Kære sundhedsminister og kære psykiatri- og sundhedsordførere: Husk nu dem, som er hårdest ramt af psykisk sygdom!
I forbindelse med forhandlingerne om midlerne til psykiatriplanen 2025-2030, har vi fra Dansk Psykiatrisk Selskab en alvorlig opfordring: Der skal sættes massive midler af, så vi kan udvide kapaciteten i den regionale psykiatri, især når det handler om patienter med alvorlige sindslidelser som skizofreni og bipolar lidelse.
Det er nu, det gælder, hvis vi skal lykkes med at opnå en bedre psykiatrisk behandling til dem, der er hårdest ramt af psykisk sygdom. Det kapacitetsløft, vi så frem til, er stadig ikke en realitet, og situationen er alvorlig. Især for de patienter, der har allermest brug for hjælp.
Man kan måske undervurdere behovet for midler til voksenpsykiatrien, fordi der f.eks. ikke er lange ventelister til behandling for skizofreni. Men det skyldes ikke manglende behov. Det skyldes, at vi i psykiatrien overholder udrednings- og behandlingsgarantien ved ‘at hugge en hæl og klippe en tå’, og levere løsninger, som ikke helt lever op til standarderne for effektiv behandling.
Den psykiatriske ambulante indsats er underfinansieret
Vi er enige i, at det er fornuftigt at aflaste hospitalspsykiatrien, som Rasmus Horn Langhoff og Rasmus Lund Nielsen har foreslået i Avisen Danmark. Men – og det er afgørende – finansieringen af sådanne tiltag i primærsektoren må ikke ske på bekostning af psykiatriens ambulante tilbud, som i forvejen er underfinansierede.
Indsatsen for dem, der er hårdest ramt, er presset. Denne gruppe får primært behandling gennem udgående, opsøgende og tværfaglige teams som OPUS, FACT og botilbudsteams.
På sigt er det vores håb, at en stærkere ambulant psykiatri kan aflaste sengeafdelingerne
I 2025 er der kun 168 mio. kr. tilbage i puljen til udgående ambulant behandling af de sværest psykisk syge. I vores beregninger fra 2021 anbefalede vi en årlig investering på 700 mio. kr. baseret på udtræk fra Landspatientregisteret – beregninger, der senere blev bekræftet i bilagsmaterialet til forløbsbeskrivelserne.
Uden denne investering kan vi ikke levere den nødvendige kvalitet og evidensbaserede behandling, som Sundhedsstyrelsen og internationale guidelines anbefaler. Det gælder f.eks. aktiv opfølgning, hjemmebesøg, systematisk familieinvolvering, kognitiv terapi og recovery-orienterede gruppeforløb.
På sigt er det vores håb, at en stærkere ambulant psykiatri kan aflaste sengeafdelingerne, men det forudsætter en massiv investering i de kommende år, og der er lang vej til dét scenarie.
Vi må ikke glemme sengeafdelingerne
Derfor er det også vigtigt at sige, at vores fokus på finansieringen af den ambulante psykiatri lige nu, ikke må skygge for, at også sengeafdelingerne har behov for et massivt løft. Vores beregninger tilbage i 2021 viste, at der er brug for en opnormering af eksisterende sengeafsnit på tværs af landet i et omfang, som kræver mindst 600 mio. kr.
Der er brug for mere personale og for flere ressourcer til personalet, så vi kan forbedre behandlingen og reducere brugen af tvang. Satspuljeprojektet ‘bæltefri afdelinger’ viste, at bæltefikseringer kan reduceres med 80 pct., hvis vi i psykiatrien får lov at investere i personale, uddannelse og supervision.
Så kære sundhedspolitikere. I sidder nu med ansvaret for at fordele 10-årsplanens midler. Vi opfordrer jer indtrængende til at huske, at en solid investering i en kapacitetsudvidelse i den regionale psykiatri vil være til gavn for de patienter, der er hårdest ramt af psykisk sygdom.
I sidste ende er det en investering, som vil være udslagsgivende for, om vi som samfund lykkes med at få ført 10-årsplanens ambitioner ud i virkeligheden. Til gavn for dem, som er hårdest ramt af psykisk sygdom – og til gavn for os alle sammen.
