Dette indlæg er skrevet af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering.

For nylig præsenterede regeringen sin nye digitaliseringsstrategi, der skal fremme den digitale udvikling i Danmark. En hjørnesten i digitaliseringsstrategien er visionen om ‘fremtidens digitale sundhedsvæsen’, hvor mulighederne for at bruge digital teknologi inden for sundhedsområdet italesættes.

I dag er tinnitus den 5. mest almindelige lidelse. Alligevel er der fra politisk hold endnu ikke afsat tilstrækkeligt med midler til at imødekomme denne enorme udfordring

Det er positivt og helt og aldeles afgørende, at der nu bliver sat større fokus på digitalisering i sundhedsvæsenet. Men der er ét område, som glimrer ved sit fravær i digitaliseringsstrategien, nemlig høreområdet.

Flere og flere borgere i Danmark får høreproblemer.

I dag har omkring 800.000 danskere problemer med hørelsen, og tallet vil vokse i fremtiden pga. den demografiske udvikling. Vi vil allerede i 2030 have ca. 200.000 flere ældre over 65 år end i dag, hvilket betyder, at omkring yderligere 100.000 borgere fremover vil have behov for høreapparatbehandling og hørerehabilitering.

Vi har også set en voldsom stigning i hørelidelser som tinnitus: særligt blandt unge mennesker, hvor der næsten er sket en fordobling for 16-24-årige kvinder siden 2017, og i dag er tinnitus den 5. mest almindelige lidelse. Alligevel er der fra politisk hold endnu ikke afsat tilstrækkeligt med midler til at imødekomme denne enorme udfordring, hvilket kan skabe store problemer i fremtiden.

Hvis vi antager, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af hørepatienter, som svarer til væksten i perioden 2014-2020, vil høreområdet mangle 337 mio. kr. i 2030, hvis der dels ikke allokeres flere penge til området og dels ikke satses benhårdt på digitalisering mhp. at gøre ting smartere.

Mister livskvalitet

Tilvæksten på yderligere 100.000 borgere med høretab i større eller mindre grad er endda et forsigtigt estimat, da tilgangen af borgere, der har behov for et høreapparat og hørerehabilitering kan blive endnu større i takt med, at babyboomer-kohorten aldres.

Det vil betyde, at der er borgere, der ikke vil kunne få ordentlig behandling, hvilket kan hæmme livskvaliteten.

Ubehandlet høretab øger risikoen for isolation, ensomhed og depression, og høretab er endda en risikofaktor ift. udvikling af demens.  Høretab forringer også arbejdsevnen og er forbundet med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det er selvsagt kontraproduktivt i en tid, hvor vi beder folk om at arbejde længere og har et arbejdsmarked, der mangler hænder.

Med de nuværende ressourcer er vi kort sagt ikke klædt på til at imødegå udfordringen og sikre hørepatienter en god behandling i fremtiden. Det kræver, at der tænkes i nye løsninger og digital teknologi.

Ifølge den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering er det derfor helt centralt, at programmet ‘Høreområdet i Fremtiden’ i regi af Sundhedsdatastyrelsen videreføres – herunder ikke mindst at Indsats 1 for digital visitation, hvor et pilotprojekt, som skal teste digital visitation på høreområdet og deling af data via den såkaldte Høremappe, afsluttes og evalueres mhp. at tage skridt til indførelse af den digitale visitation på nationalt plan.

For der er ingen tvivl om, at sådanne initiativer kan forbedre behandlingskvaliteten gennem en øget digitalisering og effektivisering, og kan forbedre borgernes muligheder for effektivt at udnytte deres frie valg mellem privat og offentlig høreapparatbehandling.

Dermed bidrages til at spare ressourcer i sundhedsvæsenet, så kapaciteten udnyttes bedre og ruster hørerehabiliteringen til fremtiden.

Skal løftes til næste niveau

Men vi skal også tage digitaliseringen af den danske hørerehabilitering til det næste niveau.

Derfor er det afgørende, at regeringen ikke alene er opmærksom på, men også prioriterer ny teknologi og nye behandlingsmuligheder, der kan løfte høreområdet, hvis de udnyttes optimalt.

Hvis høreområdet bliver integreret i digitaliseringsstrategien, vil det være et vigtigt fremskridt

Helt konkret skal det bl.a. ske ved at teste kunstig intelligens på høreområdet. Når vi frem mod 2030 ser omkring 100.000 flere borgere med høretab, er det også yderligere 100.000 audiogrammer, der skal udføres.

I den forbindelse forekommer det oplagt allerede nu at afsætte midler til at undersøge gevinsterne ved automatiseret analyse af borgernes audiogrammer. Ligeledes bør der allokeres midler til at videreudvikle høremappen, så data bliver nemt tilgængelige for patienter og forskning – og så vi kan måle på effekt og udkomme af diverse initiativer og behandlingsmuligheder m.v.

Desuden kan større satsning på digital teknologi på høreområdet have gavnlige ’spillover-effekter,’ hvor f.eks. digital visitation og kunstig intelligens kan tages i brug i andre dele af sundhedsvæsenet efter at være testet på hørepatienter.

Hermed kan høreområdet være en motor for udvikling af digitale løsninger inden for forskellige områder i den danske sundhedssektor.

Kort sagt er behandling af høretab og høreskader et af de sundhedsområder, hvor der er allerstørst behov og et enormt potentiale for digitale løsninger. Det er derfor oplagt, at gevinsterne herved for både patienterne og samfundsøkonomien bør undersøges nærmere og prioriteres fra politisk hold.

Høreområdet mangler i digitaliseringsstrategien

Af samme grund mener den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering at det mildest talt er bemærkelsesværdigt, at høreområdet ikke er omtalt i regeringens nye digitaliseringsstrategi.

Det vidner om en bekymrende negligering af den centrale rolle, som digitalisering kan spille ift. at løse høreudfordringen for hundredtusindvis af danskere. Det vil i sidste ende være patienterne, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, der betaler prisen, hvis vi ikke får realiseret det digitale potentiale i hørebehandlingen.

Hvis høreområdet bliver integreret i digitaliseringsstrategien, vil det være et vigtigt fremskridt, både ift. at øge opmærksomheden om digitale muligheder på høreområdet og skabe grobund for yderligere forskning og samarbejde mellem relevante aktører. Hermed kan vi styrke de allerede eksisterende digitale værktøjer inden for høreområdet og skabe bedre mulighed for, at ny digital teknologi kan udvikles og ibrugtages.

I lyset af den store patienttilgang og de mange negative konsekvenser ved ubehandlet høretab har vi derfor som samfund ikke råd til at negligere og forsømme de digitale muligheder på høreområdet.

Der er tværtimod behov for en markant politisk opprioritering, så vi kan udnytte de digitale muligheder til fulde.

Sundhedsministeren, finansministeren og resten af regeringen kan tage et vigtigt skridt i den retning ved at inddrage høreområdet i digitaliseringsstrategien. Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering byder gerne på en virtuel kop kaffe over Teams, såfremt sundhedsministeren hhv. finansministeren kan finde tid.