De ældste bygninger i de røde mursten er 110 år gamle, mens den nyeste del af Odense Universitetshospital, det futuristiske Patienthotel af blåt glas, blev indviet i 1997.

Bygningerne nærmer sig udløbsdato som hospital, og i Odenses sydvestlige udkant er der fuld gang i byggeriet af det 284.000 m² store Nyt OUH, som forventes færdigt i 2026.

Med 11.000 ansatte, 944 senge, 989.000 ambulante besøg årligt og et budget på 7,6 mia. kr. er OUH et af landets største hospitaler.

»Fordi byggeriet er lavet med knopskydninger, er affaldshåndtering på OUH ikke tænkt ind i en overordnet plan. Det har givet udfordringer mht. både plads og logistik, at vi nu skal sortere husholdningslignende affald i ti fraktioner,« konstaterer Klaus Eis Kristiansen.

Han er driftsleder for de ca. 70 ansatte i OUH’s transportsektion og har ansvaret for indsamling og bortskaffelse af hospitalets affald.

Intet revolutionerende ryk

På mange afdelinger og operationsstuer er der simpelthen ikke plads til de mange sække og affaldsbeholdere til sortering.

Heller ikke hospitalets tunnelsystem er dimensioneret til nutidens mange transportopgaver. Det skal både rumme affaldsvogne med anhængere, transport af sengeliggende patienter, selvkørende robotter med prøver og medarbejdere på gåben og løbehjul.

»Motivationen er der nu hos medarbejderne, men enten bremser økonomien, eller også bremser de fysiske rammer,« siger Klaus Eis Kristiansen.

»Det giver store udfordringer i forhold til at opnå det revolutionerende ryk i den grønne omstilling, før vi flytter til nyt OUH. Der skal en grundlæggende ændring til.«

Det er flere år siden, at hospitalet anskaffede eldrevne affaldsvogne. Derimod er det fortsat benzindrevne varevogne, der kører varer mellem matriklerne i Odense, Nyborg og Svendborg.

Affaldsterminalen

Ved siden af hospitalets største parkeringsplads ligger en kæmpe stor, firkantet bygning, beklædt med store grå betonfliser. Det er affaldsterminalen, hvor alt affaldet fra OUH’s mange afdelinger, ambulatorier og enheder i Odense ender. Dog ikke madaffaldet, for hospitalskøkkenet er allerede flyttet til Nyt OUH.

Det løber op i 3.000 tons affald på årsbasis.

Luften i den store hal er ren. Ingen sødlig lugt af skrald her, hvor de store, blå containere og komprimatorer er linet op ved siden af bure til elektronikskrot og en række orange eldrevne affaldsvogne.

Her er påfaldende tomt, for aftageren, miljøvirksomheden Marius Pedersen, har netop afhentet dagens læs. Det omfatter ca. fem tons dagrenovation, ét ton risikoaffald og ét ton pap. Hver dag. Dertil kommer syv-otte tons papir og ti tons industriaffald pr. måned.

»Vi har godt styr på håndtering af papir, pap, plast, glas, metal, elektronik, kemi og risikoaffald. Vores grundindstilling er, at eftersom der ikke er ordentlig plads i byggeriet til kildesortering, og eftersom medarbejderne i et presset hospitalsvæsen har travlt, sorteres plast på nuværende tidspunkt ikke i fraktioner. Det klarer vores aftager,« fortæller Klaus Eis Kristiansen.

Hospitalets skraldemænd

I små, orange, el-drevne køretøjer med påhængsvogne kører portørerne rundt til OUH’s forskellige afdelinger og funktioner og henter de forskellige affaldstyper. Det er en logistisk opgave af dimensioner.

Logistikafdelingen har ansat to ekstra portører for at klare transporten af affald i flere fraktioner. Tempoet er også skruet op.

I en almindelig sengeafdeling afhentes affald fire gange i døgnet, mens f.eks. Kardiologisk laboratorium, der foretager hjerteundersøgelser og -operationer, har behov for afhentning syv gange i døgnet.

»Afdelingerne skal helst ikke opdage, at vi henter. De skal stille affaldet, og så er det væk næste gang, de kommer. Vores arbejde skal være synligt, men afhentningen tilpasses afdelingernes rytme, så vi ikke forstyrrer arbejdsgangene,« siger han.

Klaus Eis Kristiansen kender alle OUH’s krinkelkroge og arbejdsgange ud og ind, for det er snart 35 år siden, at han første gang blev ansat som ’hvid portør’ på OUH. De ’hvide portører’ transporterede patienter i modsætning til de ’blå portører’, der arbejdede med ting og affald.

Intern ’Blå avis’

Genanvendelsen af inventar er øget markant efter indførelsen af en ’genbrugsbørs’ på OUH’s intranet. Her kan afdelinger søge efter brugt inventar og andet materiel, som er blevet til overs på andre afdelinger. Der udveksles alt fra hæve-sænkeborde til malerier, og det er nu minimalt, hvad der smides ud.

Elektronikskrot går ligeledes til genanvendelse hos en it-virksomhed.

Alt papiraffald indsamles på afdelingerne i blå affaldscontainere. Papiret komprimeres på OUH og makuleres hos aftageren Marius Petersen. Selv om makulering koster, har det vist sig dyrere at kildesortere i makulerbart og ikke-makulerbart papir, da det indebærer afhentning af dobbelt så mange containere.

Korrekt sortering er alfa og omega, når det gælder genanvendelse af affald. Og det er også her, Klaus Eis Kristiansen ser det største potentiale for forbedring. Samtidig er det svært for almindelige mennesker at sortere korrekt.

»Hvis vi skal øge genanvendelsen, kræver det, at personalet henter alt det ud af restaffaldet, som i virkeligheden hører hjemme i én af de ni andre fraktioner,« fastslår Klaus Eis Kristiansen.

Det gælder f.eks. metal fra engangsinstrumenter.

Fremtidens affaldshåndtering er elektronisk

Også korrekt sortering af vasketøj er en vigtig personaleopgave.

I øjeblikket vaskes hospitalets linned i Skovlunde uden for København, mens uniformerne vaskes i Aalborg, da De Forenede Dampvaskerier ikke har tilstrækkelig kapacitet i Odense.

Det betyder ekstra transport mellem Aalborg og Skovlunde, hvis en uniform f.eks. puttes i snavsetøjsposen til linned.

»På Nyt OUH bliver der et elektronisk styret kassesystem, hvor den enkelte medarbejder ved tryk på en knap fortæller systemet, om det, man putter i kassen, er f.eks. plast, snavset uniform eller pap. Til den tid bliver det bydende nødvendigt, at medarbejderne sorterer rigtigt og trykker på den rigtige knap,« forklarer Klaus Eis Kristiansen.