Antal ældre medborgere over 80 i Haderslev Kommune vokser med 35 procent frem til år 2030. Det er netop den aldersgruppe, der har brug for absolut mest omsorg, pleje og lægehjælp. Hele pleje- og omsorgsbranchen er nødt til at gå sammen om at skabe den nødvendige kapacitet, skriver Rolf Dalsgaard Johansen.

Sundhedsdirektør: Vi skal sætte E foran næsten al velfærdsservice i fremtiden I Haderslev er der lige nu 24 ledige stillinger på omsorgsområdet. I 2030 vil vi mangle 230, skriver direktør Rolf Dalsgaard Johansen. Den gode nyhed er, at der er en bred vifte af ting, som kan gøres. Den dårlige nyhed er, at ingen arbejder struktureret, systematisk, helhedsorienteret og på tværs af sektorer med hele viften.

Lige nu har vi 24 ledige stillinger på omsorgsområdet i Haderslev Kommune.

Vel at mærke stillinger som vi har vanskeligt ved at få besat. Det er ikke en udfordring, vi er alene om. Jeg vil tro, at alle landets kommuner, regioner og private aktører oplever noget tilsvarende.

Derfor er debatten om arbejdsudbuddet højaktuel. Og alle os ude i kommunerne kan ikke vente med hænderne i skødet på effekten af nationale initiativer. 

Vi skal i gang nu, og der er faktisk en vifte af forskellige initiativer vi kan samarbejde om.

To foruroligende tal

At problemet er akut, viser de prognoser, som Danmarks Statistik udarbejder. Lad mig dele to fremtids-tal for Haderslev Kommune med jer: 

Det, vi gør nu, er ikke nyt. Hvert initiativ er velkendt og afprøvet. Det nye er, at vi har analyseret effekten af samtlige tiltag, at vi har sat tal på, hvor meget hver enkelte indsats kan bidrage med og endelig at vi har en ambition om at sætte det hele i gang samtidig.

Rolf Dalsgaard Johansen, direktør, Haderslev Kommune

Det første tal er 35 procent. 

Det er væksten i antal ældre medborgere over 80 i år 2030. Og det er netop den aldersgruppe, der har brug for absolut mest omsorg, pleje og lægehjælp. 

Ser vi længere ud i fremtiden, fortsætter stigningen til over det dobbelte.

Samtidig topper antallet af erhvervsaktive i aldersgruppen 18-64 netop i år. Falder en smule næste år, stabiliserer sig frem til 2030, og derfra går det drastisk nedad i årene, der følger. 

Vi ser ind i et fald på op til 14 procent i antal personer i den arbejdsdygtige alder, når vi kigger længere ud i fremtiden.

De to tal er voldsomt foruroligende. For allerede i dag, hvor vi rent faktisk står på toppen og har allerflest erhvervsaktive, er der 24 stillinger, vi har svært ved at få besat.

Mønstret er det samme, uanset hvor vi kigger hen, og det bakkes op af KL’s analyse af behovet for arbejdskraft inden for de store faggrupper på velfærdsområdet.

Bare i Haderslev kommune vil vi mangle 230 personer i 2030, hvis vi vel at mærke lykkes med at rekruttere samme andel af arbejdsstyrken som i dag.

Et kludetæppe af samtidige initiativer

Den gode nyhed er, at der rent faktisk eksisterer en hel vifte af initiativer, som vi ved kan bidrage til løsningen.

Den dårlige nyhed er, at ingen, så vidt jeg ved, arbejder struktureret, systematisk, helhedsorienteret og på tværs af sektorer med hele viften.

Der er masser af enkeltstående mindre projekter i gang rundt omkring.

Et par forsøg med robotter, en indsats mod sygefravær, et samarbejde på tværs osv., osv. Vi har også selv eksperimenteret igennem længere tid, men nu er tiden kommet til at se tingene i en helhed.

Det, vi gør nu, er ikke nyt. Hvert initiativ er velkendt og afprøvet.

Det nye er, at vi har analyseret effekten af samtlige tiltag, at vi har sat tal på, hvor meget hver enkelte indsats kan bidrage med og endelig at vi har en ambition om at sætte det hele i gang samtidig.

Vi kommer til at sætte E foran alt

Vi arbejder selvfølgelig med de tre klassiske tiltag:

Få flere op i tid, få sygefraværet ned og indgå flere seniorsamtaler. Vores tal viser os, at disse tre initiativer kan klare ca. en fjerdedel af det voksende behov for arbejdskraft i omsorgssektoren.

Derfor har vi også regnet på fem andre initiativer:

  • Mere velfærdsteknologi,
  • bedre genoptræning,
  • stærkere samarbejde med pårørende,
  • ansætte nye faggrupper
  • og fjerne unødvendige administrative procedurer.

På papiret vil vi med alle disse initiativer være tæt på at kunne skaffe de ressourcer, der er brug for i pleje- og omsorgssektoren i 2030.

Det, vi gør anderledes nu, er at se alle indsatser i en sammenhæng, gøre det hele samtidigt og i den grad have fokus på løsninger, som kan skaleres.

Det betyder, at vi lige nu arbejder på at omlægge en større del af vores hjemmepleje til vores E-distrikt.

Vi overvejer at indføre medicindispensere, så ca. 70 procent af alle borgere, der modtager støtte til at dosere deres medicin kan klare det selv.

Vi kigger på bostøtte med fokus på e-psykiatrien, vi taler om e-genoptræning. Kort sagt, vi begynder at sætte E foran næsten alt.

Fra projekt til koncept til skalering

Indtil nu har vi gået fra pilotprojekter til koncepter. Næste skridt er at skalere koncepterne for at skabe den nødvendige kapacitet.

En kapacitet, der nødvendigvis må skabes i et samarbejde på tværs af hele pleje- og omsorgsbranchen.

For vi ved, at vi er gensidige afhængige hinanden. Sygehusene kan for eksempel ikke udskrive en borger, hvis kommunen ikke har medarbejderne eller systemerne til at sikre en effektfuld genoptræning.

Jeg er personlig optimist. Der er så mange dygtige og engagerede medarbejdere i branchen, og jeg oplever, at vi er rigtig mange ledere, der søger hinanden og deler vores erfaringer.

Skriv kommentar