»Måske giver det bedre mening at opfatte personlig medicin som et paradigmeskift væk fra ‘one-size-fits-many’,« skriver Jonas Hink i ugens debatindlæg.Foto: Privat

Individualiseret eller personlig medicin: Mulighederne er mange og omfatter ikke kun helgenomsekventering Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.

Individualiseret, skræddersyet, præcisions eller personlig medicin. Begrebet dækker bredt, men forstås generelt som enhver intervention der har til formål at forebygge eller behandle sygdom hos personer med særlige genetiske, molekylære, fysiologiske og/eller kliniske karakteristika.

Fælles for alle disse typer sundhedsdata er, at de er omfangsrige, komplekse og kræver meget computerkapacitet til opsamling, analysering samt opbevaring

Måske giver det bedre mening at opfatte personlig medicin som et paradigmeskift væk fra ‘one-size-fits-many’.

Overordnet set handler personlig medicin om at optimere forebyggelses- og behandlingstiltag på individniveau, forhindre unødig brug af ressourcer og minimere omfanget af uønskede virkninger.

Et essentielt element er anvendelsen af diagnostiske analyser til bestemmelse af den bedste forebyggelse eller behandling for den enkelte, og der er især fokus på at afdække mulighederne inden for genetisk profilering.

Ikke kun helgenomsekventering

I Danmark bliver personlig medicin af mange koblet sammen med helgenomsekventering, bl.a. fordi der i forbindelse med opdateringen af den nationale strategi for personlig medicin 2021-2022 blev nedsat en styregruppe for implementering af personlig medicin med et særligt fokus på ibrugtagning af helgenomsekventering i regi af Nationalt Genom Center.

Personlig medicin omfatter dog ikke kun helgenomsekventering. Der gennemføres eksempelvis individualiserede behandlingsforløb på landets hospitaler ved at benytte hurtige og decentrale analyser, og i særdeleshed fortolkning, af udvalgte genpaneler og tumormarkører baseret på den relevante sygdomshistorik.

Isoleret set skabes der ikke nødvendigvis sundhedsøkonomisk merværdi af helgenomsekventering, men det udgør en betydelig forskningsressource, der i kombination med anden viden og information kan accelerere udviklingen og medvirke til at udløse det store potentiale ved personlig medicin.

Netop kombinationen af forskellige typer data skaber unikke betingelser for at individualisere og optimere forebyggelse og behandling.

Økonomi bør inkluderes i ny strategi

Den opdaterede nationale strategi for 2021-2022 omfattede også en analyse af muligheden for at inkludere flere datakilder i infrastrukturen for personlig medicin, da det er ambitionen at udvide indsatsen til at omfatte andre teknologier end helgenomsekventering.

Det er dog ikke klart, hvad analysen er nået frem til.

Ifølge det nye regeringsgrundlag vil SVM-regeringen i indeværende periode præsentere en ny ambitiøs national strategi for personlig medicin.

Her kunne man, uden at favorisere specifikke teknologier og deres implementering, passende overveje en tilgang, der inddrager komplementære input til helgenomsekventering, og som også adresserer sundhedsøkonomiske og kommercielle aspekter.

Mange slags datakilder

Der er mange typer sundhedsdata og datakilder, der kan anvendes til individualiseret forebyggelse og behandling.

Bl.a. kan studiet af det humane mikrobiom føre til nye måder at diagnosticere og målrette medicinske behandlinger af ikke-smitsomme sygdomme, herunder onkologiske, autoimmune og neurodegenerative lidelser, baseret på tilstedeværelsen, sammensætningen og ændringer i forskellige mikroorganismer, deres metabolitter og interaktioner.

Avanceret imaging data rummer også mange muligheder i relation til kunstig intelligens og machine learning, eksempelvis udnyttelse af nethindebilleder inden for oftalmologi og neurologi, ligesom der eksisterer et enormt potentiale i radiomics og digital patologi til screening og diagnosticering af cancer eller andre tilstande, hvortil der kan være knyttet en specifik behandling.

Andre eksempler omfatter realtidsmålinger indsamlet via personbåren sensor-teknologi til at forudsige og detektere sygdomsmønstre og -udvikling med henblik på hurtig, korrekt og individuel intervention.

Også behov for menneskelige kompetencer

Fælles for alle disse typer sundhedsdata er, at de er omfangsrige, komplekse og kræver meget computerkapacitet til opsamling, analysering samt opbevaring.

Desuden er der behov for menneskelige kompetencer indenfor datahåndtering, -organisering og -integrering, foruden indsigt i de respektive sygdomsområder, for at kunne udnytte den til stadighed voksende mængde information til personlig medicin.

Det forudsætter villighed til at afsætte tilstrækkeligt mange ressourcer.

Implementeringen og gennemførslen af de første 60.000 helgenomsekventeringer via Nationalt Genom Center er finansieret af Novo Nordisk Fonden, men bevillingen udløber i 2024, og den fortsatte drift forventes derefter finansieret af regionerne.

Det er derfor vigtigt, at der etableres et tilstrækkeligt datagrundlag til evaluering af diagnostisk udbytte samt klinisk effekt.

Hvad kan gennemføres her og nu?

Selvom den sundhedsøkonomiske gevinst ved de forskellige former for personlig medicin er utilstrækkeligt belyst, giver det god mening at fokusere på, hvad der på kort sigt kan lade sig gøre indenfor sundhedsvæsenets eksisterende organisering og strukturer, og hvad der på længere sigt kræver mere fundamentale ændringer og investeringer.

Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.

Udvikling, validering og skalering af nye diagnostiske løsninger og dertil knyttede behandlinger er tids- samt ressourcekrævende og forbundet med stor usikkerhed og risiko, hvilket kan være udfordrende at håndtere udelukkende inden for offentlige rammer.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om implementeringsplanen for helgenomsekventeringer ville være igangsat uden fondsstøtten på godt en milliard kroner fra Novo Nordisk Fonden, men også om den fremtidige integrering af personlig medicin kan drives uden brug af kommercielle incitamenter og involvering af industrielle partnere.

Læs også:

Bettina Lundgren: Vi skal udnytte vores sundhedsdata bedre

 

Skriv kommentar