Hanna Helness Thinghuus, miljøkonsulent, OUH
»Hvis vi skal løfte hele den grønne dagsorden, er der brug for et netværk af bæredygtighedsambassadører i afdelingerne,« siger Hanna Helness Thinghuus.Foto: Alex Tran

Miljøkonsulenten: Grøn omstilling kræver dialog Hvordan går det med affaldssorteringen på OUH? Selv om gammel bygningsmasse, økonomi og udsigt til nyt byggeri spænder ben for den grønne omstilling på Odense Universitetshospital, er det muligt at øge bæredygtigheden. Det kræver dialog, og at man tænker ud af boksen, mener miljøkonsulent.

Odense Universitetshospitals miljøkonsulent Hanna Helness Thinghuus er godt klædt på til opgaven. Hun har en bachelor i miljø- og ressourcemanagement fra Syddansk Universitet og en kandidatuddannelse i miljøplanlægning og kommunikation fra Roskilde Universitet.

Bygningerne nærmer sig udløbsdato som hospital, og i Odenses sydvestlige udkant er der fuld gang i

»Men jeg mangler den sundhedsfaglige indsigt, og da jeg blev ansat for et år siden, skulle jeg først lære OUH at kende og skabe kontakter,« fortæller hun.

Her fik hun hjælp fra uventet hold.

På grund af krigen i Ukraine og den deraf afledte energikrise fik Hanna Helness Thinghuus til opgave at formulere en energisparekampagne i samarbejde med afdelingerne for bygningsdrift og -service.

Kampagnen havde som mål, at OUH’s medarbejdere skulle klædes på til at forstå, hvordan de nemmest og bedst sparer på el og varme. En del af kommunikationen skete via hospitalets intranet.

Kampagnen affødte mange henvendelser til miljøkonsulenten, som derved blev synlig og fik kontakter i organisationen.

Og vigtigst af alt: Det samlede el-forbrug faldt med ca. 100.000 kWh pr. måned, på trods af at OUH samtidig tog mere medicomedicinsk udstyr i brug.

Gør ildsjæle til ambassadører

»Vi har visse begrænsninger for den grønne omstilling,« siger Hanna Helness Thinghuus.

Her hentyder hun bl.a. til, at hospitalets bygninger er af ældre dato, og at man står foran at flytte til et nyt byggeri sidst i 2025. Det begrænser investeringslysten for, hvad der kan betale sig.

Samtidig er motivationen for at gøre hospitalet mere bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling blevet øget betydeligt i de senere år. Medarbejderne vil gerne gøre mere og have hjælp til, hvad de kan gøre.

»Folk vil det rigtig gerne, og de afdelinger, hvor der er ildsjæle, ligger generelt i top, når det gælder affaldssortering og minimering af restaffald,« fortæller Hanna Helness Thinghuus.

»Hvis vi skal løfte hele den grønne dagsorden, er der brug for et netværk af bæredygtighedsambassadører i afdelingerne.«

Grib knoglen

I Odense er Høreklinikken et godt eksempel. Her har en enkelt medarbejder etableret en effektiv sortering af metal, så klinikkens restaffald nu er metalfrit. Og fordi klinikken modtog høreapparater pakket enkeltvis i store mængder emballage, kontaktede hun leverandøren, som nu pakker i færre og mindre kasser.

»Nogle gange kan det gøre en kæmpe forskel at tage kontakt og stille spørgsmål,« konstaterer Hanna Helness Thinghuus.

Hun håber også, at hospitalets medarbejdere i stigende grad vil kontakte hende med spørgsmål og ideer, der kan mindske klimabelastningen og bidrage til mere bæredygtighed.

»Det er en udfordring for mig at se, hvad der kan gøre en forskel på de enkelte afsnit. Jeg har brug for ’øjne’ derude, som har baggrundsviden, og som f.eks. kan se, at dén der skål i procedurepakken, den bruger vi aldrig.«

»Grøn omstilling kræver dialog. Det går meget bedre, hvis folk har noget at skulle have sagt. Her har bæredygtighedsambassadørerne en vigtig funktion: at tale med kollegerne om, hvad de og vi sammen kan gøre,«  siger hun.

LEAD-funktion på laboratorie- og medicinområdet

Når det gælder grøn omstilling, har man i Syddanmark fordelt LEAD-områder til regionens forskellige hospitaler. LEAD-funktionen indebærer, at man er frontløber på bestemte indsatsområder, og regelmæssigt melder tilbage om nye tiltag, forskning og god praksis, der kan udbredes i regionen.

På OUH har man fokus på laboratorie- og medicinområdet.

»Dén organisering gør, at de enkelte hospitaler ikke behøver at sætte ind på alle områder, men kan fokusere på deres LEAD-områder,« forklarer Hanna Helness Thinghuus.

På laboratorieområdet arbejder man bl.a. med, om blodprøverør kan genanvendes. Der er tale om store mængder plastikrør af høj kvalitet, som i øjeblikket havner i klinisk risikoaffald, men som måske kunne reddes og genanvendes til nye produkter.

Flamingo er også et materiale, som laboratoriet har meget af, og som kan genanvendes til nye produkter.

Inhalationsspray udleder drivhusgas

Inhalationsmedicin på spray belaster klimaet i betydelig grad. Et af hospitalets grønne projekter handler om brug af inhalationsmedicin på spray kontra pulverinhalatorer i behandlingen af lungesygdomme.

Projektet belyser klimaaftrykket ved de to behandlingsformer, og det er håbet, at brugen af spray kan mindskes, vel vidende at nogle patienter med dårlig lungefunktion har brug for spray.

Et andet projekt fokuserer på, hvordan man kan mindske medicinspild og minimere emballagen. Kan man f.eks. udfordre det forhold, at der ligger en indlægsseddel i hver eneste pakning?

Meget bliver anderledes, når OUH flytter til Nyt OUH, hvor affaldshåndteringen i vid udstrækning vil blive automatiseret. Men principperne for sortering og genanvendelse er uændrede.

»Det er vigtigt, at medarbejderne indarbejder de rigtige vaner, som også kan fungere i det nye byggeri,« siger Hanna Helness Thinghuus.

Der er nu udpeget bæredygtighedsambassadører på OUH’s logistik-afdelinger i Odense og Svendborg.

På Danmarks Klimahandledag den 27. april i år mødtes ambassadørerne på hendes initiativ til en workshop om, hvordan de sammen med deres kolleger kan fremme den grønne omstilling på arbejdspladsen.

Skriv kommentar