Bharatpur, Nepal

Eventyret begyndte allerede, da Erik Jørs var medicinstuderende og rejste med organisationen International Medical Cooperation Committee, IMCC, som frivillig til Bolivia for at starte et sundhedsprojekt.

»Jeg gør det af eventyrlyst. Og så selvfølgelig fordi det er en god sag. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige, du gør, hvis du tager ud og vil hjælpe til og samarbejde med kolleger om bedre sundhed. Det har været legitimt at gøre det. Det var ikke bare at tage til Mallorca og ligge på ryggen. Der var arbejde i det, og det har jeg godt kunne lide,« fortæller Erik Jørs.

Hjemme i Danmark bor den 64-årige læge og passionerede sejler på Ærø med sin familie. Arbejdsmæssigt er han overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital og leder af og underviser på profilen Global Health and Research på medicinstudiet på Syddansk Universitet (SDU).

Men parallelt med livet og karrieren i Danmark har Erik Jørs siden studietiden rejst til Latinamerika, Afrika og nu Asien for at involvere sig i forskellige udviklingsprojekter.

Leder af affaldsprojekt i Nepal

Erik Jørs var første gang i Nepal i 2012 i forbindelse med vejledning af en studerende fra SDU, og nu er han igen i landet for at besøge det DASAM-støttede projekt, han selv står i spidsen for, der handler om affaldshåndtering og forbedring af arbejdsforholdene for lokale skraldemænd og deres familier.

I 1990’erne var han med til at stifte ngo’en Dialogos i Danmark, der arbejder med at fremme sundhed i fattige lande som Bolivia, Uganda, Nepal og Filippinerne. Målet er via samarbejde med lokale partnere at forebygge sygdomme, blandt andet som følge af dårligt arbejdsmiljø.

Erik Jørs er stadig aktiv i organisationen, ligesom han er aktiv i Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, DASAM, og i International Committee on Occupational Health (ICOH), der er en paraplyorganisation for arbejdsmiljø tilknyttet WHO og ILO.

Byggede bro mellem naturmedicin og vestlig medicin

Det var netop gennem Dialogos, at Erik Jørs begyndte at arbejde med sundhedsprojekter i den bolivianske delstat Chuquisaca.

»De første år var det brobygning fra naturmedicin til vestlig medicin. Så kom det mere over i arbejdsmedicin med forebyggelse af sprøjtemiddelforgiftninger,« fortæller han.

Efter nogle år blev projekterne om traditionel medicin og sprøjtemidler udvidet til også at omfatte Uganda, og derefter gik turen videre til Nepal. Dialogos indledte sit sprøjtemiddelprojekt i Nepal tilbage i 2014.

Erik Jørs’ arbejdsmedicinske virke i udviklingslande har især handlet om forebyggelse af forgiftninger, først med sprøjtemidler og senere med kviksølv i Filippinerne og også i Bolivia.

»Det tværfaglige har været stimulerende. Sprog, ledelse, det har i virkeligheden ikke så meget med min medicinfaglige baggrund at gøre. Men det har selvfølgelig været brugt i arbejdet med at planlægge undervisningsmateriale, hvordan skal det se ud, hvordan kan det bruges, hvad skal der med,« siger han.

Projekt med tidligere studerende fra Nepal

Affaldsprojektet i Nepal udføres sammen med en nepalesisk ngo, der er etableret af nepaleseren Dinesh, der har studeret i Danmark.

Her deltog Dinesh i en af Erik Jørs’ virtuelle forelæsninger om sprøjtemidler og forgiftninger, og han kontaktede ham efterfølgende, fordi han ville skrive sin master i folkesundhedsvidenskab om sprøjtemidler i Nepal:

»Så jeg hjalp med projektet og skaffede midler fra afdelingen til, at han kunne rejse til Nepal for at samle data. Jeg besøgte ham derude, og bagefter blev vi blev enige om at lave et pesticid-projekt med en forebyggende indsats. Dinesh kendte organisationen Nepal Public Health Foundation, NPHF, som vi kunne samarbejde med,« fortæller Erik Jørs.

Det danskstøttede projekt, der begyndte i 2012, kører nu i tredje fase.

Åbent universitet via video

Som en del af sin seneste tur til Nepal mødtes Erik Jørs også med rektoren for universitetet i Bharatpur. Planen er at lave et globalt virtuelt sundhedskursus til universitetets studerende i samarbejde med Sahlgrenska Universitetssygehus i Gøteborg:

»Det bliver spændende at udvikle sådan et kursus og undervise virtuelt, hvor der sidder nepalesere, danskere og svenskere og måske også nogle tanzanianere. Så man laver i virkeligheden et åbent universitet, hvor man bare skal klikke sig ind, og så er man med,« forklarer Erik Jørs.

Når Erik Jørs skal se tilbage på sine fire årtiers arbejde i forskellige verdensdele, så hæfter han sig især ved, at de fleste mennesker er interesserede i at forbedre deres livssituation, hvis ikke for dem selv, så i hvert fald for deres børn.

»Landmænd fra de tre verdensdele ligner hinanden. Som regel er folk interesserede i at lære nyt, afprøve nye ting i deres landbrug, og de er også åbne over for sprøjtefrie metoder og at beskytte sig selv. Men det er svært, fordi de også skal overleve. Der er ikke nogen a-kasse eller socialhjælp, hvis høsten fejler, fordi de ikke har brugt sprøjtemidler til at slå skadedyrene ihjel. Grundlæggende ligner de meget hinanden,« siger Erik Jørs.

Faglig og personlig tilfredsstillende

For den danske læge og forsker har forskningen også været en vigtig del af projekterne ude i verden.

»Forskning er spændende i udviklingsarbejde, fordi den kan bruges til at påvise skævheder, som man kan holde op foran politikerne og sige, ‘kan I ikke gøre noget ved det?’ Det kan forskningsresultater medvirke til,« siger Erik Jørs og nævner som eksempel sprøjtemiddelområdet:

»Med dokumentation af problemer bliver politikere mere villige til at ændre læseplaner på universitetet eller folkeskolen for at få mere miljø og forebyggelse ind og for eksempel forbud mod de giftigste sprøjtemidler. Det kan man få igennem, hvis man kan dokumentere, at der er et problem. Det giver mig faglig og personlig tilfredsstillende at se, at tingene bærer frø og blomstrer,« fortæller Erik Jørs.

Om sine mange år ude i verden siger han:

»Det har givet masser af spændende oplevelser, som farver dagligdagen. Det er med til at variere mit arbejde som læge i Danmark. Det har også givet mig erfaring, så jeg nu kan undervise på universitetet i global sundhed. Og jeg bliver også bedt om at undervise i forskellige sammenhænge – ikke kun for medicinstuderende – fordi jeg har en bred erfaringsbaggrund fra lavindkomstlande, som der ikke er så mange danske læger, der har,« siger Erik Jørs.

En anden af hans passioner er vejledning af studerende. Han er leder af og underviser på Global Health på SDU, og med på rejsen til Nepal er en af hans studerende, som skriver sit speciale i forbindelse med affaldsprojektet.

»De studerende er inspirerende og skægge at arbejde sammen med. De er begejstrede, og det smitter. At arbejde med de studerende er med til at holde mig i gang. Jeg har arbejdet med det her siden 1985, og det har været gennemgående og afgørende for mit karrierevalg af miljø- og arbejdsmedicin, at der var tid til at lave ulandsarbejde ved siden af. Det er ikke et vagtbundet 8 til 16-speciale, så man kan godt tage en måned eller to ud af kalenderen, uden at det hele falder sammen.«

Lise Josefsen Hermann var inviteret til Nepal af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, DASAM. DASAM har betalt udgifterne i forbindelse med rejsen (flybillet, hotel, transport og mad) samt et mindre honorar.