En ung mand blev kasseret på Forsvarets dag. Der var ingen værnepligt til ham. 

Egentlig tror  jeg, at han var godt tilfreds. Hans autismediagnose – som man i øvrigt skal kende ham rigtig godt for at få færten af – gjorde det umuligt for ham at tjene som værnepligtig. Alle, der kender  den unge, kasserede mand, vil imidlertid vide, at ‘cyber’ er hans mellemnavn. Han er sådan  en type, der ville kunne hacke sig ind i Pentagon før morgenmad. Desværre får Forsvaret nu aldrig glæde af hans helt ekstraordinære it-kompetencer. 

I 2019 indførte Forsvaret cyberværnepligt, hvor de værnepligtige får uddannelse i, hvordan de  kan være med til at beskytte Danmark i tilfælde af hackerangreb. Et nyskabende og yderst  relevant tiltag. 

Desværre designede man cyberværnepligten sådan, at man er nødt til at overleve fire måneders stroppetur som soldat, før man kan sætte sig ved computeren. Jeg  anerkender, at der er vigtig læring under udmattelse. Men man må alligevel spørge sig selv, hvor ofte man har brug for at tage 20 armbøjninger, for at åbne sin computer?  

En frivillig sundhedsværnepligt

Tidens debat om værnepligten handler overvejende om, hvorvidt man kan skifte bind i  skyttegraven og hvem, der kan kaste håndgranater længst. Drop det nu! Og lad os hellere tale om, hvad vores land har brug for i tilfælde af konflikt, og hvordan vi får mange flere kompetencer i  spil. Jeg har naturligvis et forslag… 

Læger uden Grænser anslår at over to mio. mennesker dør årligt på grund af diarré som følge af dårlig hygiejne. Diarré er ofte den hyppigste dødsårsag i krig- og katastrofesituationer. Til sammenligning blev omkring 238.000 mennesker dræbt i konflikter verden over i 2022. 

Jeg er sikker på, at sanitetskommandoen gør et godt stykke arbejde, men lad os nu få speederen i  bund. Danmark har brug for en frivillig sundhedsværnepligt, og det vil være oplagt at sætte akut medicin for bordenden. Seks måneders internat på et ‘felthospital’ et sted i landet med intensiv simulationstræning i håndtering af traumer, brandsår, infektioner, væsketerapi og  ernæring i et udfordrende set-up med teoretisk undervisning, ‘vagter’ og øvelser. 

Måske vil nogle af de sundhedsværnepligtige (undskyld metaforen) få ‘blod på tanden’ og  efterfølgende søge ind på en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor skal sundhedsværnepligten naturligvis være meritgivende til de sundhedsfaglige erhvervs- og professionsbachelor uddannelser, hvor optaget halter. 

Moderniseret værnepligt

På første sal af felthospitalet internerer vi de cyber-hjerner, der ikke behøver en  grunduddannelse som soldat for at beskytte landet. Den uddannelse må andre designe, men en meritordning til videreuddannelse eller ligefrem værnepligt som sidefag på DTU eller andre grene af universitetet er da oplagte muligheder. 

Vi skal selvfølgelig ikke forkrøble vores ungdom hverken fysisk eller psykisk i anledning af seks måneder i kongens klæder. Men i stedet for at kassere dem, skal vi blive langt bedre til at invitere, inkludere, udvikle og modernisere værnepligten, så vi gør den attraktiv og tilgængelig for mange flere mennesker. Og det haster!