Arbejdsmiljøet i almen praksis er belastet. I en ny forskningsrapport fra Aarhus Universitet, adspurgte forskerne halvdelen af landets praktiserende læger om deres trivsel. Rapporten fastslår, at tendensen med stigende udbrændthed blandt praktiserende læger fortsætter.
Det sker nu mod afgrundens rand, hvor en tredjedel af alle respondenterne fortryder, at de blev praktiserende læger. En tredjedel! Det er voldsomt mange.
Vi er nu i en situation, jævnfør rapportens resultater, hvor der skal tages alvorlige midler i brug, hvis primærsektoren – og dermed resten af sundhedsvæsenet – ikke skal kollapse
Vi gør altså systematisk noget galt.
Mens antallet af praktiserende læger de seneste ti år er faldet med ti pct., foreslår Praktiserende Lægers Organisation (PLO) at øge antallet fra 3.500 i dag til 5.000 i 2035. Det ændrer ikke ved opgavemængden og bidrager formentlig ikke synderligt til at modvirke opgaveglidning og den dobbelt demografiske byrde, der vil ramme os som en tsunami, der til sammenligning får COVID19 til at ligne en let krusning på vandet. Der er brug for hjælp nu.
Vi er nødt til at tage mere drastiske værktøjer i brug.
Reduktion af opgaverne
Inspireret af innovations-villigheden under pandemien skal arbejdsopgaverne reduceres, og vi skal have hjælp fra teknologi og andre personalegrupper. En reduktion af opgaverne er vigtigst, fordi vi drukner i opgaver og med udsigt til en ældre-tsunami og færre varme hænder, kan vi vælge om vi vil drukne eller lære at svømme.
Det kommer nok ikke uden, at flere involverede skal hugge en hæl og klippe en tå. Måske reduceres indtægten lidt i en periode. Måske sænkes tilgængeligheden. Måske reduceres kvaliteten endda i nogle tilfælde.
Vi er nu i en situation, jævnfør rapportens resultater, hvor der skal tages alvorlige midler i brug, hvis primærsektoren – og dermed resten af sundhedsvæsenet – ikke skal kollapse.
Der er flere steder, hvor vi oplagt kan reducere arbejdsbyrden: Fysioterapi uden henvisning, ingen vorte-behandling i almen praksis, sundhedsforsikrings-udbyderne varetager selv hele patientforløbet uden obligatorisk henvisning, generiske recepter (hvor apotekeren varetager valget af pakningsstørrelse) mm.
Disse nødvendige ændringer er tidligere beskrevet uddybende på glimrende vis, og er en forudsætning for, at vi kan implementere nye teknologiske løsninger.
Gud bevare Danmarks sundhedsvæsen
Derudover bør vi, inden Kong Frederik holder sin første nytårstale, have revurderet incitamentsstrukturen samt have assistance af kunstig intelligens.
Sprogmodellerne skal hjælpe os med at lave resuméer, skrive korrekte og fyldestgørende henvisninger, analysere laboratoriesvar, svare på mails og korrespondancer. I almen praksis skal de lave skabeloner til alle attester, som lægen underskriver og patienten læser med på og underskriver som enhver anden tro-og-loveerklæring.
Inden Kong Frederik holder sin anden nytårstale, skal systemet understøtte, at kun patienter med reelt medicinsk behov bliver set. De kommer derimod hurtigere til, og konsultationerne er længere og arbejdet mere grundigt. Sensorer og borgerskabte data (til den tid anerkendt som ‘sundhedsdata’) indgår i monitorering af udvalgte patientgrupper.
Når den nye arbejdsmiljøundersøgelse i almen praksis skal laves og inden næste folketingsvalg i 2026, er der sket omfattende ændringer i primærsektoren. Medicinske kandidater valfarter til specialet og PLO’s ønske om de 5-000 praktiserende læger ser pludselig plausibelt ud.
Således, kan vi leve op til Kongeordet og blive forbundne via sundhedsdata og devices, forpligtet til at se patienter med behov for Kongeriget Danmarks statskasse og sundhedsvæsen.
Gud bevare Danmarks sundhedsvæsen.
