Gennem de sidste 15 år har vi stort set afviklet al ‘nærhed’ indenfor sygehusvæsenet og brugt store ressourcer på en centralisering og specialisering.
Gevinsterne er hurtigere specialespecifik udredning og behandling, men på bekostning af at se det hele menneske.
Hvis man ikke samtidig investerer massivt i almen praksis, knækker sundhedsvæsenet snart sammen, nærhospitaler eller ej
Hvis patienten fejler én ting, er vedkommende bedre stillet nu end for 15 år siden, men hvis tilstanden er mere kompleks, er patienten dårligere stillet.
Dertil har patienten i dag kun sin praktiserende læge, som til gengæld er ekspert i at se holistisk på tingene.
Men gennem de sidste 15 år, hvor udgifterne til sygehusene er steget voldsomt, er der overhovedet ikke investeret i almen praksis. Vi er lidt færre praktiserende læger i dag end i 2001 – til gengæld er der blandt befolkningen mange flere ældre og multisyge, hvoraf rigtig mange behandles i almen praksis.
Vi ved fra en nylig norsk undersøgelse, at kontinuitet redder liv, og vi ved, at de eneste aktører i sundhedsvæsenet, som tilbyder kontinuitet, er de praktiserende læger og deres personale. Vi ved også, at dansk almen praksis er blandt de bedste, de mest værdsatte og de mest effektive i verden.
En presset almen praksis
Jeg skal ikke tale nærhospitalerne ned, for det er åbenlyst, at man bliver nødt til at rette op på noget af den geografiske skævhed, man har fået lavet, da man centraliserede så kraftigt og satsede på de såkaldte supersygehuse.
Men hvis man ikke samtidig investerer massivt i almen praksis, knækker sundhedsvæsenet snart sammen, nærhospitaler eller ej. Arbejdsbyrden i almen praksis er her post-COVID eksploderet, og almen praksis er ekstremt presset.
Sygehusene er såvidt jeg kan vurdere også pressede, hvilket kan være en naturlig konsekvens af presset i almen praksis. Traditionelt har almen praksis håndteret 90 pct. af alle patienter selv og har kun henvist 10 pct. Men hvis dette tal stiger til 11 pct., bryder sygehusvæsenet sammen, og det er måske den tendens, vi er ved at se.
Så på den baggrund er det vanskeligt at juble højlydt over, at der skal bruges et milliardbeløb på nærhospitaler, så længe der ikke investeres i almen praksis.
Derfor skal der handles anderledes nu, og der skal handles hurtigt. Det haster
Jeg ved godt, at man ikke kan trylle flere praktiserende læger frem lige nu – det er positivt, at man vil uddanne flere, men det tager jo minimum 12 år at uddanne en specialist i almen medicin, fra man starter på medicinstudiet.
Derfor skal der handles anderledes nu, og der skal handles hurtigt. Det haster. Ansæt sygeplejersker, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter i regioner og kommuner, som stilles til rådighed for almen praksis, og som fordeles ud fra en socioøkonomisk formel. Lav et endnu tættere samarbejde mellem sygehusenes specialister, kommunernes funktioner og almen praksis, således at samarbejdet styrkes, og hjælpen specielt i forhold til de komplekse borgere med størst behov optimeres.
Hvis man ansætter 2.000 fagpersoner, som man stiller til rådighed for almen praksis, vil det med et hurtigt slag på tasken koste cirka en halv milliard. En brøkdel af det man vil lave nærhospitaler for.
Start der! Så kan vi snakke nærhospitaler derefter.
Læs også:
Nyt sundhedsudspil: Regeringen vil etablere op mod 20 nærhospitaler
Regeringen præsenterer sin løsning på lægedækningsproblemet
Regeringen vil omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin
