Tre danske life science ambitioner – en samlet politisk løsning I regeringens kommende life science- og iværksætterstrategier bør der både være fokus på de strukturelle, finansielle og skattemæssige barrierer, hvis vi skal have mulighed for at indfri vores overordnede ambitioner, skriver Jonas Hink. Skriv en kommentar
Er – eller kan Danmark blive – en førende life science-nation? Hvis mønstret er at størstedelen af life science-funding i Danmark går til tidlige stadier, skal der etableres alternative finansieringsmuligheder for de mere modne virksomheder, som efterspørger langsigtede investeringer for at kunne opskalere og realisere deres potentiale i Danmark, skriver Jonas Hink, life science-konsulent og strategisk rådgiver. Skriv en kommentar
Sygdomsbyrder, kliniske studier og investeringer – er der proportionalitet? Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder. Skriv en kommentar
Unødvendige behandlinger, overflødige lægemidler eller uhensigtsmæssige beslutninger? Den igangværende diskussion om indsatser, der kan modvirke og nedbringe unødvendige behandlinger eller behandlinger med lav værdi, er også relevant for nye lægemidler. Her er et af dilemmaerne vægtningen af forholdet mellem den kliniske værdi af et lægemiddel og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Skriv en kommentar
Kan AI generere klinisk evidens? På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter. Skriv en kommentar
Voucher-forslag fra EU-Kommissionen er en potentiel game changer Alle er enige om, at antimikrobiel resistens (AMR) udgør en stigende global sundhedstrussel, men ingen vil betale for udviklingen af nye typer antibiotika. Med EU-Kommissionens forslag til revision af EU’s lægemiddellovgivning er der dog håb forude. Tildelingen af en voucher, som modtageren kan sælge videre til høj pris, vil ændre situationen markant. Skriv en kommentar
Kære EU-Kommission – tænk jer godt om Der er meget på spil, når EU-Kommissionen fremlægger dens forslag til revision af den generelle farmaceutiske lovgivning, samt lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Forslagene kommer i forlængelse af EU-Kommissionens tidligere udmeldte lægemiddelstrategi for Europa. De forventes at blive frigivet inden udgangen af marts 2023. Skriv en kommentar
Individualiseret eller personlig medicin: Mulighederne er mange og omfatter ikke kun helgenomsekventering Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer. Skriv en kommentar
Glem ikke de sjældne, men samlet set hyppige sygdomme Der er store både menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente ved en hurtig, korrekt og effektiv diagnostik og behandling af de 6-8 pct. af befolkningen, der lever med en sjælden sygdom, skriver læge og strategisk rådgiver Jonas Hink.
Kommercielle incitamenter kan afhjælpe truslen om antibiotikaresistens Infektionssygdomme, der er resistente over for antibiotika, udgør en stigende global sundhedstrussel. Derfor skal der arbejdes på at gøre det til et attraktivt investeringsområde for life science-industrien. Skriv en kommentar