationsretningslinje fra Sundhedsstyrelsen.

Og så vil vi hurtigst muligt nedsætte et Psykiatriråd, der også kan indgå i arbejdet med at kvalificere grundlaget for en ny og fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien og kigge aftalen fra september efter i sømmene.

Brug for gradvis opbygning

Det er vigtigt at have øje for, at det ikke nytter noget at sætte en masse gode initiativer i gang, hvis der ikke er kapacitet eller medarbejdere til at gribe opgaverne.

En massiv opbygning af psykiatrien kan således ikke ske fra den ene dag til den anden – den er nødt til at ske gradvist.

Men der må ikke herske tvivl om, at regeringen har tårnhøje ambitioner for psykiatrien, og vi er i fuld gang med at give psykiatrien det løft, som både patienter, pårørende og personalet fortjener.