Med 11.000 ansatte, 944 senge, 989.000 ambulante besøg årligt og et budget på 7,6 mia. kr. er Odense Universitetshospital (OUH) et af landets største hospitaler. Ligesom resten af Region Syddanmark er det hospitalets mål at mindske CO²-belastningen med 35 pct. frem til 2030.

Hospitalets første klimahandleplan byggede på drøftelser i LMU, de lokale MED-udvalg, for det var vigtigt for ledelsen at mobilisere medarbejderne.

»Inden vi udarbejdede OUH’s første klimahandleplan for perioden 2020-2023, troede vi nok, at det med klima skulle løses af teknisk afdeling ved at skifte lyskilder og skrue ned for varmen,« siger Torben Hedegaard Jensen, der er én af OUH’s seks direktører.

Han har en baggrund som cand. scient. pol. og 30 års erfaring med økonomi og ledelse i sundhedsvæsenet.

»Men sådan er det ikke,« konstaterer han.

»Vores forbrug i klinikken er enormt, og vi er præget af en ’køb-og smid væk-kultur’, der griber ind i alt, hvad vi foretager os. Omkring 80 pct. af hospitalets klimabelastning skyldes de varer, vi køber ind. Generelt skal vi bruge mindre og bruge det, vi køber, flere gange og i længere tid.«

Bæredygtighed skal forankres i ledelse

Bæredygtighedstankegangen skal ind i normalsystemet, fastslår Torben Hedegaard Jensen.

»Den skal forankres i ledelsessammenhæng, så vi tænker bæredygtighed ind på lige fod med økonomi, aktivitet og kvalitet i forhold til kerneopgaven,« siger han.

Han har netop fået ansvaret for OUH’s nyetablerede ‘Programledelse for grøn omstilling’, som består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de kliniske afdelinger og service- og driftsafdelingerne. Gruppen skal sætte initiativer i gang og følge op på fremdriften.

I Region Syddanmark har man også erkendt, at bæredygtighed og grøn omstilling kræver forankring i ledelsessystemet.

Der er nu etableret en regional styregruppe med regionsdirektion og sygehusdirektører som medlemmer. Gruppen understøttes af et center for grøn omstilling.

Regionale klimafrontløbere

Samtidig har man fordelt 21 LEAD-områder indenfor grøn omstilling på regionens 4 hospitaler samt social- og psykiatriområdet. OUH har fået tildelt førertrøjen inden for lægemidler og medicinområdet.

»Medicinområdet står for ca. 25 pct. af sygehusenes CO²-udledning,« siger Torben Hedegaard Jensen.

»Vi har projekter i gang om medicinspild, anæstesigasser, inhalationsmedicin, medicinemballage og forskning i lægemidlers CO²-aftryk i samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet og lægemiddelindustrien.«

Også på laboratorieområdet, som har et stort energiforbrug, er der tæt samarbejde med SDU, hvis forskningslaboratorier indgår i et samarbejde med ‘My Green Lab’, som er en non-profit organisation i Californien.

Databaseret arbejde med bæredygtighed

Valide data er en forudsætning for systematisk arbejde med OUH’s klimaaftryk. Her er man i Region Syddanmark i gang med at udvikle en model for monitorering af effekten af de indsatser, der sættes i gang..

»Vi er nødt til at styrke datasiden, hvis vi skal arbejde systematisk med bæredygtighed. Her er vi alle på en modenhedsrejse, for de systemer vi har brug for, skal først udvikles,« siger Torben Hedegaard Jensen.

Arbejdet med datadelen skal dels skabe en baseline, som danner udgangspunkt for fremtidige reduktioner, men det skal også kunne vise, hvor det især vil give mening at reducere forbruget.

Når systemet fungerer, vil man løbende kunne følge udviklingen i CO²-aftrykket, også på indkøbssiden.

Affaldssortering forankret i logistikafdeling

Den lovpligtige affaldssortering er på OUH forankret i logistikafdelingen, som håndterer affaldet i samarbejde med Rengøring- og Hospitalsservice og de kliniske afdelinger. Man er endnu ikke i mål med bl.a. mad- og drikkekartoner, som i øjeblikket havner i restaffald.

Madaffald sorteres delvist. Noget kører med opvasken, hvor det kværnes i en biokværn og køres til et biogasanlæg, og noget havner i restaffald.

Derudover er der mulighed for forbedringer, når det gælder klinisk risikoaffald, glas, metal og flamingo, der alle er fraktioner, som kan genanvendes, hvis de sorteres korrekt.

»Ikke alle fraktioner skal sorteres i alle afdelinger. De almindeligste skal sorteres tæt på medarbejderne, mens det sjældne sorteres i skyllerummene, og nogle blandingsfraktioner sorteres hos affaldsaftageren. Patienter og pårørende skal også have mulighed for at sortere i alle væsentlige fraktioner. Vi har en plan, der over de kommende måneder bringer os i mål,« siger Torben Hedegaard Jensen.

Klimatiltag på Nyt OUH

På ledelsesgangen glæder man sig over, at der også er indtænkt en række klimahensyn i det nye OUH, som forventes taget i brug i 2025 eller 2026.

Det nye OUH får sit eget avancerede rensningsanlæg til spildevand, som får drikkevandskvalitet og kan udledes til en nærliggende å. Der er ligeledes etableret afvandingsbassiner til overfladevand i tilfælde af voldsomme skybrud.

Et stort solcelleanlæg leverer allerede nu energi til byggeriet, og når Nyt OUH tages i brug, kan det dække ca. 20 pct. af el-behovet. Der er bevilliget penge til etablering af endnu et anlæg, som vil dække yderligere 20 pct. af behovet.

Det nye hospital bygges med et automatiseret transportsystem på 2. sal, som både skal transportere affald og varer. Samtidig flyttes udpakning af varer væk fra de enkelte afdelinger og til et stort centralt lager.

Det vil betyde mindre emballageaffald på afdelingerne.

»Da arbejdet med det nye OUH begyndte i sin tid, var der ikke bæredygtighedscertificering på hospitalsbyggeri. Det er der nu, og dem anvender vi blandt andet i planlægningen af den nye voksenpsykiatriske afdeling på det nye OUH,« siger Torben Hedegaard Jensen.