Når organisationer skriver høringssvar til lovforslag, ekspertkommissioners forslag osv., kan det tjene flere formål.
Nogle gange tjener det et formål om rent faktisk at forandre noget. Altså argumentere så godt for sin sag, at de nationale beslutningstagere bliver påvirket af det og beslutter sig for noget, der er mere i overensstemmelse med organisationens holdning. Sådanne høringsforslag vil typisk indeholde konkrete alternative forslag, forslag som det er realistisk at gennemføre uden at det koster en million milliarder.
Her skal man dog være opmærksom på, at når forslag er i høringsfasen, så er løbet ofte kørt. Man skal gøre sine hoser grønne inden høringsfasen, hvis man for alvor skal påvirke noget.
Andre gange tjener det et helt andet formål: organisationen ved godt, at de ikke kommer til at forandre det mindste, men det er en medlemsservice. Det vil sige, medlemmerne skal kunne se, at organisationen kæmper deres sag. Sådanne høringsforslag vil næsten altid indeholde hovedbudskabet: send flere penge til vores medlemmer/medlemmers område.
For nylig læste jeg to forskellige høringssvar, som var meget forskellige i deres stil og substans. Begge handlede om sundhedsstrukturkommissionen.
Hvis du stadig føler dig sommerferieramt, så indeholdt kommissionens anbefalinger seks overordnede forbedringstiltag, relevante uafhængigt af strukturelle ændringer, samt tre konkrete strukturalternativer: enten 1. statslig styring af sundhedsvæsnet, 2. genindførelse af amter med overførsel af ansvaret for ældreplejen fra kommunerne eller 3. bevarelse af status quo.
Lægernes konsensus
Lægeforeningen har naturligvis givet sit høringsbidrag. Det er en lektion i diplomati og kompromisetablering.
Forenklet kan Lægeforeningens indre beslutningsliv opdeles i tre grupper:
1. Sygehuslægernes fagforeninger (FAS+YL), der generelt har samme synspunkter som sygehusejernes forening i strukturspørgsmål,
2. De særligt velstående lægers faglige forening (FAPS), der søger stabilitet og stilhed til at tjene deres penge,
3. Og så de anarkistiske praktiserende læger (PLO), der i de senere år har forlovet sig med kommunerne omkring struktur.
Kudos til et høringssvar, man faktisk bliver klogere af
Så hvordan får den meget dygtige og respekterede formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, disse forskellige medlemsgrupper til at blive enige om et høringssvar? Jo, ved kun at nævne det, alle kan enes om, og undgå emner med uenighed.
Her er så essensen af Lægeforeningens høringssvar oversat til almindeligt dansk:
1. Send flere penge og mindre arbejde pr. læge (er fortrykt i Lægeforeningens skabelon til høringssvar uanset emne)
2. Vi mener det samme som alle andre – more or less – med hensyn til de seks tværgående forslag
3. Vi har overhovedet ingen kommentarer til strukturen, selvom vi kommenterer på en strukturkommissionen
Det skarpe høringssvar
En helt anden kategori af høringssvar kommer fra tre eksperter, som ikke repræsenterer andet end sig selv:
Det er skrevet af de tre tenorer i sundhedsvæsenet gennem årtier, Kjeld Møller Pedersen, Frede Olesen og Leif Vestergaard Pedersen.
For mig indeholder et godt høringssvar en analyse af situationen, relevant kritik af det, der er i høring. Og – vigtigst af alt – relevante og realistiske alternative forslag, der ikke koster flere penge.
Jeg er ikke enig i alt, hvad tenorerne skriver, men selv om de tre emeriti ikke ligefrem er årsunger, har de et virkelig moderne ledelsessyn. Noget sjældent i strukturdebatter.
Kudos til et høringssvar, man faktisk bliver klogere af.
