Foto: Joachim Rode

Et epidemiberedskab skal planlægges i fredstid og vedligeholdes løbende STIKPILLEN: Regionernes sundhedsberedskabsplaner var utilstrækkelige i forbindelse med COVID-19. Derfor er det vigtigt, at vi bruger erfaringerne fra pandemien til at ruste os til fremtiden. For nye pandemier vil med garanti udspille sig.

Så kom Rigsrevisionen med deres rapport om sygehusberedskabet i Danmark før og under første smittebølge af COVID-19, dvs. perioden 1. januar-1. august 2020. Og den konkluderer, at regionernes sundhedsberedskabsplaner var utilstrækkelige i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og ikke afspejlede de nationale risikobilleder, som siden 2013 har fremhævet, at en pandemi er én af de mest sandsynlige og mest alvorlige samfundstrusler.

Statsrevisorerne finder det endvidere meget utilfredsstillende, at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i en pandemisituation, mens det var tilfredsstillende, at regionerne med reviderede planer og en stor indsats fra sundhedspersonalet alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle COVID-19-patienter kunne behandles.

Pandemien har også vist os, at det faktisk er muligt for det danske sundhedsvæsen at samarbejde på tværs af specialer og fagligheder

Det er sundhedsministeren, der sætter rammerne for sundhedsberedskabet i Danmark. I praksis varetages opgaven primært af Sundhedsstyrelsen. Ansvaret for planlægning og drift af sundhedsberedskabet er placeret hos regioner og kommuner.

Det er vigtigt med en reel evaluering af det samlede beredskab og sikring af læring af erfaringerne med COVID-19 for at ruste os bedre til fremtiden. Vi har gennemført et stort samfundseksperiment, og vi bør tænke langsigtet og sikre fokus på løbende innovation og læring i beredskabet. Pandemien har også vist os, at det faktisk er muligt for det danske sundhedsvæsen at samarbejde på tværs af specialer og fagligheder samt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed. Det skal vi holde fast i. Vi tog flere digitale muligheder i brug, som vi alt for længe ellers kun har talt om uden at gøre noget ved.

Vi har vidst det længe. Globaliseringen og urbaniseringen gør os sårbare, og det tætte samliv mellem dyr og mennesker i visse dele af verden er potentielt farlig for os alle. En sygdom som COVID-19 kræver et effektivt og velforberedt sundhedsvæsen, såvel som en befolkning, der retter ind på de gode hygiejniske principper. Det har vi set fungere godt i et land som Danmark. Men det kræver også god planlægning. Vi havde en meget brugbar influenzapandemiplan, da svineinfluenza ramte os i 2009, og vi kan lægge planer, der også er brugbare, når det ukendte rammer. Beredskabsplaner skal løbende testes i nationale øvelser og opdateres med nyeste viden og nyeste udstyr. Planerne skal ikke bare omfatte sundhedsvæsenet, men inkludere bredere dele af samfundet, og de bør derfor formuleres af et bredt forum af kompetencer fra sundhedsfaglige, til økonomiske og samfundsfaglige.

Vi ved ikke, hvad der venter forude, men vi ved, at der kommer flere pandemier. Måske vil klimakrisen udfordre os mere, end vi forstår? Det vil tiden vise, men vi kan sikre, at myndighederne er forberedt, for det er det, de er her for. Så det er givet, at det nationale beredskab skal oprustes på både ressourcer og kompetencer, og det vil være en god investering i Danmarks fremtid.

Skriv kommentar