»I Danmark ved alle, at der prioriteres i sundhedsvæsenet, men det er ikke noget, vi taler højt om. Politikere siger aldrig ‘enten eller’, de siger ‘både og’. Her i coronakrisen har det ændret sig, og alle taler nu om prioritering i sundhedsvæsenet. Vi kan jo kun bruge ressourcer en gang, og hvis vi bruger dem i et specifikt hjørne af sundhedsvæsenet, så er der færre ressourcer til et andet.

Vi har selvfølgelig Medicinrådet, som prioriterer lægemidler, men der er stor opstandelse, hver gang et lægemiddel bliver afvist. Nu taler vi i stedet om, at man kan prioritere kræftsygdomme, at det er i orden, at behandlingsgarantien ikke bliver overholdt, og at der går lidt mere tid, før kræftpakkeforløbet starter. Det ville man aldrig have sagt højt for et halvt år siden.

Når regningen gøres op, er jeg bange for, at det kan føre til besparelser i sundhedsvæsenet

Det er helt rigtigt, at vi hele tiden kigger på, hvilke patienter der har mest brug for mest, for der er ikke en uanet kapacitetsmængde. Vi har behov for at diskutere prioritering, og i et velfærdssamfund og demokrati er det vigtigt med en åben og gennemsigtig diskussion. Nu er den åbnet, og jeg vil gøre mit til, at den fortsætter efter krisen.

I øjeblikket bruger vi ufatteligt mange skattekroner på coronakrisen både i sundhedsvæsnet og med hjælpepakker til store dele af erhvervsliv. Når regningen gøres op, er jeg bange for, at det kan føre til besparelser i sundhedsvæsenet. Pengene skal findes enten ved at kræve mere ind eller ved at spare. Det kan være, at sundhedsområdet bliver fredet.

Et lyspunkt i krisen er en helt konkret ting som håndhygiejne. Det er noget, der er blevet arbejdet på at forbedre i mange år i det danske sundhedsvæsen. Det er ikke lykkedes før nu. Det er både godt for patienter og personalet selv. Det er måske nogle vaner, de kan få indarbejdet i fremtiden.

Måske kan den fleksibilitet, vi oplever på sygehusene også fortsætte. Der er tit overbelægning på medicinske afdelinger, og det kan være en kamp at finde ledige senge på andre afdelinger. Nu bliver der lavet Covid-19-enheder, afdelinger flytter rundt og omskoler personale. Der er en positiv oplevelse med, at det kan lade sig gøre at tilpasse sig et behov. Næste gang behøver det måske ikke lige være en pandemi, der giver følelsen af, at sygehusafdelingerne er i samme båd. Mindre kan gøre det.

Derudover skal man også holde øje med, om personalet bliver udtrættet. Hver gang en sundhedsperson bliver testet positiv for COVID-19, bliver de hevet ud af vagtplanen, og så er der nogle andre, der skal yde lidt mere. Det kan blive hårdt, hvis krisen fortsætter længe endnu.

Jeg håber, at koordineringen i hele beredskabet er kommet mere på plads, næste gang vi kommer i en lignende situation. Jeg vil derfor anbefale, at man kigger hele beredskabsområdet igennem og lægger planer, så man er forberedt. Ingen ved, hvad fremtiden byder, derfor skal man indstille sig på, at det kan ske igen.«