Den nynedsatte strukturkommission for sundhedssektoren vil ikke kunne bidrage med den nødvendige nytænkning og forandring.

På grund af udvalgets sammensætning uden medlemmer med reel viden om sundhedssektorens funktioner på lokalt niveau, er det forventeligt, at den udelukkende vil påpege strukturelle løsninger, der tidligere er afprøvet uden held.  

Der er ingen læger, patienter eller andre interessenter med praktisk kendskab til sundhedssektoren i strukturkommissionen. Det kan kun blive derefter

Claus Rendtorff, praktiserende læge

Til erstatning for en centralt arbejdende embedsmandsbesat strukturkommission for sundhedsvæsenet, bør man skabe en bottom up-dialog i sundhedssektoren, der inddrager lokale, regionale og statslige interessenter.

Og hvis kommissionen vil gøre en forskel og skabe den nødvendige reform, bør den prioritere inddragelsen af primærsektoren. 

Styrk primærsektoren

Sygehusreformen var ikke en sundhedsreform, og man reformerede og styrkede ikke primærsektoren. Derfor vil man om få år have nogle supersygehuse, der er overbelastede og ikke fungerer efter hensigten. Derfor bør den nye sundhedsreform fokusere på primærsektoren og sygehusenes samarbejde med denne. 

En tankegang og løsningsmodel, der med succes har været brugt til at modernisere og rationalisere sundhedsvæsenet i British Columbia – Canada og Skotland (Realistic Medicine). 

Der bør skabes lokale fora bestående af sundhedsfaglige, patienter, embedsmænd og politikere.

Disse lokale grupper skal formulere modeller for fremtidens sundhedsvæsen på borgerniveau. Det er væsentligt at diskutere og vurdere det lokale sundhedsvæsen, samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle i primærsektoren, kommuner og private organisationer.

Herudover bør det formuleres, hvorledes sygehusstrukturen bør koordineres i forhold til primærsektoren. Kun med et udbygget, effektivt og integreret primært sundhedsvæsen kan man skabe forudsætningerne for et rationelt og økonomisk sammenhængende sundhedsvæsen.

Ensidigt fokus

Strukturreformen med skabelsen af regionerne og senere sygehusreformen har lagt grunden til de vanskeligheder og de problemer, som sundhedsvæsenet lider under i dag. 

Den ensidige fokusering på sygehussektoren har været en fejl. F.eks. er væksten i ansættelser af personale i sundhedsvæsenet størst, hvor der er færrest patienter – i sygehussektoren.

Sygehusreformen har skabt supersygehuse, der overskrider budgetterne, mangler faciliteter og udvikler sig til byggeskandaler.

Men det altovervejende problem er, at de slet ikke er bygget til fremtidens patienter, den multimorbide patient. En patienttype, der vil begynde at befolke sundhedssektoren på alle niveauer de kommende år.

På trods af stigningen i budgetterne stiger uligheden i sundheden – de, der har mest brug for hjælp med helbredet, har fået sværere ved at få adgang til sundhedssektoren. 

Manglende kendskab til basale dynamikker

Grundlaget for vores delvist dysfungerende sundhedsvæsen er blevet skabt af henholdsvis strukturkommissionen og sygehuskommissionen 2007.

Begge grupper bestod af eksperter, økonomer og embedsmænd, hvor hovedparten ikke havde noget praktisk eller professionelt kendskab til sundhedssektoren.

Der nedsættes nu en ny sundhedskommission, igen udelukkende bestående af eksperter, der ikke har noget detailkendskab til sundhedssektoren, eller hvordan basale dynamikker og samarbejdsrelationer fungerer.

Der er ingen læger, patienter eller andre interessenter med praktisk kendskab til sundhedssektoren i kommissionen. Det kan kun blive derefter.

Eksperterne vil udelukkende kunne producere løsninger, der eksisterer inden for deres egen begrebsverden.

Det er de samme forsøg på ændringer og styrkelse af samarbejdet, der trods ihærdige forsøg ikke har været en succes indtil nu.

Det er det samme som at bede kokke, der salter maden for meget, om at krydre maden yderligere. Det bliver alt for salt.