Flere private behandlingssteder skal betale for tilsyn

Flere private behandlingssteder skal betale for tilsyn Markant flere behandlingssteder vil fremover være omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, der finansieres ved opkrævning af gebyrer hos behandlingsstederne.

Et fundamentalt anderledes tilsyn kræver også en fundamentalt anden finansiering.

Et centralt led i den brede politiske aftale, som sundhedsministeren i sidste uge indgik om et mere risikobaseret tilsyn, er derfor en helt ny finansieringsmodel, der lægger op til en større opkrævning af gebyrer hos behandlingsstederne. 

For at kunne sikre, at tilsynet som nu aftalt årligt kan aflægge 10 pct. af samtlige 11.400 behandlingssteder et tilsynsbesøg, vil antallet af private behandlingssteder, der fremtidigt opkræves gebyr fra, stige, således at de private behandlingssteder samlet set vil skulle betale mere i forhold til i dag. Dertil kommer statens bidrag i form af 14,7 mio. kroner som følge af, at de faste plejehjemstilsyn ophæves. 

Stort løft
SF´s sundhedsordfører Jonas Dahl tror på, at de flere penge giver et stærkere tilsyn.  

»Med de nye gebyrer, som behandlingsstederne fremover skal betale til tilsynet, kombineret med den omprioritering, man har foretaget i ministeriet, vil tilsynet få et ganske stort løft i forhold til det niveau, som vi har kendt i dag. Vi får markant flere tilsyn,« siger han og slår fast, at Styrelsen for Patientsikkerhed samlet set vil få 26,3 mio. kr. ekstra ind årligt til at lave mere tilsyn for. 

Den politiske aftale inddeler alle behandlingsstederne i fire kategorier, fortæller han, hvor medlemmerne af kategori 1 — sygehusene — opkræves det højeste gebyr på 10.687 kr., mens medlemmerne af kategori 4 — behandlingssteder uden lægefagligt personale — opkræves det laveste på 2.084 kr. Nogle behandlingssteder vil således skulle betale væsentligt mindre i gebyr end i dag, mens andre vil skulle  betale et gebyr, som de for øjeblikket ikke betaler, da de ikke er underlagt faste tilsyn.

Politisk slagsmål
»Det store politiske slagsmål har været omkring finansieringen samt om, hvor stor en andel af alle behandlingssteder der skal føres tilsyn med på årlig basis. Her havde Socialdemokraterne og SF et meget stort ønske om at lande på 10 pct. mod andres ønske om en noget lavere kapacitet — men det endte heldigvis med 10 pct.,« siger Jonas Dahl, der mener, at alle har godt af at vide, at der er en mulighed for at blive taget i at gøre noget forkert. 

»De læger eller behandlingssteder, der har tillært sig dårlige vaner, har brug for en løbende reminder om, at der er nogle, der alene er sat i verden for at vurdere, om man gør det godt nok. Det er godt for patientsikkerheden og trygheden, som har lidt skade de senere år,« siger han og påpeger, at han håber på, at det vil betyde færre kedelige skandaler om læger, der udsætter patienter for fare. 

Hvor slutspurten op til, at aftalen faldt på plads, bar præg af uenighed om kapacitet og finansiering, er de mange måneders forarbejde forløbet rigtig godt, synes han. Et positivt element har været, at Styrelsen for Patientsikkerheds direktør Anne Marie Vangsted selv har siddet med ved bordet og delt ud af tilsynets erfaringer.  

»Anne Marie Vangsted har været god til at begrunde, hvorfor det lige præcis er et risikobaseret tilsyn, man bør satse på. Det har givet os politikere en værdifuld indsigt. Så jeg vil gerne kvittere for, at der har været en god proces og også en fælles forståelse på tværs af de politiske partier,« siger han. 

Træder i kraft i 2017
Lovpakken forventes at blive fremsat i Folketinget i april, og omlæggelsen til et risikobaseret tilsyn vil træde i kraft 1. januar 2017. 

Risikovurderingen skal til den tid bygge på klager fra patienter, bekymrede henvendelser fra sundhedspersonale og borgere, sager i medierne, data om ordination af medicin samt oplysninger fra Patienterstatningen. 

»Det er klart, at styrelsen bærer et meget stort ansvar for, at den her plan skal lykkes. Men man er nødt til at begynde med at have tillid til den. Og her er jeg egentlig optimistisk. Jeg synes, aftalen er en god start,« siger han. 

Et risikobaseret tilsyn blev første gang anbefalet af Den Europæiske Tilsynssammenslutning (EPSO), der fra august 2013 til juni 2014 gennemgik den daværende tilsynsvirksomhed.

Kritikken gik på, at ca. 80-90 pct. af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsressourcer bruges på at føre tilsyn med ca. 2.400 behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling, mens op mod 20 pct. af ressourcerne bruges på de øvrige ca. 9.000 behandlingssteder, der er i sundhedsvæsenet. Eksperterne bag rapporten anbefalede netop en mere risikobaseret tilgang, der retter ressourcerne hen mod de behandlingssteder, hvor styrelsen vurderer, at der er en særlig risiko i forhold til patientsikkerheden.

Skriv kommentar