Vi vil gerne udnytte det danske life science forskningspotentiale, vi vil gerne have mange levedygtige start-ups, og vi vil gerne styrke Danmarks rolle som life science eksporterhverv.
Regeringen har her til foråret en oplagt mulighed for at skabe stærke rammer og synergier til opnåelse af disse tre ambitioner. Nemlig ved at komplementere indholdet i den kommende life science-strategi med elementerne i den ligeledes ventede iværksætterstrategi og ved at undlade at beskære erhvervsfondenes uddelingsfradrag.
Lovende og innovative projekter kan uhensigtsmæssigt blive fravalgt, overset eller forbigået i det eksisterende økosystem.
Vi har et godt udgangspunkt i Danmark med høj forskningsaktivitet og -kvalitet på vores universiteter og hospitaler. Desuden har vi mange life science innovationsklynger, -investerings og venturefonde, som tilsammen besidder de nødvendige kapaciteter og kompetencer til at udvælge, teste, udvikle og modne forskellige potentielle produkter og løsninger baseret på dansk life science forskning og innovation. Det er dog ikke nogen garanti for, at alle danske life science opfindelser, start-ups og etablerede virksomheder får de samme og bedste betingelser.
I regeringens kommende life science- og iværksætterstrategier bør der både være fokus på de strukturelle, finansielle og skattemæssige barrierer, hvis vi skal have mulighed for at indfri vores overordnede ambitioner.
Svære forhold
Potentielle life science iværksættere finder det ofte uoverskueligt at starte virksomhed, fordi det kræver megen dedikation, teknisk support og økonomisk støtte. Desuden kan lovende og innovative projekter uhensigtsmæssigt blive fravalgt, overset eller forbigået i det eksisterende økosystem. Og selv når det lykkes at finde investorer til en start-up, er der høj risiko for at den nye viden, ideen eller opfindelsen ikke kan omsættes til det produkt eller den løsning som oprindeligt var tiltænkt. Det efterlader founder, virksomhed og investor i en udfordrende situation.
Ifølge OECD er den overordnede treårs overlevelsesrate for start-ups i Danmark (på tværs af sektorer) omkring 50 pct., og dem der overlever opnår ikke nødvendigvis succes på længere sigt. Den mest ideelle forretningsmodel er tit anderledes end først antaget, da markedsforholdene og mulighederne inden for life science sektoren er både dynamiske og komplekse. Vejen til succes forudsætter udveksling og deling af viden og erfaringer – specielt hvis der skal skabes synergier med andre tilsvarende virksomheder, hvilket dog kan være vanskeligt på grund af hensynet til immaterielle rettigheder og konkurrenceforhold. Det er desuden svært at lave store ændringer i retningen eller strategien, fordi det både kræver stamina, ressourcer og fornyet forretningsplan.
Derudover er adgangen til kapital og finansiering til de forskellige virksomhedsfaser i form af pre-seed, seed, series A og B funding baseret på sekventielle investeringsrunder, der ofte er meget tidskrævende samt forbundet med stor usikkerhed og variation i værdisætninger, markedsforhold og ændringer i sammensætning af investorsyndikater. Forhold der medfører, at mange potentielle investorer enten ikke ønsker eller kan være med, hvilket bidrager yderligere til at begrænse sektorens adgang til forsknings- og udviklingskapital.
Tre fokuspunkter
For at imødekomme alle disse udfordringer, så vi kan få flere life science-iværksættere og start-ups, og så de start-ups, der lykkes med at blive til en etableret virksomhed, også har en potentiel mulighed for at blive og skabe vækst i Danmark, skal de varslede politiske strategier have fokus på at:
- Nedbryde barrierer for udklækkelse af nye life science iværksættere og start-ups
- Skabe rammer og strukturer med henblik på sammenhængende og langsigtet support
- Sikre sektorens adgang til finansiering til alle virksomheds-udviklingsfaser
Og mindst lige så vigtigt er det at bevare den nuværende danske erhvervsfonds-model, så innovative forskningsprojekter på vores universiteter og hospitaler fortsat kan modtage uddelingsstøtte, uden at det bliver betragtet som beskatningspligtig erhvervsstøtte – det er trods alt en forudsætning for, at der eksisterer et bredt ophav til ny viden, ideer og opfindelser, hvis der skal være noget at kommercialisere.
