2022 er netop slut. Der er krig i Europa, og et stort antal børn og unge og deres familier lever som flygtninge. Der er klimakrise, energikrise, inflation og eftervirkninger af COVID-pandemien. Vi er mennesker i en krisetid, men vi behøver ikke at være i krise. Der er meget, vi kan gøre for at fremme mental sundhed, forebygge psykisk sygdom og forbedre behandlingen.

Psykiske sygdomme er folkesygdomme. De rammer halvdelen af alle mennesker i løbet af livet, og rundt regnet halvdelen af alle psykiske sygdomme opstår allerede i barndommen. Sådan har det altid været! Det er menneskeligt.

Det ved vi fra historien, skønlitteraturen og fra de mange videnskabelige undersøgelser af børne- og ungebefolkninger, der er foretaget i lande verden over siden 1980’erne. Det er således ikke et nyt fænomen, at mange børn og unge har psykiske lidelser. 

Alligevel har 2022 boomet med nyheder om den stigende psykiske mistrivsel blandt børn og unge i takt med udgivelsen af flere og flere rapporter, der har kortlagt hvor mange, der lever med stress, ensomhed, manglende livstilfredshed, angst, tristhed, og lavt selvværd, foruden dårlig søvn og manglende motion. De fleste tal er baseret på spørgeskemaundersøgelser, og måske svarer unge anderledes på spørgeskemaerne i dag, end de gjorde for 10 og 20 år siden. 

Måske har de højere forventninger til livet? Det er muligt, men det kan ikke forklare de markante stigninger i registerbaserede tal for hvor mange, der gør skade på sig selv eller forsøger selvmord. Tallene er stærkt bekymrende, fordi vi ved, at psykisk mistrivsel i barndommen er forbundet med øget risiko for nedsat livskvalitet, nedsat evne til at gennemføre en uddannelse, nedsat tilknytning til arbejdsmarkedet og øget risiko for at få svær psykisk sygdom.

Hvorfor stiger mistrivslen?

Der er fortsat en stor social ulighed i forekomsten af psykisk sygdom, hvor familier med lavere uddannelse og lavere indkomst rammes hårdere.

Det er rigtig skidt, at så mange børn ikke trives. Det gode er dog, at vi begynder at stå sammen om at overvinde mistrivslen

Samtidigt har vi en større åbenhed om det normale ved at have psykiske problemer og sygdomme, og vi ser, at psykisk sygdom findes i alle samfundslag, ja i alle familier.

Det store spørgsmål er, hvorfor nutidens børn og unge tilsyneladende oplever større mistrivsel. De videnskabelige undersøgelser har ikke bidraget med afgørende ny viden om årsagerne til stigningerne, og der er derfor frit slag i bolledejen. 

Mange peger på øget tempo, perfekthedskultur, mindre tid til leg og fysisk aktivitet, dårligere søvn, mere tid brugt på skærme og sociale medier. Der ikke er påvist årsagssammenhænge, men vi ved, at børn har brug for at lege, sanse og bevæge sig. De har brug for at se og blive set af forældre i trygge og stabile relationer.

Vi har brug for meget mere viden om konsekvenserne af børns skærmtid, men fornuften bør fortælle os, at virtuelle erfaringer ikke kan erstatte levende kontakt. Måske vil vi om 10 år se tilbage på vores tid og ryste på hovedet over, at vi lod vores børn sidde med en skærm i mange timer hver dag. 

Lys forude

Det er rigtig skidt, at så mange børn ikke trives. Det gode er dog, at vi begynder at stå sammen om at overvinde mistrivslen. En 21-årig youtuber har indsamlet over en mio. kr. til Psykiatrifonden ved at ’livestreame’ på et netværk, hvor unge støtter hinanden. Forældre går i medierne og fortæller om deres børns psykiske sygdom i håb om, at andre familier kan få bedre og hurtigere hjælp. Civilsamfundet støtter op om mennesker med psykiske sygdomme som aldrig før.

I januar 2022 udkom Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien: ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. I denne findes 37 konkrete anbefalinger til, hvad der skal gøres for at løfte den samlede indsats. Det er en milepæl for Danmark. Det er første gang, vi står med en plan, der bakkes op af alle aktører i kommuner, regioner, patientorganisationer og centrale styrelser. 

Vi har desuden fået en ny regering, der har lovet yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Det betyder, at vi nu skal trække i arbejdstøjet og effektuere en langsigtet og fagligt forsvarlig plan.   

Når det gælder børn og unge, har vi behov for at udvikle ensartede og evidensbaserede psykoterapeutiske tilbud på alle niveauer, både i kommunerne og i den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Alle guidelines anbefaler psykoterapi og psykosociale indsatser før tilbud om medicin til børn og unge med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Men de tilbud findes langt fra alle steder.

Akut behov for indsats

De fleste af os har stor tillid til sundhedsvæsenet. Det er der gode grunde til, for vi har generelt lige adgang til gratis behandling af høj kvalitet. Men af historiske grunde gælder det ikke for børn og unge med psykiske sygdomme.

Børne- og ungdomspsykiatrien er et ungt lægevidenskabeligt speciale, og faget har udviklet sig i et kolossalt tempo i de seneste ca. 20 år, både nationalt og internationalt, i takt med den stigende efterspørgsel. Det kan vi være stolte over. Men vi mangler tilførsel af ressourcer til at udbygge evidensbaserede psykoterapeutiske behandlingstilbud til de mange børn og unge med almindelige psykiske sygdomme.  

Vi har akut brug for en national strategi, der kan hjælpe med at udvikle og organisere tilbuddene, uddanne og opkvalificere psykologer, pædagoger, læger og sygeplejersker, samt sikre en løbende dataindsamling. Data er helt afgørende for at matche målgrupper og indsatser, så barnet får det rette tilbud til rette tid.

Den nationale strategi bør sigte mod at fremme mental sundhed, hvilket også forudsætter en opkvalificering af de psykoterapeutiske tilbud. Der er fire oplagte målgrupper og indsatsområder at begynde med:

1. Lettere behandling i kommunerne til børn og unge med mentale helbredsproblemer
2. Hjælp til børnefamilier, hvor en eller begge forældre har psykisk sygdom 
3. Hjælp til børn og unge, der er faldet ud af skole, uddannelse og beskæftigelse 
4. Mental sundhed på ’skoleskemaet’ i folkeskolen, styrke undervisningen i musik og teater for at styrke fællesskaberne, samt styrke erhvervsskolerne, så de bliver en del af de unges ambitioner.

Vi skal tænke langsigtet

Vi har i mange år undervurderet behovet for hjælp, når børn og unge viser tegn på psykisk mistrivsel. Psykiatrifondens program, Mind My Mind, er et evidensbaseret tilbud om lettere behandling til børn i skolealderen. Forskningen bag Mind My Mind har lært os, at de, der søger hjælp, er så belastede, at det har konsekvenser for deres funktion i hverdagen, og 80 pct. opfylder de diagnostiske kriterier for en eller flere psykiske sygdomme. 

Det betyder, at den ”lettere behandling” i kommunen bør leve op til kvalitetskrav og standarder, som er passende for behandlingen af børn og unge med diagnoser. Vi må også sikre opfølgning af, om behandlingen virker for det enkelte barn og sikre bedre koordinering og kommunikation mellem kommunen, egen læge og den regionale børne- og ungdomspsykiatri i de tilfælde, hvor der er brug for en mere specialiseret indsats. Her er der behov for at udvikle tværsektorielle forløbspakker. Det er naivt at tro, at alle tilfælde af psykisk sygdom kan forebygges med lettere behandling.  

Forskningen bag Mind My Mind har lært os, at de, der søger hjælp, er så belastede, at det har konsekvenser for deres funktion i hverdagen, og 80 pct. opfylder de diagnostiske kriterier for en eller flere psykiske sygdomme

Der er også brug for en bedre organisering og koordinering af støtten til familier, hvor en eller flere medlemmer er ramt af psykisk sygdom. Her er der brug for en familieorienteret tilgang samt tværsektorielle forløbspakker, der kan understøttes af digitale platforme, f.eks. en digital vandrejournal. 

Vi har i dag større indsigt og engagement i mulighederne for at forbedre indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. Den største fare er, at vi undervurderer kompleksiteten af problemerne og vælger de overfladiske ”quick fixes” for at gøre noget hurtigt. Vi har brug for en langsigtet national strategi for udvikling, forskning og innovation på området.        

Alle børn og unge har ret til mental sundhed, så de kan udfolde deres resurser og bidrage til fællesskabet. Vi skal forhindre, at en ung kan falde ud af skole-, uddannelses- og behandlingstilbuddene i overgangen fra barn til voksen. Og som statsminister og leder af den nye regering, Mette Frederiksen, sagde i sin nytårstale: ”Vi har brug for jer”. Så lad os investere både langsigtet og bæredygtigt i børn og unges mentale helbred. 

 

Referencer:

• Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359.
• Jeppesen P, Wolf RT, Nielsen SM, et al. Effectiveness of Transdiagnostic Cognitive-Behavioral Psychotherapy Compared With Management as Usual for Youth With Common Mental Health Problems: A Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry. 2021;78(3):250–260. doi:10.1001/jamapsychiatry.2020.4045