Dette indlæg er skrevet af medlemmerne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering: Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand, Høreforeningen, Lotte Grostøl, Direktør, Høreforeningen, Marie L. Kamp Gonzales, Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune, Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology, Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, speciallæge, Audiologi-uddannelsen (Bachelor- og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU), Kenneth Hesel Egsgaard, Ledende Audiologist, Øre- Næse- Halsafdelingen, Høreklinikken, Syddansk Universitetshospital (Region Syddanmark), Jesper Hvass Schmidt, Consultant M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH), Henrik Haack, Sales Manager Denmark, GN Hearing A/S, Karen Wibling Solgård, Market Manager Nordics, Demant A/S, Jan-Peter Rekling, President Nordics, WS Audiology, Thomas Agerskov, Head of Sales Denmark, Sonova Denmark A/S, Tine Schou, General Manager, Audika, Peter Brøgger Andreasen, Formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS) og Regitze Willemoës, Formand, Frie Høreklinikker.
Søndag 3. marts 2024 markerer den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering igen WHO World Hearing Day 2024. WHO slår til lyd for, at alle med høretab skal have adgang til hørerehabilitering og høreapparatsbehandling.
På den baggrund markerer vi i år WHO World Hearing Day i Danmark med et digitalt rundbordsmøde, der transmitteres fra FN-byen fredag 1. marts 2024. Fokus er, at optimal implementering af digital visitation har et enormt potentiale for både patienter med høretab, sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.
Fordele ved digital visitation
Digital visitation går kort sagt ud på, at den enkelte patient med høretab efter at have fået foretaget en indledende standardiseret forundersøgelse af en autoriseret audiolog, får uploadet resultaterne herfra digitalt, hvorefter vedkommende kan henvises til den mest relevante behandling og opfølgning efterfølgende, hvis der konstateres et høretab (eller anden behandlingskrævende sygdom).
Det betyder, at forløbet for patienten samlet set er nemmere og tager kortere tid, ligesom der ikke skal foretages genundersøgelser, hvilket sparer både patienterne og sundhedspersonalet for tid og ressourcer (se også figur nedenfor).
Hvis de mange ekstra patienter også i fremtiden skal have adgang til hørerehabilitering af høj kvalitet, kræver det af samme grund, at vi prioriterer nye, smarte sundhedsløsninger som digital visitation, der kan give os mere for sundhedskronerne på høreområdet.
Digital visitation er allerede blevet afprøvet i form af InHEAR-projektet i Region Nordjylland, som viste, at digital visitation har mindst lige så høj patientsikkerhed og -tilfredshed som almindelig visitation. En optimal implementering af digital visitation rummer med andre ord store perspektiver i forhold til arbejdskraftsbesparelse, bedre brug af ressourcer og kapacitet til gavn for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Dette understreger behovet for at prioritere udbredelse af digital visitation, hvis vi for alvor vil bringe den danske hørerehabilitering ind i fremtiden og adressere den hastigt voksende høreudfordring.
Demografisk udvikling betyder flere hørepatienter
Dette er særligt aktuelt i lyset af, at der i det danske samfund kommer markant flere ældre de kommende år, hvilket vil betyde flere hørepatienter og lægge et ekstra pres på et sundhedsvæsen, som allerede i dag er udfordret af et pres på kapaciteten og stigende ventelister i det offentlige.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har 500.000-800.000 danskere hørenedsættelse, og omkring 325.000 af dem bruger høreapparat. Parallelt hermed er den ældre generation – de +65-årige – den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark, og gruppen forventes at vokse med 200.000 frem mod 2030. Heraf skønner Arbejdsgruppen at 100.000 vil få brug for et høreapparat.
Hvis det antages, at udgiften pr. patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af patienter med høretab, som svarer til tilgangen i perioden 2014-2020, så mangler høreområdet som følge heraf – alt andet lige – hele 337 mio. kr. i 2030.
Hvis de mange ekstra patienter også i fremtiden skal have adgang til hørerehabilitering af høj kvalitet, kræver det af samme grund, at vi prioriterer nye, smarte sundhedsløsninger som digital visitation, der kan give os mere for sundhedskronerne på høreområdet.
Det er kun endnu vigtigere i lyset af, at vi f.eks. ved, at ukorrigeret høretab er forbundet med øget risiko for demens, og høretab svækker tilknytningen til arbejdsmarkedet. Bedre hørerehabilitering via digital visitation kan af samme grund bidrage med betydelige gevinster for både sundhedsvæsenet og den overordnede samfundsøkonomi, hvorfor der er al mulig grund til at investere i denne løsning fra både nationalt og regionalt hold.
Arbejdsgruppen estimerer i den sammenhæng, at en gevinst ved en mere effektiv og hurtigere forundersøgelse samt en reduktion af overflødige ydelser udført to gange på patientrejsen potentielt set kan opgøres til op mod 100 mio. kr. årligt. En af forudsætningerne er, at man i visitationen når en fordeling mellem førstegangsbrugere og erfarne brugere, som man har set det i BEAR-projektet.
Arbejdet i den tværregionale styregruppe
Givet det enorme sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske potentiale relateret til implementering af digital visitation, er det således glædeligt, at Danske Regioners sundhedsdirektørkreds i 2023 besluttede at nedsætte ‘Styregruppe for afprøvning og implementering af digital visitation og digital infrastruktur på høreområdet’ ledet af cheflæge Henrik Jacobsen.
Styregruppen skal beskrive modeller, inklusive fordele og ulemper, for, hvordan erfaringerne fra InHear-projektet om digital visitation kan udbredes i regionerne samt kobles til digital infrastruktur i Høremappen. Styregruppens arbejde er dermed et vigtigt skridt mod at få den digitale visitation, der som nævnt allerede er afprøvet i Nordjylland, udbredt på tværs af de fem regioner med alle de fordele og gevinster, der er forbundet hermed.
Indførelse af et ’digitalt først’-princip
De store muligheder i smarte løsninger som digital visitation aktualiserer samtidigt ideen om et ’digitalt først’-princip på høreområdet, hvor borgerne som udgangspunkt tilbydes en digital eller virtuel løsning, hvis der ikke er et behov for fysisk kontakt med sundhedspersonale.
Styrken i digital visitation ligger netop i, at det muliggør en mere effektiv brug af sundhedsdata
Sådan en opprioritering af digitale løsninger på høreområdet kan bl.a. understøttes af den nye aftale, som regeringen i december indgik i samarbejde med Danske Regioner og KL om at udmønte 500 mio. kr. til digital hjemmebehandling i sundhedsvæsenet. Aftalen medfører bl.a., at man undersøger nye områder, som er velegnede til et digitalt først-princip ved systematisk at indsamle viden om sundhedsfaglige og tekniske muligheder og forudsætninger, og afprøve løsninger samt drøfte, hvad der er egnet til landsdækkende udbredelse.
I den forbindelse finder arbejdsgruppen det ligeledes meget glædeligt, at undersøgelsen skal tage udgangspunkt i de mange lokale løsninger, der allerede i dag viser lovende resultater, herunder ikke mindst digital visitation på høreområdet.
Anbefalinger til optimal implementering af digital visitation
Det er på denne baggrund, at den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering markerer WHO World Hearing Day 2024 med henblik på at bidrage til at fremkomme med konkrete svar på, hvordan den optimale implementering af digital visitation på tværs af de fem regioner skal se ud.
Helt konkret mener vi, at der i forbindelse med implementering af digital visitation bl.a. bør være et klart fokus på automatiseret datadeling, så relevant information lettere kan tilgås af sundhedsprofessionelle og dermed skabe grundlag for bedre anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer. For styrken i digital visitation ligger netop i, at det muliggør en mere effektiv brug af sundhedsdata, hvilket kan få et markant boost med automatiseret datadeling.
Derudover er det afgørende, at der sikres tilstrækkelig finansiering til, at det enorme potentiale i digital visitation rent faktisk kan realiseres i regionerne. Med de betydelige ressourcebesparelser som digital visitation er forbundet med, kan en investering i implementeringen af digital visitation som nævnt udløse markante gevinster for sundhedsvæsenet.
Derfor skal der også lyde en opråb til Folketingets sundhedsordførere og de regionale beslutningstagere: Det er afgørende at finde midlerne til at implementere digital visitation på tværs af de fem regioner, hvis vi ikke skal forpasse en enorm mulighed, som kan blive afgørende for at håndtere høreudfordringen både nu og i den nærmeste fremtid.
Endelig er det vigtigt, at vi i forbindelse med arbejdet for at få udbredt digital visitation prioriterer at få inddraget både offentlige og private aktører, som kan bidrage med relevante og kvalificerede indspark til processen. Fra InHear-projektet i Nordjylland har vi eksempelvis meget positive erfaringer med inddragelse af aktører fra såvel den offentlige som den private del af hørerehabiliteringen, som med deres knowhow og kompetencer bidrog til at løfte projektet markant. Det samme bør vi gøre nu, hvor digital visitation skal udbredes, så alle relevante perspektiver inddrages og vi har de bedst mulige forudsætninger for en optimal implementering af digital visitation, som først og fremmest gavner patienterne, men også vil komme sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien mest muligt til gavn.
