Behov for læger i ledelsen af sundhedsvæsenet

Behov for læger i ledelsen af sundhedsvæsenet Hvis læger skal blive mere interesseret i ledelse, kræver det, at vi får den naturvidenskabelige lægelige identitet og den administrative samfundsvidenskabelige identitet til at mødes.

Der har gennem længere tid været mange overskrifter om behov for læger i ledelsen af sundhedsvæsenet. Bl.a. i slutningen af juli med kronikken ´Sundhedsvæsenet har behov for bedre lægelig ledelse´, hvor det igen pointeres, at lægerne skal komme i gang og markere sig endnu mere som ledere i væsenet. Et andet indlæg lyder: ´Ledelse i sig selv er ikke interessant for læger´.

Hvorfor skal lægerne være ledere i sundhedsvæsenet? Giver det resultater for patienterne? At ledelse påvirker resultaterne i sundhedsvæsenet er vist indiskutabelt, både patient- og medarbejdertilfredshed er vist at være afhængig af god ledelse, men hvad med morbiditet og mortalitet hos patienterne? Der er i litteraturen flere undersøgelser fra USA, England og Tyskland, der peger på, at læger i ledelsen på alle niveauer af sundhedsvæsnet giver bedre resultater for patienterne set på overlevelse efter kirurgi, hjertetilfælde og lungebetændelse (Robyn Clay-Williams, BMJ Open 2017).

For op til 50 år siden var det lægerne, der hyppigst ledede hospitalerne, og administratorer (djøf’er) var i en koordinerende rolle, men gennem tiden er der blevet behov for mere ledelse fra andre end de sundhedsfaglige personer. Det sker som følge af, at der er blevet behov for en mere forretningsmæssig model for driften, hvor viden og uddannelse i økonomi og statskundskab er nødvendig. Lægegruppen tager selvfølgelig stadig langt de fleste beslutninger om patientbehandlingen. Dette spændingsfelt i samarbejdet mellem ledelsesgrupper har givet grobund for lange og ofte fordomsfulde diskussioner mellem djøf’er og læger om, hvem der skal lede hvad på hospitalerne.  I en undersøgelse fra NHS i England, der har set på forholdet mellem djøf’er og læge gruppernes syn på hinandens indbyrdes arbejdsforhold/samarbejdsforhold (BMJ 2003) er ledere på afdelingsledelses niveau (tættest på klinikken) de mindst positive og hospitalslederne fra begge grupper er mere positive omkring samarbejdet.

Dette svarer til holdningen i dele af overlægegruppen – at lægen har for lidt indflydelse på sin hverdag, hvilket blev beskrevet senest i Politiken 3. august, hvor en overlæge skiftede fra det offentlige til det private hospitalsvæsen primært pga. for lidt indflydelse på sin arbejdsdag.

I lægegruppen er der således en udbredt opfattelse af, at NPM (New Public Magement) som forvaltningsmodel støder sammen med den tidligere fagprofessionelle kliniknære ledelse, hvor man så den administrerende overlæge som stadig værende en del af lægekollegiet, og hvor beslutninger blev taget i konsensus på overlægemødet i afdelingen. Nu er der til den ledende overlæge et stadigt større krav om at kunne levere dokumentation for kvalitet, registrering af forløb osv., som kræver flere generelle ledelseskompetencer som traditionelt er kompetencer, der findes hos de administrative medarbejder og ledere på hospitalet.

Den stærke faglige identitet som findes i lægegruppen, men også ønsket om at have og tage ansvaret for en enkelt patient, hvor identiteten og integriteten blandt læger opgøres i, hvor god man er rent lægefagligt, gør, at en general ledelsesopgave ikke er interessant for lægerne (Ledelse er ikke i sig selv interessant for læger, Schultz Lægelig Ledelse 2017).

At gøre ledelse mere interessant for læger kræver, at vi formår at få de to logikker til at mødes nemlig den naturvidenskabelige lægelige identitet og den administrative samfundsvidenskabelige identitet.

Projektet ’Sikkert op flow’, som gennem det sidste år har kørt på Regions Hospitalet Randers, er et eksempel, hvor lægerne byder flittigt ind på udvikling af både kvalitet- og ledelsesudvikling, hvilket måske skyldes, at opgaven udspringer fra hverdagen og dermed kombinerer de to logikker.

Ledelse i sundhedsvæsnet er en del af Dagens Medicins store konference ‘2 dage for sundheden’ den 9.-10. september. Læs mere her:

Læs også: Sammenhæng mellem god sygehusledelse og patienttilfredshed

Skriv kommentar