I mange år har danske hæmatologer drømt om muligheden for at behandle deres patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) med CAR-T-celleterapi i tredje linje, men Medicinrådet har indtil nu sagt nej, nej og atter nej. Den beslutning valgte Medicinrådet dog efter en revurdering at omgøre 25. september, og rådet anbefaler nu CAR-T-celleterapien Yescarta (axi-cel) i tredje linje til denne patientgruppe. Muligheden for at behandle patienterne med CAR-T vækker stor begejstring hos de læger, der dagligt har med patienterne at gøre. ...